Artikler fra Aktuel Naturvidenskab

Fremtidens forskningskommunikation
Forskningens elfenbenstårn står for fald. Nyhedsmedierne er populære blandt forskere og forskningsinstitutioner, men fremtidens forskningskommunikation kræver refleksion over mål og midler.

Naturvidenskab og lykke
Kommentar til "Slaget om kosten" af Arne Astrup og Thomas Meinert Larsen i septembernummeret.

Nørder i fri dressur
Lysten til at udforske naturen kan leges ind. Det har de to nørder Jeppe og Marie demonstreret hver tirsdag i efteråret i programmet Lille Nørd på DR1. Over 300.000 børn har fulgt med i løjerne!

Den tropiske orkan - en af naturens mest frygtede hvirvler
Tropiske orkaner kommer ikke ud af ingenting. De har ofte et langt og interessant liv over havet, inden de ofte går i land for at dø under megen larm og spektakel.

Respeeeekt for sommerskoler
UNF arrangerede den første sommerskole om bioteknologi - Biotech Camp - i 2002 og siden er Nano Camp og Game Development Camp kommet til, så UNF i sommeren 2005 kunne tilbyde hele tre forskellige sommerskoler til videbegærlige unge på landets ungdomsuddannelser.

Design af nye lægemidler i 3D
Med computeren som hjælpemiddel kan man i dag gå langt mere målrettet til værks, når man udvikler nye lægemidler. Derfor snakker man i dag om "rationelt design" af lægemidler, hvor man tidligere måtte prøve sig frem.

Et levende klimaarkiv
Gletscheren Longyearbreen på Svalbard gemmer på et usædvanligt arkiv over fortidens klima. Nu har forskerne afdækket en del af hemmelighederne.

Genteknologi og potteplanter
Potteplanter med forbedret holdbarhed, nye farver eller indbygget modstand mod angreb af skadedyr. Genteknologien er ved at blive et vigtigt værktøj i potteplanteindustrien. Forskere ved Landbohøjskolen arbejder på at transformere de traditionelle potteplanter.

Kunstige enzymer
Når kemikere fremstiller nye forbindelser, står de ofte med det problem, at man ikke får kun det ønskede stof, men en blanding af forskellige stoffer. Derfor forsøger kemikere nu at efterligne naturens enzymer, der på elegant vis har overkommet dette problem.

Syv pund jord om året og kun få syge!
I et enkelt gram jord fra en almindelig parcelhushave kan der være en milliard bakterier. Og mange af disse kan være sygdomsfremkaldende. Men hvorfor bliver små børn så ikke ustandseligt syge, når de spiser jord?

Arv eller miljø?
Mange molekylærbiologer og genetikere er forudindtagede i deres syn på betydningen af arv og miljø, mener kritikere af de dominerende forklaringer på organismers udvikling. Generne udråbes på forhånd til de primære årsager.

Historisk fremgang for UNF
Stor succes for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Maren og myrerne
Den nye universitetslov stiller krav til forskerne om formidling af resultater. Det lyder demokratisk, men desværre er mediernes behandling af forsknings -resultaterne ikke optimal. Da Maren i Kæret skulle præsenteres for genetisk forskning, gik det galt.

Mobilmasterne undersøges i Aalborg
Oven på efterårets ophedede debat om de nye 3G-mobilma-sters eventuelle skadelige indfl y-delse på mennesker, har forskere fra Aalborg Universitet taget initiativ til den første direkte undersøgelse herhjemme af strålingen omkring os. »Vi tager ud i nærheden af mobilmasterne og undersøger, hvilken stråling der er.«

Optiske nano-fibre
Forskere ved Syddansk Universitet har udviklet organiske nano-aggregater, som gør det muligt under meget kontrollerede forhold at studere optiske fænomener på skalaer mindre end lysets bølgelængde.

Døden lurer ved livets begyndelse
Når kvinder i malariaplagede egne bliver gravide første gang, kan et stik fra en inficeret myg være fatalt. Dette skyldes en sjælden variant af malariaparasitten, der gemmer sig i moderkagen.

Fra øl til Nobel
Det er i dag tankevækkende at reflektere over, hvor mange uventede rejseaktiviteter min 3. års opgave på gymnasiet har medført. 2003 kunne dog ikke afsluttes bedre end med præmien fra UNF's Nobel Konkurrence: En uges ophold ved den nok største fejring af naturvidenskaben, nemlig Nobelprisuddelingen i Stockholm.

Mens vi venter på ligestilling
Trods succes for FREJA-programmet, som skulle øge antallet af kvindelige forskere, er der endnu lang vej til en ligelig kønsfordeling i forskningsverdenen.

Mysteriet om vand
Vand, damp, is og - glas! Almindeligt H2O kan antage mange former og af dem er glasformen den mest besværlige at studere.

Snyltere angriber badegæster
Mikroskopiske parasitlarver afgivet af almindelige ferskvandssnegle i vore søer kan bore sig ind i huden på mennesker, og forårsage en ubehagelig hudlidelse. Det er et problem, som vandhunde og myndigheder bør være opmærksomme på.

Tidserfaring og tidsbegreb
Der er stor afstand mellem vores umiddelbare oplevelse af tid og fysikkens tidsbegreb. Men hvis der ikke er en sammenhæng mellem tiden i erfaringen og tiden i fysikken betyder det, at vi ikke har noget realistisk greb om den fysiske naturs tidsorden.

Alkohol og anastesi
Hvordan virker bedøvelsesmidler på celleniveau? Det ved vi forbavsende lidt om på trods af, at vi bruger midlerne næsten hver dag. På DTU prøver man at kortlægge nogle af mekanismerne.

Almen dannelse - kemisk dannelse
"Af kemien kan vi lære nødvendigheden af at se virkeligheden i øjnene og kende reglerne", skriver Peder Olesen Larsen. Derfor er kemisk dannelse også almen dannelse.

Ambitiøs klimaforskning
Vor viden om klimaet lader på mange områder stadig meget tilbage at ønske. Et godt eksempel herpå er kulstofkredsløbet, som har særlig interesse pga. CO2-problematikken. Den manglende viden på bl. a dette område søger man nu at råde bod på ved Center for Jordens Klima og Biogeokemiske Kredsløb.

At kunne eller ikke at kunne - det er måske spørgsmålet
År efter år er der fokus på de unges valg - eller fravalg - af naturvidenskabelige studier. Vi har talt med forskningslektor Kirsten Paludan, som har interviewet en række gymnasieelver om deres syn på naturvidenskab. Hun mener, at rekrutteringsproblemerne meget vel kan skyldes, at kun en mindre del af befolkningen er i stand til at tænke abstrakt om naturvidenskab.

De usynlige computere
Langt de fleste computere i hverdagen er usynlige - de findes indbyggede i f.eks. mobiltelefoner og kaffemaskiner. Der stilles store krav til sådanne "indlejrede computere", og i Danmark er vi med i fronten af den teknologiske udvikling på området.

Den hjælmklædte dafnie og den bitre radise
Børn af bodybuildere bliver ikke mere muskuløse end børn af utrænede personer. Vi mener at vide, at erhvervede egenskaber i livets løb ikke kan nedarves. Men her beskrives et eksempel, hvor "dafniebørn" udvikler en større hjælm, hvis dafniemoderen har fået induceret en sådan.

Den metafysiske udfordring
"Vi har brug for en metafysisk verdensforståelse, der ikke fornægter vores oplevede virkelighed", skriver Peder Voetmann Christiansen i et opgør med den frembrusende "Mange-Verden Fortolkning" af kvantefysikken.

Den ubehagelige Ozon
Ozon er et problem - både når der er for meget og for lidt. Problemet med det årligt tilbagevendende hul i ozonlaget over Antarktis er velkendt, men hvis ozon findes i næsehøjde, kan der blive for meget, med skader på planter og mennesker til følge. Derfor ønsker man at begrænse den menneskeskabte ozonforurening. Imidlertid tyder nye resultater på, at nogle af de "syndere", man har haft i kikkerten, i virkeligheden er uskyldige.

En begejstret kemiker
"Grundliggende er det de samme drivkræfter, der får folk til at skabe billedkunst eller musik, såvel som kemi".

En prisværdig lærer
Fundamentet til en livslang interesse for naturvidenskab bliver for en stor del støbt i folkeskolen. Derfor er det vigtigt med engagerede og inspirerende lærere. En af dem er Signe Holm fra Holstebro, som i foråret fik NKT's uddannelsespris på 100.000 kr.

Er indeklima også et miljøspørgsmål?
Selvom vi opholder os inden døre 90% af vores levetid, er det svært at få spørgsmålet om dårligt indeklima gjort til et miljøspørgsmål. Men nu er et dansk forskningscenter med til at udvide vores forståelse for sammenhængen mellem indeklimaet og vores sundhed.

Et nyt Mars-laboratorium på vej
Kan jord fra Danmark være med til at fortælle, om der har været liv på Mars? Det skal et nyt dansk Mars-laboratorium i Århus forsøge at svare på. Projektet har allerede vakt international opmærksomhed, og man håber på at få rigtige Mars-prøver til landet i år 2008.

Et spørgsmål om risiko
Der er stort set intet i denne verden, som er risikofrit. Heller ikke gensplejsede planter. Men et afgørende spørgsmål er, om gensplejsede planter udgør en større risiko end alle mulige andre planter. Vi har talt med nogle af de sagsbehandlere, som i det daglige arbejder med risikovurderinger.

Experimentarium - synlig videnskabsformidling
Ved udgangen af år 2000 kan Experimentarium fejre sit 10 års jubilæum. Siden åbningen i januar 1991 har Experimentarium udviklet sig til at være en særdeles synlig institution i den populære videnskabsformidling. "Efter snart 10 år på banen er det tid til fornyelse", fortæller chefen for udviklingsafdelingen, Nils Hornstrup.

Femtosekundkemi - forståelse og kontrol af kemiske reaktioner
Ultra korte lyspulser fra avancerede lasere har revolutioneret kemiens verden. Vi får her et indblik i den nye teknik, som kaldes femtosekundkemi i daglig tale.

For naturen i det nye årtusind
Hvad gør vi med naturen, hvorfor gør vi det og hvordan gør vi det? Det er nogle af de store spørgsmål, som Naturrådet har til opgave at sætte på samfundets dagsorden på tærsklen til det nye årtusinde.

Fordelingen af forskningsmidler til debat
Et af den sidste tids varmeste forskningspolitiske emner har været, om en for stor del af forskningsmilliarderne går til øremærkede forskningsprogrammer. Vi tager her temperaturen på debatten og ser tilbage på nogle af de synspunkter, der har været præsenteret.

Forskeres fornemmelser for fine tidsskrifter
Hvis man er forsker skal man publicere i de fine tidsskrifter. Men det kan være særdeles svært, hvis man foreslår nye måder at anskue resultater og sammenhænge på, skriver Jørgen Rabøl. Dette er en forhenværende forskers fatale fortælling.

Forskningspolitik er værdier og penge
"Uden penge kommer man ikke så langt - heller ikke inden for politik. Men politikkens kvalitet består i mere end en kvantitativ fordeling af økonomiske værdier, og det gælder i høj grad for forskningspolitik", Skriver Forskningsminister Birte Weiss.

Fra forskning til industriel produktion
Tættere samarbejde mellem industrien og universiteterne er tidens løsen. I praksis er der dog mange forhindringer forbundet hermed. Professor Christian Boe gør her rede for nogle af dem.

Fra laboratorie til spisebord - gensplejsede planter
En gensplejset plantes vej fra laboratoriet til vores spisebord er meget lang. Det handler denne artikel i serien om gensplejsning af planter om.

Fysik og Musik i videnskabshistorien
Musikken og fysikken opfattes i dag som tilhørende to forskellige kulturer: Den humanistiske og den naturvidenskabelige. Men i mere end et årtusinde bidrog de to fag i frugtbar vekselvirkning til beskrivelsen og forståelsen af omverdenen. Her fortælles historien om de to fags udvikling fra enhed til modsætning.

Generne og deres funktion - grundlaget for fremtidens medicin
Her på kanten til det 21. århundrede er vor viden om den menneskelige arvemasse - genomet - hastigt voksende. Men hvad kan vi bruge denne viden til, og hvilke teknologier bliver brugt i jagten på f.eks. sygdomsfremkaldende gener?

Genetik og gamle lakseskæl
DNA fra gamle lakseskæl har afdækket ny viden om den truede danske laksebestand. Dette kan have stor betydning for forsøgene på at redde den sidste naturlige bestand i Skjern Å og genetablere bestande i andre danske vandløb.

Hasard med klimaforandringer?
"Det er ikke let at være politiker, der skal på valg hvert fjerde år, og så alligevel indirekte være medansvarlig for fjerne generationers livsvilkår", skriver Miljøminister Svend Auken i dette indlæg i klimadebatten.

Hemmelig tvivl
Offentlige debatter om forskning og teknologi er prægede af, at den usikkerhed, som forskningsresultater uundgåeligt er behæftede med, bliver stukket under stolen. Præmissen for samfundsdebat om brug af forskningsbaseret viden bliver, at videnskaben skal levere netop dét, den ikke kan levere: Den totale Sikkerhed. Det er til skade for både samfund og forskning. Og det er en fælles udfordring til forskere og journalister.

Hvad skal en dansk vandløbsbiolog i Ecuador?
At opholde sig som gæsteforsker i et udviklingsland er en udfordring, når man er vant til et dynamisk forskningsmiljø som det danske. På baggrund af egne erfaringer fra Ecuador opridser Dean Jacobsen her, hvorfor man bør sende danske forskere til udviklingslande, og hvad man som forsker får ud af anstrengelserne.

Kartoflen som grøn fabrik
Kartoffelstivelse med et højt fosfatindhold er meget efterspurgt i industrien. For at opnå en sådan høj fosforyleringsgrad er traditionelt brugt en meget ressourcekrævende kemisk behandling af stivelsen. Nu arbejdes der på at udvikle kartofler, som selv kan producere stivelse med de rigtige egenskaber.

Klimaforandringer i Arktis
Det er blevet varmere i verden. Ikke meget, men nok til at det kan få stor betydning for havmiljøet i arktiske områder. Danmarks Miljøundersøgelser leder et stort forskningsprojekt i Nordøstgrønland, som skal kortlægge ændringerne.

Kreativitet kræves!
Naturen er kreativ: Den kosmiske evolution har frembragt så forskellige ting som galakser, planeter, DNA, amøber, fisk og filosoffer. Skal videnskaben begribe denne kreativitet, må den selv tillade faglige hybrider og skabe nye begreber, mener biologen og videnskabsteoretikeren Claus Emmeche.

Kursen er lagt: Fremad zig-zag
Dansk forskning er betænkelig afhængig af kortsigtede programmidler.

Kørekort til naturvidenskab
Hvordan sikrer vi, at alle danskere opnår et vist minimum af færdigheder inden for naturvidenskab? Vi kan passende starte med at få defineret, hvad den naturvidenskabelige "Kerneviden" skal bestå af, mener formanden for Statens Naturvidenskabelige Uddannelsesråd, Søren Damgaard.

Laserlys afløser computermusen
Udviklingen af et måleværktøj til måling af vridningen i store skibes skrueaksler endte med en helt ny trådløs pen til erstatning for den almindelige computermus. Forskningen i brug af laserlys på Risø har givet hurtige resultater via et samarbejde med firmaet Kanitech.

Livets springende udvikling - en historie om evolution og massedød
Hvor hurtigt opstår nye arter? Går det ufatteligt langsomt eller kan det også ske i et "snuptag"? Denne artikel beskriver et enestående eksempel på det sidste. Det er særligt interessant, fordi det foregik for 65 millioner år siden og var knyttet til den verdensomspændende katastrofe, som bl.a. udryddede dinosaurerne.

Medicinplanter i Nepal - hvordan sikres en bæredygtig udnyttelse?
Manglende viden om naturens ressourcer er ofte en forhindring for en bæredygtig udnyttelse. Det er medicinplanter fra Nepal et godt eksempel på.

Nanoledningers optiske egenskaber
Når en elledning bliver ultra-tynd, opfører elektronerne sig ikke, sådan, som man normalt betragter dem i den klassiske fysik. På Aalborg Universitet forsker man i, hvad der så sker. Resultaterne kan få betydning for udformningen af fremtidens computerchips.

Nanoteknologi er vejen frem
Nu er atomer blevet synlige på computerskærmene. Man kan se, hvordan de enkelte atomer opfører sig på en overflade, og den viden har skabt en helt ny teknologi, nanoteknologien. Inden for de sidste år er interessen for dette felt eksploderet, og CAMPgruppen er med i frontforskningen med blandt andet opdagelsen af, hvad brint gør ved en platinoverflade.

Naturvidenskaben og de "kvindelige" værdier
"Den faldende søgning til de naturvidenskabelige fag har paradoksalt nok rod i den sociale velstand og fremdrift, som den moderne naturvidenskab og teknik selv har æren for. Retfærdig har verden aldrig været!"

Naturvidenskabens bannerfører
Den engelske kemiprofessor og nobelpristager Sir Harry Kroto tror på naturvidenskaben, som den bærende drivkraft for menneskets velstand og kultur. Politikere, filosoffer og religiøse ledere har han derimod ikke de store tanker om.

Naturvidenskabens krise - hvad menes der med det?
Bekymrede røster om "naturvidenskabens krise" er efterhånden blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, når optagstallene til de videregående uddannelser bliver offentliggjort. Men hvad er det i realiteten, vi snakker om, når vi taler om "naturvidenskabens krise"? Vi har talt med videnskabshistorikeren Thomas Söderqvist.

Overblik og videnskabelige detaljer
Der sker en stigende specialisering indenfor naturvidenskaberne. Hvordan er det muligt at etablere sammenhænge og sikre generel forståelse blandt de stadigt flere og finere detaljer? Og hvorfor er overblikket så vigtigt?

Parasitternes fjende!
Peter Nansen er parasitforsker. I princippet drejer parasitforskning sig om at berede vejen for en mulig bekæmpelse af parasitterne og deres skadevirkning. Men det drejer sig også om hensyn til miljøet og om internationalt samarbejde, fortæller Peter Nansen.

Planter og gensplejsning
Gensplejsning er en teknologi, som har mange muligheder. Men samtidig er det en teknologi, som giver anledning til udbredt bekymring. Vi tager hermed hul på en artikelserie om gensplejsning på planter. Denne første artikel handler om den tekniske baggrund.

Problematisk videnskab - en kommentar til "Pusztai-affæren"
Et af det sidste års tids mest omdiskuterede emner har været polemikken omkring ernæringseksperten Arpad Pusztais forsøg med rotter og gensplejsede kartofler. I oktober i år valgte det engelske lægetidsskrift The Lancet at publicere Pusztais artikel, selvom den i flere omgange var blevet afvist. Læge og molekylærbiolog Jørgen Clausen har læst artiklen og kommenterer her sagen.

På geometrisk opdagelse i tid og rum
Den videnskabelige udfordring er at forstå, hvad der foregår. Og der er stadigvæk kun een metode, nemlig den som Archimedes, Harriot og Ørsted brugte på deres tid - dvs. at koordinere de fire grundelementer: Data, Information, Viden og Indsigt.

Retningsstyring af Ørsted-satellitten med magnetspoler
Ørsted-satellitten rummer et nytudviklet system til at kontrollere orienteringen i rummet - det sker ved hjælp af strøm, spoler og magnetisme. I serien om Ørsted beskrives her det avancerede styresystem, som har vakt opsigt.

Skvulp i matematikken
Der var ikke nogen, der tog det alvorligt, da geofysikeren Morlet sidst i 70'erne foreslog en helt ny måde til at analysere seismiske måledata på: "Hvis metoden virker, ville den stå i bøgerne. Da den ikke gør det, så virker den sikkert ikke!", sagde man. Metoden, der i dag kaldes wavelets, anvendes nu af mange tusinde mennesker til talrige og meget forskellige formål.

Superledere og deres anvendelse i stærkstrømskabler
I slutningen af 80'erne var superledning på alles læber, men de praktiske anvendelser har hidtil været begænset til særlige formål. Et dansk fuld-skala demonstrationsprojekt inden for den almindelige elforsyning sættes nu snart i drift.

Søslangen fra Israel
Det største fossil, der nogensinde har været i Danmark, er kraniet af en kæmpemæssig "søslange" - en mosasaur. Fossilet kommer fra Israel, og er i Danmark for at blive præpareret og beskrevet. Det har nu vist sig, at fossilet tilhører en helt ny gruppe af mosasaurer.

Tænk på alt det, vi ikke ved - endnu!
"Lad os stå sammen om at fremme udviklingen og lad os gøre Danmark til vidensnation nummer ét".

Videnskab og Virkelighed
Afdækker naturvidenskaben fænomener i naturen, eller er den blot et udtryk for sociale og kulturelle relationer?

Ørsted lever op til forventningerne
Direktør for Dansk Rumforskningsinstitut, Eigil Friis-Christensen, beretter om erfaringerne fra projektet med Ørsted-satellitten.

Ørsted-satellitten - om den spæde start og det unikke
Vi bringer nu den første artikel i en mindre serie om Danmarks første satellit. Hvordan kan jordens magnetfelt kortlægges præcist? Og hvad er det specielle ved Ørsted? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil søge at besvare i serien. En af hovedmændene bag stjernekameraet i det store projekt lægger ud.

Aldringens molekylærbiologi
Forskning i de molekylærbiologiske mekanismer, der fører til aldring, og de mange alderdomsassocierede sygdomme, kan på sigt nok ikke få os til at leve evigt. Målet med den molekylære aldringsforskning er i stedet at øge livskvaliteten i den 3. alder.

Boble-fusionen vender tilbage
Når bobler i en væske tvinges til at ekspandere og kollapse ved hjælp af lydbølger, udsender boblerne lys. Dette fænomen er kendt som sonoluminiscens. De sidste 10 år har fysikere spekuleret over, at trykket og temperaturen inde i sådanne kollapsende bobler måske kan være højt nok til at starte fusionsreaktioner, hvor atomkerner smelter sammen.

Dansk fiskeri - i klemme mellem klima og kvoter
For nylig har fi skeribiologer anbefalet et totalt stop for torskefi skeriet i Nordsøen. Fiskerne mener imidlertid, at biologernes bekymring for torsken er overdrevet. Men hvorfor er der forskellige opfattelser af torskebestandens størrelse?

Den relativistiske tommestok
Der er ingen tvingende grund til at fremstille relativitetsteoriens rumtid som en metafysisk antagelse, argumenterer Ulrik Uggerhøj i denne replik til artiklen: Tidserfaring og tidsbegreb i nummer 1-2004 af Aktuel Naturvidenskab.

Exoplaneter i vælten
Januar måned 2004 stod virkeligt i exoplaneternes tegn. Exoplaneter er planeter i omløb om andre stjerner, og to opdagelser har for alvor åbnet det forskningsfelt, der velsagtens kan betegnes "exoplanetfysik".

Gødning mod global opvarmning
De første resultater af det stort anlagte "hav-gødnings-eksperiment" SOFex, er nu blevet publiceret. Målet med eksperimentet er at undersøge, hvordan havområderne omkring Antarktis reagerer på gødning af havet med jern.

Hydrogensamfundet - en renere fremtid
Verdenssamfundets voksende energiforbrug har gjort et kraftigt indhug i de fossile energiressourcer - samtidig med, at udledningen af CO2 er med til at skabe klimaforandringer. Et miljøvenligt alternativ er hydrogen, som kan blive fremtidens energikilde.

Intelligent bakteriebekæmpelse - nye midler rammer bakteriers kommunikationssystemer
En lovende metode til at bekæmpe bakterielle infektioner er populært sagt at forhindre forhindre bakterierne i at kommunikere med hinanden. Ved at hæmme bakteriernes kommunikationssystemer, kan man reducere ellers sygdomsfremkaldende bakterier til harmløse versioner.

Matematisk billedanalyse - illusion og vision
Billedanalyse er et hurtigt voksende forskningsområde med utallige praktiske anvendelser inden for industri, lægevidenskab og underholdning. Behandling af læbe-ganespalte hos nyfødte, kvalitetskontrol af kaffebønner og forbedring af Gollums udseende er nogle af de nyeste resultater.

Når demens kan måles i millimeter
Med alderen kan hjernen begynde at svinde bort, og personligheden kan forsvinde med den. Jo hurtigere svindet opdages, des tidligere kan man påbegynde behandling, og det er målet med en ny måde at analysere hjerneskanninger på.

Prometheus og de forbudte stamceller - drømmen om den regenerative terapi
Hvis man kan lære at udnytte kroppens egne schweizerknive - de embryonale stamceller - kan vi stå overfor en ny æra i medicinens historie. Men endnu har forskerne kun kradset lidt i lakken mht. en dybere forståelse af de menneskelige stamcellers biologi.

Symmetri som naturens værdimål - fup eller fakta?
En nylig sag om videnskabelig uredelighed mod den danske zoologiprofessor Anders Pape Møller har rystet den biologiske forskningsverden. I artiklen beretter to af Møllers tidligere kolleger om baggrunden for sagen og hvilke konsekvenser den kan få.

Værdikampen og naturvidenskaberne
I dag kan alt diskuteres - også det, der ikke er til diskussion. Det forudså Søren Kierkegaard. Skønt Kierkegaard normalt ikke forbindes med naturvidenskaberne er han også på det punkt yderst aktuel, argumenterer Hans Schrøder i dette indlæg.

Wave Dragon - bølger i stikkontakten
Udviklingen og produktionen af vindmøllerne har været en af de største danske erhvervssucceser gennem de sidste 10 år. Nu er det næste danske bud på en vedvarende energikilde under udvikling - havets bølger skal fanges, og deres energi skal tappes.

Alder ingen hindring
Skolemanden Gunnar Nygaard fik aldrig en fast forskerstilling, fordi mulighederne var yderst ringe i hans ungdom i 20'erne og 30'erne. Alligevel realiserede han sin forskningsdrøm, blev æresdoktor ved Københavns Universitet og høstede international berømmelse. I en alder af 96 år har han publiceret endnu en afhandling om søernes plankton og deres økologi.

Ammoniak kan ødelægge naturen
Ammoniak fra landbruget er med til at forrykke balancen i naturområderne og resultatet er en fattigere flora. Forskerne har nu et godt overblik over situationen, som netop er præsenteret i faglige rapporter.

Bakterier og svovl
Videnskabelige opdagelser kommer nogle gange helt uventet, som at nogle bakterier kan leve af forgæringen af svovl - en hidtil ukendt proces. Disse bakteriers aktivitet i naturen kan være nøglen til hidtil uopklarede økologiske og geologiske fænomener.

Bio-etik på dagsordenen
Etik og holdninger bliver nu for alvor sat på dagsordenen i den bioteknologiske diskussion via et nyt tværfagligt forskningscenter. Og der er udfordringer nok at tage fat på fortæller centrets leder Peter Sandøe.

Bioteknologi og bæredygtig udvikling
For at samfundet kan drage nytte af bioteknologien er det vigtigt, at både det offentlige og erhverslivet bidrager til en åben debat om anvendelsen af bioteknologi, skriver Børge Diderichsen på vegne af Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID).

Brobyggeren
En karriere som forsker eller formidler - et valg mellem to forskellige verdner. Anja Philip valgte formidlingen, og hun kan derfor i dag opleves som studievært på DR2´s faste videnskabsprogram Viden Om.

Da Jorden var en kæmpesnebold
Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været tilfældet indtil flere gange i fordums tid. Måske havde disse nedisninger af Jorden stor betydning for livets udvikling.

De himmelske buer
I samspil med vanddråber og iskrystaller giver Solens lys anledning til smukke lysfænomener. En smule indsigt i deres oprindelse kan fortælle os en del om lys og fysik.

Det gennemsigtige universitet
Hvis ikke Danmark skal distanceres af lande, som målrettet satser på omstilling til en ny og videnbaseret økonomi, må vi øge samfundets investeringer i uddannelse og forskning på vore universiteter.

Det skæve Tårn retter sig
Hvis ikke en igangværende redningsaktion lykkes, vil Det skæve tårn i Pisa ganske givet styrte om inden for en overskuelig fremtid.

Fascinationen ved knuder
Den gordiske knude: »At lave en ikke-knude fra en forelagt knude med besværing kræver et sværd til beskæring.« Demonstreret af Alexander den Store.

Fedtspilleri til fordel for hvem?
Artiklen, »Ammoniak kan ødelægge naturen« i nr. 1 kommenteres af journalist, Kjeld Hansen, som kommer med en hård kritik af forskningen inden for forureningen med ammoniak. Desuden bringer vi et svar fra Knud Tybirk.

Festivalen nærmer sig! - DNF 2000
Dansk Naturvidenskabsfestival 2000 (DNF 2000) afholdes 22. september til 1. oktober, og allerede nu tegner der sig et billede af en stor, farverig festival, der vil vise naturvidenskab og teknik frem på nye og spændende måder.

Forskning og politik
Er der er forståelseskløft mellem politikere og forskere? Og hvorfor er forskningspolitik et lavstatusområde i den politiske verden? Det har Aktuel Naturvidenskab spurgt Christine Antorini om. Hun formåede at markere sig som en engageret forskningspolitisk ordfører for SF. Hendes erfaringer er overraskende positive.

Forskningens dynamik
Er forskningen selv et komplekst system kendetegnet ved uforudsigelighed, kaskadeeffekter og emergens? Det forsøger Claus Emmeche at svare på i et naturfilosofisk essay om at tænke på tværs af faggrænser mellem biologi, fysik og videnskabsteori.

Gensplejsede planter - ny forskning sætter fokus på risiko
Ny forskning skal sætte fokus på, om gensplejsede planter med forskellige typer af nye gener påvirker det omgivende miljø, og hvor sikker "biologisk indeslutning" af de nye gener er.

Immunkemi - mus brugt til analyse for pesticider
Der bruges i dag store summer på pesticidanalyser som følge af, at der registreres et stigende antal forureninger med pesticider af vores grundvand. Der er derfor mange penge at spare, hvis der kan udvikles billigere analysemetoder.

Kemi i 3D - om kiralitet i kemien
Højre og venstre hånd er ikke identiske, men er derimod spejlbilleder af hinanden - de er kirale. Det samme gælder for en lang række kemiske stoffer. Og kirale stoffer i levende organismer kan være et spørgsmål om liv eller død.

Kvanteteorien - en livlig 100-årig
Næppe nogen videnskabelig teori er så fundamental, så alsidig, så pålidelig og så overraskende som den kvanteteori, der i år kan fejre sit 100-års jubilæum. Kvanteteoriens historie illustrerer ikke blot den ofte sære vej for teoriudvikling i fysikken, men er også et eksemplarisk eksempel på, hvad en "god teori" er. Der er al mulig grund til at ønske jubilaren tillykke.

Modspil i stedet for samspil - mellem uddannelse og forskning
Biologi er det største naturvidenskabelige fag ved Københavns Universitet. Det har ikke problemer med rekruttering, dårlig økonomi eller frafald. Alligevel fik de biologiske institutter i 1999 beskåret den videnskabelige medarbejderstab med ca. 15%. Studieleder Bent Vismann giver her en analyse af situationen.

Måling af radioaktivitet fra luften
Radioaktiviteten på Bornholm er for nylig blevet kortlagt fra luften. Selvom dette lyder ligetil har projektet krævet radikal nytænkning og udvikling af helt nye beregningsmetoder.

Naturpolitik mangler fokus
Naturrådet har for nylig fremlagt sin første vismandsrapport, som gør status over dansk naturpolitik. Aktuel Naturvidenskab præsenterer her hovedpunkterne og anbefalingerne i rapporten.

Og der kom ilt... - udviklingen af livsbetingelserne på Jorden
Nye forskningsresultater tyder på, at der først for alvor kom ilt i Jordens oceaner for omkring 800 millioner år siden. Dette er mere end 1 milliard år senere, end man tidligere har antaget.

Politikere og forskning
Analyseinstitut for Forskning udgav i maj måned en rapport om "politikeres opfattelse og anvendelse af forskning".

Popularisering af matematik
Popularisering af matematik kan være en svær opgave. En professor i matematik fra DTU præsenterer her nogle af sine erfaringer i anledning af Verdens-Matematikåret 2000.

På rundvisning i hjernen
De teknologiske landvindinger inden for visualisering (virtual reality) er en stor hjælp for forskere inden for mange områder. Lektor Lars Kai Hansen forventer således at få stor glæde af, at der netop er åbnet et nyt "VR-center" på DTU. Dette vil skabe nye muligheder for tværfagligt samarbejde mellem f.eks. læger og ingeniører, mener han.

Skjern Å - et krydsfelt mellem interesser
Skjern Å er igen under forvandling. Naturprojektet, der skal genskabe naturværdierne i åen og dens dal er i gang. De tekniske forhold er til at løse. Men der er mange modstridende interesser at tage stilling til.

Smerteforskeren
Smerte kan være vejen til succes. Det har Lars Arendt-Nielsen bevist.

Stereologi - matematik, statistik og hjerneforskning
Når man undersøger biologisk væv foregår dette typisk ved hjælp af mikroskopet, hvor man studerer mikroskopiske snit. Men, hvad kan et sådant snit sige om det rumlige væv? En hel del, hvis man bruger de rette statistiske metoder. Faget kaldes stereologi.

Student / Young Pugwash - Denmark
Åbent brev til etik- og samfundsinteresserede naturvidenskabsfolk!

Supercomputer sætter skub i forskningen
På DTU har man fornyelig anskaffet en ny supercomputer, som skal bringe forskningen inden for materiale-fysik et "kvantespring" fremad.

Vand på Mars
Planeten Mars har endnu engang været på alverdens avisforsider. Detaljerede fotos af planetens overflade har afsløret relativt nye strukturer, som næsten kun kan være dannet af strømmende vand.

Vi må ikke hvile på laurbærrene
Stagnationen i de offentlige forskningsbevillinger skal vendes til ny vækst, universiteterne må gives bedre muligheder for at løse deres forsknings- og uddannelsesopgaver og antallet af særlige forskningsprogrammer i den offentlige sektor skal reduceres. Dette er hovedbudskaberne i Danmarks Forskningsråds årsrapport.

Vin og kvinder
Danske kvinder er i dag helt med fremme når det gælder forstand på vin, indkøb af vin og nydelse af vin. Men har de nu også godt af det?

Danmarks nye top
Til stor overraskelse for de fleste blev den lidet kendte Møllehøj for nylig udråbt som Danmarks højeste naturlige punkt.

Biokemien bag kogalskab
Danmark var i chok, da kogalskaben for nylig ramte landet. Man mener nemlig, at en ny variant af den dødelige Creutzfeld-Jakobs sygdom hos mennesket stammer fra indtagelse af inficeret kød. Sygdommens årsag er såkaldte prioner - smitsomme proteinkomplekser, der medfører huller i hjernen.

Den kvantemekaniske computer
Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til at bryde de koder, man i dag sikrer den elektroniske kommunikation med.

Naturens mønstre - fornyet jagt på lovmæssigheder
Etablering af generelle sammenhænge er vigtig for naturvidenskabernes udvikling, formidling og praktiske anvendelse. I biologien skaber de fælles principper for organismers bygning og biokemi grundlaget for universelle sammenhænge mellem arternes størrelse og deres stofskifte samt antal i økosystemerne.

Niels Stensen - og hans teori om Jorden og Livet
Selv de største genier kan gå i glemmebogen, når resultaterne ikke er skabt for at behage samtiden, men til at kunne modstå tidens tand.

Alderdomsbiologi - det næste skridt
Hvorfor bliver vi gamle - og hvad bestemmer et menneskes maksimale levetid? Det kan forskningen i biogerontologi endnu ikke give os et entydigt svar på. Det er dog noget, der tyder på, at visse "aldersdomsgener" - såkaldte gerontogener - har indflydelse på aldringsprocessen.

Gud og generne
Den menneskelige arvemasse er ved at være kortlagt. Men hvad mener Gud om det?

nanorør-transistor
Såkaldte nano-rør kan blive en vigtig brik i udviklingen af fremtidens teknologi. Nye opdagelser gjort af en dansk forskergruppe er et skridt på vejen.

August Krogh - kapillærernes kortlægger
Danmarks anden Nobelpris inden for naturvidenskab og medicin tilfaldt i 1920 fysiologen Schack August Steenberg Krogh.

Bananfluer og stress - evolution i ugunstige miljøer
Hvordan tilpasser arter sig ugunstige miljøer? Studier af bananfluer kaster nyt lys over denne fundamentale proces i naturen.

Bioinformatik - fra Århus til Oxford
Når forskningsmidlerne ikke slår til i Danmark, må mange af de dygtigste danske forskere søge udenlands for at fortsætte karrieren. En af disse er Jotun Hein, som netop er blevet professor i bioinformatik ved universitetet i Oxford.

Børn af denne verden
Der er skrevet meget om "naturvidenskabens krise" og "de unges manglende interesse", men der er faktisk emner, som børn har så nemt ved at tilegne sig, at man skulle tro, de vidste det på forhånd.

Cellens affaldskværn
I kroppens celler skal alle processer helst forløbe optimalt. Derfor er der ikke plads til uvirksomme proteiner, som blot ligger og fylder. Disse proteiner bliver derfor sendt igennem cellens "affaldskværn", proteasomet.

Da mennesket blev til (2.del) - genetiske undersøgelser
Nye molekylær-genetiske undersøgelser har kraftigt forøget vor viden om slægtskabet mellem de nulevende befolkningsgrupper og deres fælles stamform. (første del om det moderne menneskes oprindelse blev bragt i sidste nummer)

Da mennesket blev til (del 1) - oprindelsen af Homo sapiens
De sidste par årtiers intensive forskning har kastet nyt lys over spørgsmålet om oprindelsen af det moderne menneske. Peter K. A. Jensen vil i to artikler se på, hvad henholdsvis fossilerne og de nye genetiske undersøgelser fortæller os.

Danmark og Nobelprisen gennem 100 år
I anledning af Nobelprisens 100-års jubilæum påbegyndes i dette nummer af Aktuel Naturvidenskab en artikelserie om de ni danske forskere, der hidtil er blevet hædret med en Nobelpris i fysik, kemi eller fysiologi-medicin.

De forunderlige hvirvler
Vi kender alle hvirvler fra hverdagen - f.eks. når vi hælder fløde i kaffen. En dyb forståelse af hvirvler og turbulens vil få stor praktisk betydning i mange sammenhænge. Men det er en stor matematisk udfordring.

Den naturlige orden og den politiske uorden
Bl.a. inspireret af politikernes forhold til vandmiljøplanerne, kommer Hans Schrøder her med en hyldest til matematikken.

Det konservative liv
Konservative principper for strukturen af proteiner kan sikre, at molekylerne forbliver stabile og biologisk virksomme på trods af små deformationer.

Det lille Big Bang
Ved kernekollisioner i superacceleratoren, RHIC, har forskere skabt stofområder med temperaturer over 1000 milliarder grader. Håbet med forsøgene er bl.a. at frigøre kvarker fra deres indespærring i det nuværende kernestof.

Dørvogtere og faldgruber - om proteinfoldning og Alzheimers sygdom
Halvdelen af alle mennesker over 85 år udvikler Alzheimer's Sygdom. Denne personligheds-nedbrydende lidelse forekommer bizar og unaturlig, men den har stimuleret noget der ligner et paradigmeskift inden for proteinfoldning.

Et nyt miljøproblem - bromerede flammehæmmere
Nye undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser sætter fokus på et voksende miljøproblem: kemikalier, der anvendes som brandhæmmere i en lang række materialer.

Etik og forskere - debatten om Vandmiljøplan II
Det afgørende for en forsker må være stræben efter sikker erkendelse, uanset om man selv har valgt forskningsemner, skriver Torben Moth Iversen i et svar til Kaj Sand-Jensen. Ligeledes bør de adfærdsmæssige normer for forskere også gælde i forholdet til pressen og offentligheden.

Evolutionsteorien på konference
En af årets helt store videnskabelige begivenheder i Danmark var en stor evolutions-konference med mere end 700 deltagere fra hele verden. Aktuel Naturvidenskab har talt med en af konferencens arrangører Volker Loeschcke om evolutionsteorien og om værdien af sådanne konferencer.

Farveblind fotosyntese
Hvis en plante mangler et bestemt protein, kan den ikke omfordele lysets energi mellem sine to fotosystemer. Den er dermed i princippet farveblind. Det har forskere på Landbohøjskolen afsløret ved at gensplejse planten Gåsemad.

Forskere eller videnskabsmænd - om idealer i forskningsverdenen
Er der en generel tendens i tiden til, at forskere lader fagligheden vige for at at følge de politiske strømninger?

Forskningen og Folketinget
Aktuel Naturvidenskab har talt med formanden for den radikale folketingsgruppe, Elisabeth Arnold, som er en af de politikere, der har en naturvidenskabelig baggrund. Hendes budskab er bl.a. at gennemførelsesprocenterne skal op, og at forskningen skal sikres stabile økonomiske rammer.

Fuldt stop for lyset - grønt lys for kvantecomputeren?
Den danske fysiker Lene Vestergaard Hau kan nu stoppe lyset helt og slippe det løs igen. Det rummer måske uanede muligheder i fremtiden.

Grønlands indlandis - set med radarøjne
En detaljeret kortlægning af Indlandsisens udvikling på Grønland, er et uoverkommeligt projekt ved almindeligt feltarbejde. Forskere ved DTU arbejder imidlertid på at udvikle metoder, som kan klare opgaven vha. radarmålinger fra satellit.

Hilsen fra Mælkevejens center
Et nyligt røntgenudbrud fra centeret af Mælkevejen viser, at der med meget stor sikkerhed findes et sort hul i centret af vores galakse.

Indeklimaforskning med mennesket i centrum
Indeklima er også et spørgsmål om miljø. Kvaliteten af dette miljø bedømmes bedst af brugeren - mennesket - og derfor er menneskers vurdering afgørende for indeklimaforskningen.

Ingeniører og æstetik
Kreativitet, design og formgivning - det er også en vigtig del af ingeniørfaget. Det er der bare ikke så mange, der ved. Det har Claus Thorp Hansen derfor forsøgt at gøre noget ved.

Johannes Fibiger - blandt rotter og rundorme
I rækken af danske nobelpristagere er vi denne gang kommet til kræftforskeren Johannes Fibiger, der i 1926 fik Nobelprisen i Fysiologi eller Medicin.

Kan computere gætte? - datalogiens million-dollar spørgsmål
Hvad har computerspillet "Minestryger", stillingen i Superligaen, moderne kryptografi, skemaplanlægning og puslespil med hinanden at gøre? Bag disse ting gemmer sig et centralt spørgsmål som har optaget matematikere og dataloger i tre årtier.

Katalyse på nano-skala - ny indsigt i miljøkatalysator
Katalyse spiller en afgørende rolle både i vor energiproduktion og ved løsningen af vigtige miljøproblemer. Ved brug af moderne nano-teknologiske instrumenter er der sket et gennembrud i udforskningen af katalysatorer.

Kortlagte genomer - naturvidenskabens gennembrud år 2000
Der er investeret enorme summer i at kortlægge en række organismers fuldstændige DNA-sekvens -heriblandt menneskets. Hvad kan man bruge denne information til, og er de mange penge givet godt ud? Det giver Peter Brodersen her sit svar på.

Leg og lær
Skru ned for den støvede tavleundervisning og giv skoleeleverne Legoklodser i stedet - så vil de blive bedre til naturfag! Er det ren reklame - eller er der noget om snakken?

Mennesket som evolutionær kraft
Når man tager menneskets enorme indflydelse på dets omgivelser i betragtning, kan det næppe overraske, at menneskelige aktiviteter faktisk er en væsentlig drivkraft for evolutionære ændringer blandt Jordens øvrige levende organismer.

Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan 2 - skønmaleri, sortsyn eller midt i mellem?
I forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP II er der blevet skudt på DMU og DJF fra flere sider.

MycoKey - computerbaseret svampebestemmelse
Selvom et er oplagt at udnytte computersystemer til at formidle ekspertviden til en bred kreds, er sådanne systemer stadig en sjældenhed. To biologer har forsøgt at gøre noget ved sagen med deres svampe-bestemmelsesnøgle MycoKey.

NASA tur-retur
I april måned var 27 unge danskere på VIP-tur til NASA med Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Det absolutte højdepunkt på turen var opsendelsen af rumfærgen Endeavour.

Naturvidenskab@home - frontforskning i dagligstuen
Kunne du tænke dig at stå bag den næste store revolution i molekylærbiologien? Hvad med at opdage intelligent liv i rummet? Eller måske finde kuren mod kræft eller AIDS?

Naturvidenskabelige uddannelser - krise eller ej?
Talen om naturvidenskabernes krise er efterhånden ved at være kliché. Vi forsøger her, med udgangspunkt i nyligt udkomne rapporter, at se på, hvor galt det egentlig står til.

Naturvidenskabens skjulte dagsorden - sundheden og økomyterne
Debatten om, hvorvidt økologiske fødevarer er sundere end traditionelle er i højere grad præget af forskernes holdninger og skjulte dagsordner end af videnskabelige facts. Der er derfor ikke noget at sige til, at forbrugerne bliver forvirrede.

Niels Bohr - dansker og verdensborger
Niels Bohr fik Nobelprisen i 1922 for sine undersøgelser af atomernes struktur. Han er uden sammenligning den mest kendte af de danske Nobelpristagere.

Niels Ryberg Finsen - en nationalhelt
Niels Ryberg Finsen var Danmarks første nobelpristager. At han fik prisen hang først og fremmest sammen med Finsens succes med at anvende de ultraviolette strålers kraftige biologiske virkninger i behandlingen af hudsygdommen lupus vulgaris.

Nørdernes hævn? - Sokal-affæren 5 år efter
I 1990erne rasede den såkaldte videnskabskrig (Science Wars) i akademiske kredse - en diskussion, som også nåede avisernes spalter. Hvordan ser situationen ud i dag?

Når bakterier snakker - signalsystemer og signalforvirring
Hvis vi blot lærte os bakteriernes sprog, kunne vi måske drage mere nytte af dem eller endda bede dem om at skride! Her kan vi lære af blæksprutter og tangplanter, som faktisk har lært sig kunsten.

Runerne på Runamo
En historie fra midten af det nittende århundrede om nødvendigheden af og farerne ved tværfaglighed.

Rømer-satellitten - en udfordring for styresystemer
Hvis alt går som det skal, vil Danmarks 2. satellit, RØMER, blive sendt i kredsløb omkring Jorden i år 2004. Men inden da, skal en lang række teknologiske udfordringer løses - f.eks. kræver satellitten et uhyre nøjagtigt styresystem.

Showtime
Naturvidenskab på showform er festligt og sprudlende. Bag løjerne ligger der et stort og veltilrettelagt arbejde samt en stor forståelse for nødvendigheden af at få naturvidenskaben ud af elfenbenstårnet.

Til NASA med UNF
vinderne af UNF's NASA-konkurrence er fundet!

Truslen fra rummet
Ingen naturkatastrofe kan i voldsomhed og konsekvenser for livet på Jorden måle sig med et meteoritnedslag forårsaget af et kilometerstort himmellegeme. Men er det en trussel, som vi behøver at tage alvorligt?

Uddød eller ej...
Dokumentationen for episoder af masseuddøen i Jordens historie kan svækkes af, at der ind imellem dukker en række arter op i de geologiske lag, som man troede var uddøde.

Undervisningens skjulte problem
Selvom skoleelever kan lære de rigtige svar i naturfag, så er deres private overbevisning ofte helt anderledes. Dette kaldes parallelindlæring, og det er skoleundervisningens skjulte problem.

Ungdommens kilde
Jagten på ungdommens kilde har optaget mange mennesker gennem tiden. Også i dag tilbydes der mange forskelligartede behandlinger mod alderdom. Men hvor langt er man egentlig nået i kampen mod alderen?

Artschauvinisme - mennesket som altings mål
Hvor gode er vi til at vurdere andre væsners mentale evner som f.eks. selvbevidsthed? Og hvad er vores moralske forpligtelser overfor væsner, der ikke deler vores mentale evner?

En støvstorm af planetstørrelse
Mars er for øjeblikket hærget af en voldsom støvstorm, der dækker hele planeten fra pol til pol.

Henrik Dam - opdager af vitamin K
I efteråret 1944, midt under 2. verdenskrig, fi k biokemikeren Carl Peter Henrik Dam (1895-1976) besked om, at han var blevet tildelt nobelprisen i medicin / fysiologi. På grund af krigen var hændelsesforløbet omkring nobelprisen ganske usædvanligt, og usædvanligt var det også, at tildelingen af prisen ikke blev nævnt med et ord i den danske presse.

Laksens blinde passagerer
Parasitter har i de seneste år vist sig at være ansvarlige for en del tilfælde af massedødsfald i naturlige dyrebestande. Men hvad gør en parasit til en uskadelig snylter eller en aggressiv dræber?

Naturvidenskab som kulturfaktor
Naturvidenskaben bør spille en langt større rolle i den herskende værdidebat, hvis de europæiske værdier om medmenneskelighed, demokrati og rationalisme fortsat skal kunne stå distancen. For kun naturvidenskaben kan tilbyde os et fælles, globalt grundlag.

Nobelprisen i fysik 2001 - cool kvantemekanik
Årets Nobelpris i fysik tilfaldt tre forskere, der som de første kunne skabe og studere et forunderligt kvantefænomen, som opstår i ekstremt kolde gasser.

Nobelprisen i kemi 2001 - for asymmetrisk syntese
Dette års nobelpris i kemi tilfaldt tre pionerer inden for såkaldt asymmetrisk katalyse, hvor man ønsker at styre en kemisk reaktion, så der kun dannes en af to mulige spejlbilledformer af et stof.

Ny dansk løsning på cellebiologiens genvordigheder
Tre danske opfinderlæger har udviklet nyt apparatur, der kan råde bod på et af cellebiologiens ømme punkter - at celler dyrkes under meget unaturlige forhold i laboratoriet. Dette kan få betydning for forskning i stamceller.

Nyt forum for naturvidenskab og kommunikation
At den almene naturvidenskabelige dannelse ikke har det alt for godt i Danmark er heller ikke nogen stor nyhed. Der mangler tilsyneladende en organisme, et fysisk sted, som kan føre videnforbrugere og videnproducenter sammen i et samfundsrettet dannelsesprojekt. Derfor har vi stiftet Højskolen for Natur og Kommunikation. Målet er et uafhængigt forum, som arbejder med naturvidenskabelig dan-nelse på alle niveauer.

Overbeviselsens kunst
Kunsten at overbevise er siden oldtiden rendyrket i matematiske beviser. Men hvad gør man, hvis den, der skal overbevises, ikke orker at læse hele beviset? Helt nye måder at skrive beviser på giver svaret.

Sammenfiltring og kvanteinformation
Forskning i kvanteinformation handler om grundlaget for fremtidens kommunikation og databehandling. Danske forskere er med i front, når det gælder om at virkeliggøre et af områdets vigtigste fænomener: "sammenfiltring" af atomer.

Tørke, kulde og jordbundsdyr
Jordbundens mylder af smådyr trives bedst i fugtig jord, men ind imellem tørrer jorden ud eller fryser til. Sådanne ekstreme forhold klarer nogle jordbundsdyr ved hjælp af en smart dehydrerings-mekanisme.

Antipartikler
Antipartikler og en modsat verden lyder som det rene science fiction for almindelige mennesker. Men fysikerne forsker intenst i antipartiklernes mysterier i disse år.

Aral-søen - et økologisk forsøg i megaskala
En af verdens største menneskeskabte økologiske katastrofer er den omfattende udtørring af Aral-søen i Centralasien. Problemerne virker uoverkommelige, men der er trods alt lyspunkter. Fiskeriet er eksempelvis så småt kommet i gang igen på grund af en hårdfør skrubbe.

Bakterier i arbejde - biosensorer måler kemi
Bakterier kan omsætte et utal af stoffer. Denne evne kan vi udnytte til at lave meget nøjagtige målesensorer, der kan måle kemi direkte ude i miljøet.

De danske nobelpriser - hvad har vi lært?
Med denne artikel afslutter vi serien om de danske Nobelpristagere.

DNA-chips revolutionerer lægevidenskaben
Der er fuldt fart på forskningen i menneskets arvemasse. Et vigtigt værktøj i denne forskning er DNA-chips, og Danmark er med i front, når det gælder udnyttelsen af denne nye teknologi.

Dommedagsprofetier og kæmpeacceleratorer
Hvad er sandsynligheden for at dommedag indtræffer, når verdens største accelerator efter planen tages i brug på CERN i år 2006? Denne usædvanlige opgave har artiklens forfatter været med til at løse som medlem af CERNs "LHC Safety Study Group".

Fremtidens biologi
Brugen af forsøgsdyr i biologisk forskning er ikke en nødvendighed, men et valg af filosofi og videnskabelig metode. Det mener forfatteren, som argumenterer for et nyt videnskabeligt paradigme kaldet »Positive Experimentation«.

Fusionsenergi - fremtidens energikilde?
Forskning i fusionsenergi koster på verdensbasis omkring 10 mia. kr. om året. Målet er at udvikle en uudtømmelig og miljøvenlig energikilde. Vil det lykkes?

Is på Mars
"Mars Odyssey" har fundet brint i store mængder.

Jens Christian Skou - og opdagelsen af natrium-kalium pumpen
I 1997 blev Jens Christian tildelt Nobelprisen - for et arbejde, han havde publiceret 40 år tidligere.

Kampen mod malaria
Danske forskere deltager i jagten på en vaccine mod et af verdens største sundhedsproblemer: malaria.

Klimaet og Kyoto
Midt under valgkampen og krigen i Afghanistan - og derfor uden den store hjemlige medieopmærksomhed - lykkedes det i starten af november 2001 ved FN's klimaforhandlinger i Marrakesh i Marokko at fjerne de sidste store forhindringer på vejen mod en aktivering af Kyoto-aftalen.

Lomborg igen, igen...
Det er næppe undgået selv den mest verdensfjerne forskers opmærksomhed, at Bjørn Lomborg i februar måned blev udnævnt til direktør for det nyoprettede Institut for miljøvurdering.

Merkur - næstmindste planet og næstmindst forstået
Med den nye rumsonde MESSENGER vil NASA i 2004 forsøge at fravriste planeten Merkur sine sidste hemmeligheder.

Myrer forener Europa
Argentinamyren har koloniseret Europa med et gigantisk system af myrekolonier, der strækker sig over 6000 km.

Naturvidenskab på den europæiske dagsorden
Europæernes holdning til naturvidenskab og teknologi er for nyligt blevet kortlagt i en rapport. Og nu bliver naturvidenskab og teknologi sat på den politiske dagsorden i EU med Kommissionens nye Handlingsplan: Videnskab og Samfund.

Naturvidenskabens sprog
Ifølge en rapport fra Dansk Sprognævn fortrækker naturvidenskabsfolk at kommunikere på engelsk. Er denne engelskfiksering et problem? Og hvor gode er naturvidenskabsfolk til at kommunikere med omverdenen? Det får vi nogle bud på her.

Neutronstjerner i laboratoriet
Hvordan opfører en elektron sig i nærheden af en neutronstjernes overflade - dvs. i et ekstremt stærkt magnetfelt? Det er i sagens natur svært at afgøre i et laboratorieeksperiment, men alligevel er et internationalt forskerhold med en ny teknik nået et skridt nærmere svaret.

Niels Kaj Jerne - livet og videnskaben
»Sit personlige Liv har da Videnskabsmanden i ganske andre Categorier end sit videnskabelige«

Proteinfabrikkens hemmeligheder
Et internationalt forskerhold har kortlagt hvert eneste atom i ribosomet, cellens proteinfabrik, som er en af livets mest centrale komponenter. Den danske molekylærbiolog Poul Nissen var med til bedriften, der er blevet fremhævet som et af de største videnskabelige gennembrud i år 2000.

Simulerede markmus i naturforvaltningen
Et vigtigt spørgsmål i naturforvaltningen er, hvilken effekt menneskeskabte ændringer i landskabet vil få på dyrelivet. Forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser har nu udviklet en simuleringsmodel, der kan give kvalificerede svar.

Slægtskabet mellem jøder og palæstinensere
Hvad ved man egentlig om det genetiske slægtskab mellem jøder og palæstinensere? Det giver Peter K.A Jensen et svar på her på baggrund af nyere undersøgelser.

Sommer i bioteknologiens tegn
UNF afholder fællesnordisk sommerskole: BioTech Camp 2002

Studerende bygger satellit
Studerende på Danmarks Tekniske Universitet er ved at udvikle deres egen satellit med navnet DTUsat. Satellitten skal opsendes i 2003.

Sukker fra rummet
Sukker er en af de grundlæggende forudsætninger for, at der findes liv på Jorden. Nu har amerikanske forskere fra NASA fundet spor af sukkerstoffer i to meteoritter. Hvad er konsekvenserne af denne opdagelse for vore forestillinger om livets opståen på Jorden?

Sukkersygens matematik
Forskere fra Novo Nordisk og DTU samarbejder om udviklingen af den virtuelle insulin-producerende celle. Hurtigere og billigere udvikling af diabetes-medicin er en af de fremtidige anvendelser.

Torskens genetiske fingeraftryk
Danske forskere har udviklet en genetisk metode, som præcist kan afsløre, hvorfra en torsk stammer. Metoden giver nye muligheder for undersøgelser af torskens vandringer og økologi, og gør det samtidig lettere at opdage ulovligt fiskeri på truede torskebestande.

Videnskab i løvens gab
Forskere kan få ørerne alvorligt i maskinen, når de stiller videnskabelige spørgsmål med udgangspunkt i politisk betændte sager. Det er denne historie et tankevækkende eksempel på.

Vilje til handling
Frederiksborg Amt satser på naturvidenskab.

Aage Bohr og Ben Mottelson - atomkernens hemmeligheder
Da Aage Bohr og Ben Mottelson i 1975 modtog nobelprisen i fysik, var der tale om en belønning til to forskere, hvis individuelle arbejder kunne være svære at skelne fra hinanden.

Bille hærger Danmarks heder
De danske lyngheder er truet. Lyngens Bladbille - Lochmaea suturalis - hærger igen de danske heder, og en væsentlig årsag hertil er sandsynligvis en tiltagende kvælstofholdig luftforurening. Konsekvensen er, at lyngheden efterhånden erstattes af græs.

Blanding gør stærk
Igennem historien er dyrkningsmetoder i landbruget verden over blevet mere og mere baseret på såkaldte monokulturer.

De våde enge
De våde enge er på vej tilbage i det danske landskab. Der er mange gode grunde til, at vi nu bruger mange penge på at genskabe noget af denne specielle naturtype. Bent Lauge Madsen giver os her et indtryk af den viden, som ligger bag.

Den gamle Have
Botanisk Have i København fyldte den 2. august 400 år. Vi har talt med Havens direktør, Ole Hamann, om forskning og formidling, og om Havens rolle i arbejdet med at sikre truede planter verden over.

Den kosmiske baggrundsstråling
Den Kosmiske Baggrundsstråling er en "rest" af Big Bang. Forskning i denne mikrobølgestråling kan fortælle os meget om Universet - f.eks., at universets geometri er flad.

Den magiske sans
Dufte eller lugte spiller en stor rolle i dyreverdenen, men også for mennesket er de vigtige, og hvis man, som forfatteren, kan lide vin, er lugtesansen helt uundværlig.

Det lille kæbedyr - en zoologisk sensation
Danske forskere kunne for nylig præsentere lidt af en zoologisk sensation: Beskrivelsen af en helt ny dyregruppe kaldet Micrognathozoa (det lille kæbedyr). Den nye dyregruppe skyldes fundet af et mikroskopisk dyr i en kold kilde på øen Disko i Vestgrønland.

En vind som på Mars
Hvad sker der, når det blæser på Mars? Hvilke partikler bliver flyttet af vinden, og hvad betyder det for en mission til Mars? Disse spørgsmål prøver danske forskere at besvare i øjeblikket.

Et skønmaleri - landbruget og kvælstofforureningen
»Nu mangler der bare det sidste nøk for at nå målet i 2003«. Sådan er midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II blevet udlagt. Men det er et skønmaleri, der hviler på endnu ikke realiserede forventninger.

Forskningsformidling - et nødvendigt onde?
Afhandlinger i internationale fagtidsskrifter bør ikke være forskernes eneste vindue til omverdenen. Hvis forskernes viden skal finde anvendelse i samfundet, må andre formidlingskanaler også tages i brug.

Guldalderens genkomst
En sammensmeltning af naturvidenskab, kunst, politik, og erhvervsliv var målet for første halvdel af 1800-tallets succesrige helhedstænkning. Trænger vi i dag til samme tværfaglighed for at øge naturvidenskabens kreativitet?

I skyggen af Newtons æbletræ
Et besøg på Woolsthorpe Manor giver anledning til eftertanke. Det var her, at Sir Isaac Newton i løbet af kun 18 måneder revolutionerede naturvidenskaben med ideer, der blandt andet var med til at sende mennesket til månen.

Jagten på generne
Hver nat er Steen Knudsens store computer på hårdt arbejde. Han bruger nemlig de løbende resultater fra kortlægningen af den menneskelige arvemasse - Det Humane Genomprojekt - til at lede efter sygdomsgener. Og i denne jagt gælder det om at være vågen!

Kaosforskning eller kaos
Kaosforskning drejer sig ikke blot om flotte computer-illustrationer, men har også praktisk anvendelse. Inden for moderne lægemiddelforskning spiller kaosforskningens computermodeller en større og større rolle.

Klimaforvirring
Efter sammenbruddet på FN's klimakonference i Haag i november er der igen kommet fokus på det menneskeskabte CO2-udslip i atmosfæren.

Lattergas i atmosfæren - ikke noget at grine af!
Lattergas er indirekte involveret i ozonnedbrydende processer i den øvre atmosfære, og er samtidig en kraftig drivhusgas.

Naturvidenskab & humaniora
Hvor skarpt er skellet mellem humaniora og naturvidenskab? Bør der være vandtætte skodder mellem de to fagområder eller er der grund til øget vekselvirkning? Det giver Hans Fink her sit bud på.

Naturvidenskaben, religionen og den spraglede verden
Er der plads til naturvidenskaben i et religiøst verdensbillede? Det er der i høj grad, mener teologen Niels Henrik Gregersen, som netop er blevet udnævnt til forskningsprofessor inden for området teologi og naturvidenskab.

Nobelprisen i fysik 2000
Det moderne informationssamfund bygger på halvledere og mikroelektronik. Det har nu udløst en Nobelpris.

Plastik som leder - Nobelprisen i Kemi 2000
I oktober måned blev Nobelprisen i Kemi tildelt tre forskere for opdagelsen af elektrisk ledende plastik. Det var en opdagelse, som har vist sig at have store anvendelsesmæssige perspektiver.

Portræt: Set med Jens Gregersens øjne
Jens Gregersen har gennem snart 20 år kombineret en tilværelse som naturovervågermed en fornem karriere som skildrer af dansk natur, først og fremmest gennem tegninger, men også i ord.

På tværs af gensplejsede planter
Udsætning af gensplejsede planter i miljøet er et eksempel på en problemstilling, hvor eksperter, myndigheder og offentligheden ofte er uenige. Hvis man anvender de rigtige værktøjer i beslutningsprocessen, kan vi måske overkomme problemerne.

Slangeøgler eller havvaraner?
Slangeøgler eller havvaraner - hvilket af disse navne passer bedst på mosasaurerne - en stor gruppe af store, specialiserede krybdyr, som levede i havet i slutningen af dinosaurernes tidsalder?

Syntetisk DNA
Syntetiske efterligninger af DNA og RNA kan blive en vigtig brik i udviklingen af moderne lægemidler. Låst Nukleinsyre (LNA) er et sådant syntetisk DNA-molekyle - og det er et lille molekyle, som der stilles store forventninger til.

Særlingen udeblev
Særlinger er ikke altid populære. Og da slet ikke, hvis de dukker op som trold af en æske fra en kæmpeaccelerator og opsluger hele Jorden.

Tid til fornyelse
Universiteterne må vise vilje til fornyelse, hvis man vil have politikerne i tale og gøre sig håb om flere penge, mener næstformanden for Danmarks Forskningsråd: Katherine Richardson. Det er f.eks. et problem, at der er en manglende vilje til at diskutere ledelse på universiteterne!

Videnskabens hjemmebane
Indbegrebet af videnskabelig saglighed - det er et image, som det internationale, videnskabelige tidsskrift Nature plejer med største omhu. Historien viser dog, at de strenge idealer ikke altid bliver overholdt.

Arv og miljø - Francis Galton og den videnskabelige elite i 1800-tallets England
Er det arv eller miljø, der bestemmer, hvem der bliver fremragende naturvidenskabsfolk? Det spørgsmål forsøgte den engelske videnskabsmand Francis Galton at besvare for over 100 år siden.

Bengt Strömgren og den frie forskning
En af den frie forsknings store forkæmpere. Sådan kan man betegne astronomen Bengt Strömgren - en mand, der hele livet var med i forskningens absolutte front.

Bevidsthed, intelligens og kreativitet
Den eneste måde et hvilket som helst væsen kan opnå noget på, er ved at bevæge sig. Dette bør være udgangspunktet for vores forståelse af bevidsthed og intelligens.

Dansk matematik i vælten
Dansk matematik har et højt internationalt niveau, hvilket igen blev understreget, da den internationale kongres for matematikere blev afholdt i Beijing i Kina fra den 20-28. august i år.

Den lille neutron
En neutrino er en næsten masseløs elementarpartikel, der stort set ikke reagerer med noget. På baggrund af dette års Nobelpris i fysik fortæller Steen Hannestad her om neutrinoens historie og om dansk neutrino-forskning.

En dag med "pioneers in Biology"
Efterårets foredragsarrangement Pioneers in Biology var et nytænkende forsøg på at dele en faglig dag på Aarhus Universitet med omverdenen.

Fuld fart på naturvidenskaben
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening har med stor succes afholdt den første bioteknologiske sommerskole BioTech Camp 2002. Der er nu udsigt til flere UNF-sommerskoler.

Fysikkens Sokal-affære?
I efteråret 2002 kastede medierne sig over skandaleagtig sag inden for den teoretiske højenergifysik.

Grovæderens tarm
Først flere måneders faste - så et enkelt, kæmpestort måltid. Det kræver en slanges fordøjelsessystem at stå model til en sådan kost. Slangernes tarmsystem studeres af forskerne for bl.a. at sammenligne dette med vores eget.

Iltsvind og kvælstof i Kattegat
Sensommeren 2002 bød på det mest omfattende iltsvind, vi endnu har oplevet. Danmarks Miljøundersøgelser giver her en faglig vurdering af de forskellige kvælstofkilder til de indre farvande.

Kaskelothvalens store næse
Verdens største næse sidder på kaskelothvalen, og den imponerende næse er afgørende for hvalens evne til at udsende lyd. Danske forskere undersøger nu, hvordan næsen fungerer.

Kollisionskurs
En stor asteroide på kollisionskurs med Jorden trak store overskrifter i den internationale presse i sommers. Men hvor meget kollisionskurs var der egentlig tale om?

Med krop og sjæl - læringens neurobiologi
"Jeg husker altså er jeg". Hvad ville der ske, hvis man slet intet kunne lære og dermed heller intet kunne huske?

Nano-elektronik i støbeskeen
Et dansk-fransk forskerhold har ved hjælp af en "molekylær-skabelon" frembragt en såkaldt nano-struktur med samme form og størrelse som skabelonen. Resultatet er et vigtigt skridt på vejen mod fremtidig nano-elektronik, hvor man designer elektroniske kredsløb ud fra enkelt-molekyler.

Naturfag og den sociale arv
Spørgsmålet om arv og miljø er uhyre aktuelt den dag i dag. Nye undersøgelser viser, at "den sociale arv" er en af de vigtigste faktorer for danske skolebørns præstationer inden for naturfag.

Røntgenhimlen - på stjernekig med Superman og Louis Lane
Ved at studere Universet gennem "røntgen-briller", åbner der sig en helt ny verden. Takket være udviklingen af røntgen-astrofysikken ved vi nu, at Universet rummer mange eksotiske fænomener som f.eks. røntgen-stjerner og gamma-glimt.

Sprøjtemidler på afveje
En ny metode kan afsløre, om planter har været udsat for sprøjtemidler. Metoden, som er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser, har vist, at de lovpligtige bufferzoner langs vandløbene er utilstrækkelige.

Stamtræets udvikling
Forestillinger om livets udvikling over geologisk tid har ændret sig gennem de sidste ca. 130 år i takt med øget kendskab til nulevende såvel som uddøde organismer. Molekylærgenetiske metoder til bestemmelse af organismers indbyrdes slægtskab har givet en ny udformning af "livets træ".

Symbiosens genetik
Mange planter giver mad og husly til bakterier og svampe til gengæld for næringsstoffer, som disse mikroorganismer danner. Den genetiske baggrund for dette "fornuftsægteskab" - kaldet symbiose - er ved at blive kortlagt. Det kan få stor betydning for fremtidens planteforædling.

Sådan er det bare!
En hvilken som helst naturvidenskabelig forklaring forklarer kun til et vist punkt. I sidste ende kommer der altid et 'sådan er det bare', hvor alle forklaringer hører op. Det er et grundvilkår, vi må leve med.

Tetris er svært - det er nu bevist !
Tetris er et af alle tiders mest populære computerspil. At spillet er simpelt betyder dog på ingen måde, at det er simpelt at spille!

Vi mangler "action intellectuals" - om naturvidenskabens krise
De aktuelle problemer med at få staten til at putte penge i forskning er i et historisk perspektiv ikke noget nyt. De samme problemer havde man i efterkrigstiden. Men dengang tog videnskaben sagen i egen hånd.

Øjet i himlen
Det nyeste skud på stammen af vejrsatellitter - MSG-1 - blev sendt i kredsløb om Jorden i august i år. Den nye satellit vil give meteorologerne 20 gange så mange data at arbejde med som tidligere generationer af vejrsatellitter.

Carl Wesenberg - den store formidler og naturforkæmper
Carl Wesenberg-Lund (1867-1955) grundlagde Ferskvandsbiologisk Laboratorium i 1897 og blev international berømt for sine undersøgelser og store værker om ferskvandsdyrenes biologi, som prægede faget helt frem til 1960. Det var dog ikke som videnskabs mand, men i sin egenskab af formidler og naturforkæmper, at den almindelige dansker kendte ham.

Datalogiens Historie - eller hvordan 0-1 blev til videnskab
De første dataloger vidste slet ikke, at de var dataloger. De programmerede bare løs for at få de første computere til at lave indviklede beregninger. Gennem deres systematiske arbejde med algoritmer og dataproblemer opstod fagområdet Datalogi i løbet af årene 1950-70.

En værre uredelighed - Lomborgsagen videnskabsteoretisk set
Der er skrevet mange indlæg om Lomborgsagen, og om hvorvidt UVVUs afgørelse er hård og uargumenteret. Søren Brier argumenterer her for, at det nye videnssamfunds globale dynamik kræver klarere reger for samspillet mellem videnskab, politik og medier.

Er det bare sådan?
Mikkel Willum Johansen MWJ) fremfører i sin artikel "Sådan er det bare" (Aktuel Naturvidenskab nr. 4, 2002) nogle »synspunkter« angående naturvidenskabens grundlag, som jeg og, tror jeg, mange andre naturvidenskabsmænd er grundlæggende uenige i. MWJ's konklusioner er præget af en relativistisk tankegang, som jo er moderne, men som efter min mening giver et alt for pessimistisk billede af naturvidenskabens muligheder for at beskrive og forstå omverdenen.

Fem krav til naturvidenskab
Hvilke krav bør man stille til publikationer for, at de kan betegnes som "naturvidenskabelige"? Sven Erik Jørgensen giver her sit bud på mindst fem krav, som skal være opfyldt.

Naturfilosofi - virkelighedsbegrebet i fysikken
Emnet fysik blev før i tiden ofte kaldt naturfilosofi. Men i dag synes fysikken og filosofien at stå langt fra hinanden. Benny Lautrup forsøger her at samle enderne igen med sit syn på moderne naturfilosofi, illustreret med virkelighedsbegrebet i fysikken.

Til middag hos Nobel
»Tillykke, du har vundet UNFs Nobelkonkurrence«, lød ordene i telefonen en aften i november. Nogle måneder forinden havde min mor opfordret mig til at indsende et sammendrag af min afhandling...

At tænke eller ikke at tænke
I de seneste år er der sket et gennembrud i forskningen i kunstig intelligens. Forskerne er begyndt at se intelligens på en ny måde, og har med succes skabt robotter, der kan klare sig i den virkelige verden.

Bakterier kan rense luften
Biologiske filtre virker lovende til at reducere lugten og dampene af ammoniak fra landbruget. Men bakteriesamfundene i filteret skal passes ordentligt, før de fungerer optimalt.

Big Bang kortlagt
Tirsdag den 11. februar 2003 var dagen, hvor det første års data fra satellitten WMAP (Wilkinson Microwave Anisotropy Probe), blev offentliggjort. Universets alder er blevet bestemt til 13,7 milliarder år med en usikkerhed på kun 1%, og det er kun et af mange spændende resultater, der er kommet ud af de nye data.

Biologiens database
Det verdensomspændende forskningsprojekt om biologisk mangfoldighed GBIF (Global Biodiversity Information Facility) er kommet godt fra start. Projektet skal samle information om alverdens dyre- og planteliv og gøre den tilgængelig på internettet.

Den kosmiske forbindelse
Kosmisk stråling fra eksploderende stjerner medvirker til den globale opvarmning. Det hævder en kontroversiel teori fremsat af forskere på Dansk Rumforskningsinstitut. Teorien skal nu afprøves gennem en række eksperimenter.

Fem naive krav
Sven Erik Jørgensens indlæg i nr. 1 »Fem krav til naturvidenskab« vidner om en forsker, der kun har stiftet bekendtskab med en meget lille del af naturvidenskaben.

Fosfor fra husdyr truer vandmiljøet
I miljødebatten har der været meget fokus på kvælstof fra landbruget, men fosfor er et stigende problem på grund af stor tilførsel med husdyrgødning.

Fotosyntese i 3D
Ny forskning har vist, at der er forskel på, hvor effektivt plantesamfund på land og i vand kan udnytte lyset til fotosyntese. Forklaringen ligger i den tredimensionelle struktur.

Hvorfor skal vi spare på sukkeret?
I januar og februar var der talrige indlæg i medierne om sukker og fedme. Professor Arne Astrup blev beskyldt for i årevis at have vildledt den danske befolkning ved at påstå, at sukker ikke feder. Hvad ved vi om sukker, og hvor længe har vi vidst, at det kan fede?

Jean-Pierre Serre modtager den første Abelpris
Der findes ingen Nobelpris i matematik. Men nu har den norske regering indstiftet Abelprisen, som indbringer modtageren 6 mio. norske kroner. Den 3. juni overrakte kong Harald den første Abelpris til den franske matematiker Serre.

Kampen i kroppen
På kroppens slimhinder foregår en evig kamp mellem horder af bakterier og vores immunforsvar. Et af bakteriernes våben er at producere et enzym, der kan klippe et bestemt antistof midt over. Denne evne er så smart, at naturen har opfundet den fem gange uafhængigt af hinanden.

Kemiens fortolkninger
Selvom begrebet "fortolkning" opfattes som humanioras positive særkende, så spiller det også en vigtig rolle inden for naturvidenskaberne. Det gælder f.eks. i en af kemiens vigtigste teknikker, såkaldt NMR-spektroskopi.

Korona-mysteriet
En af de største gåder for solastronomerne har gennem de sidste 70 år været, hvordan Solens ydre atmosfære, koronaen, får en temperatur på mere end 1 mio. grader. Danske forskere har nu været med til at finde en mulig løsning på problemet.

Mellem kunst og naturvidenskab
Kunstfærdige glober er for tiden ekstraordinært udstillet på Det Kongelige Bibliotek. Udover at være smukke i sig selv fortæller globerne en spændende historie om kortlægningen af både verden og himmelrummet.

Mikrobiologi og lurmærket smør - en succeshistorie
Ny naturvidenskabelig indsigt i slutningen af 1800-tallet var baggrunden for det lurmærkede smør - en af Danmarks landbrugs største eksportsucceser. En af hovedkræfterne bag den naturvidenskabelige udvikling var den danske kemiingeniør Vilhelm Storch.

Modeller som naturvidenskabeligt værktøj
Sven Erik Jørgensen har denne korte replik til de to indlæg i sidste nummer, der kommenterede hans "Fem krav til naturvidenskab" i nr. 1/2003.

Nyt om iskerneboringerne i Antarktis
Boringer på Antarktis indlandsis har bragt den hidtil ældste is op til jordoverfl aden igen.

Parasit på afveje - spolorm fra svin smitter mennesker
Nye genteknologiske undersøgelser peger på, at vi skal revurdere vores opfattelse af, hvordan mennesker i Danmark får spolorm.

Rekordskarpe billeder af Solen
Et nyt svensk solteleskop har taget et sæt fantastiske billeder af Solens overflade, der viser detaljer på under 100 km i størrelse. Som ildtunger i et forrygende flam-mehav slynger slangelignende filamenter sig ud fra solpletterne på de nye billeder.

Stærkere end tusind sole
Når en elektron afbøjes i et magnetfelt udsender den elektromagnetisk stråling - synkrotronstråling. Gennem tiden har forskerne fået øjnene op for strålingens mange anvendelsesmuligheder.

Uredelighed under lup
I kølvandet på den heftige polemik om Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredeligheds dom over Lomborg nedsatte Forskningsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle se på udvalgets grundlag. Den 30. maj offentliggjorde arbejdsgrup-pens så sin rapport...

Videnskabelige revolutioner
Man taler tit om "revolutionerende opdagelser" i naturvidenskaben. Men hvad er egentlig en videnskabelig revolution? Ideen om videnskabens udvikling som en vekslen mellem jævn fremadskriden og revolutioner, blev formuleret af videnskabsteoretikeren Thomas S. Kuhn i 1962, og har siden præget billedet.

Videnskaben i hænderne
Kan - og bør - man opstille regler for naturvidenskab? De fleste forsøg på at formulere en lovsamling for god naturvidenskabelig praksis løber i al fald hurtigt ind i store problemer.

Danske forskere med eksplosiv opdagelse
En international forskergruppe ledet af den danske astronom Jens Hjorth fra Niels Bohr Institut under Københavns Universitet har slået fast, at Universets voldsomste eksplosioner - gammaglimtene - med stor sandsynlighed opstår når tunge stjerner dør i en gigantisk eksplosion.

Flaskehalsen i Øresund
Ny forskning tyder på, at indsnævringen af Øresund mellem Helsingør og Helsingborg virker som en flaskehals. Dermed spiller den dybe, nordlige del af Øresund en langt vigtigere rolle for indstrømningen af saltvand til Østersøen end den lave tærskel ved Drogden, hvor Øresundsbroen er opført.

Havets levende filtre - om dyr i en tynd algesuppe
Danske biologer og ingeniører samarbejder om at beskrive de biologiske filterpumper, som findes hos en række havdyr. Forskerne har bl.a. ved hjælp af en ny metode sat præcise tal på blåmuslingens imponerende evne til at pumpe vand. Over 200 liter i døgnet kan en enkelt stor musling præstere.

Hidtil dybeste kig ud i Universet
Et svimlende dybt billede af de alleryderste dele af vores store nabogalakse, Andromedagalaksen, giver ny viden om 300.000 stjerner i haloen af et andet stjernesystem.

Kosmiske humlebier
Den kosmiske stråling indeholder de mest energirige partikler, som endnu er observeret. Disse energirige partikler er meget mystiske i den forstand, at vi hverken kan forstå, hvordan de er blevet dannet, eller hvorfor de overhovedet kan observeres her på Jorden.

LIGO - jagten på de flygtige tyngdebølger
Einsteins generelle relativitetsteori fra begyndelsen af det 20. århundrede forudsiger, at enhver masse, der bevæger sig, vil være årsag til såkaldte tyngdebølger - variationer i gravitationskonstanten "G". LIGO er det første eksperiment, der - med tidens fylde - har en jordisk chance for at se dem.

Transgene myg mod malaria?
De sidste 25 år har forskere diskuteret muligheden for at kontrollere sygdommen malaria ved hjælp af manipulerede myg. Rent teknologisk er vi i dag ikke langt fra at kunne designe en transgen myg, men vores viden om de naturlige myggebestande halter en del bagefter.

Bag om drikkevandet
Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene i opgørelsen, som det tog syv år at bestemme med en ny vandressource-model. Status, er at vi pumper for meget vand op.

Biologiens værktøjskasse - om bioinformatikkens rivende udvikling
2003 er et særligt år. Vi fejrer både 50-året for opdagelse af dna-molekylets struktur og færdiggørelsen af det Humane Genom Projekt (HGP). Der ligger et stort arbejde bag dette enorme projekt.

Datamaskinen - et redskab og en udfordring for videnskaberne
Projektet "At sætte verden på data" rummer mange spændende muligheder og oplevelser. Videnskaben skal dog ikke lade sig rive med af euforisk begejstring, men holde fast i omtanke, fornuft og kritik.

Et nyt vitamin
Det hører til sjældenhederne, at der opdages nye vitaminer. Men det skete for nylig, da japanske forskere opdagede et nyt vitamin kaldet PQQ - det 14. i rækken. Det er 55 år siden, at der sidst er opdaget et nyt vitamin.

Hvor verden dog er lille!
Kroppens proteiner, passagerfly, sexuallivet og blomster insekter danner alle netværk, og nogle enkle, fælles regler synes at styre deres opførelse.

Indavl og miljøstress - fra bananfluer til husdyr
Siden 2. verdenskrig er produktionsniveauet hos husdyr i Danmark mangedoblet. Der er nu kommet øget fokus på de uheldige følgevirkninger af den ekstremt høje produktion og den intense avl.

Indavl og undergang - om indavl i naturen
Indavl giver svagere afkom og større chance for arvelige fejl. Indavl er formentlig vidt udbredt i naturen, men der findes kun meget få dokumenterede tilfælde. Dansk forskning har nu dokumenteret indavl hos planten Gul Stenbræk, som står på den europæiske liste over udryddelsestruede planter.

Kulhydrat bliver ikke til fedt
Kulhydrat omdannes normalt kun i meget ringe udstrækning til fedt. Men derfor kan man godt blive fed af kulhydrat, herunder sukker, blot man indtager fl ere kalorier end man forbrænder. Imidlertid er der gået politik i sukker. Artiklen er en reaktion på Lis Olesens Larsens indlæg i nummer 3-2003.

Matematik styrer fremtidens samfund
Gennembrud inden for den matematiske forskning gør det muligt at styre en række af samfundets komplekse funktioner. De matematiske modeller har allerede fundet vej til så forskellige områder som genetikken, telekommunikationen og portrætkunsten!

Mod Solsystemets yderste grænse
De to amerikanske rumson-der, Voyager 1 og 2, er hastigt på vej væk fra vores Solsystem. Ifølge to amerikanske forsker-grupper har Voyager 1 nu - 26 år efter opsendelsen - nået en milepæl på dens rejse, nemlig det såkaldte afslutningschok ved Solsystemets grænse. Afslut-ningschokket markerer grænsen mellem Solsystemet og det umå-deligt vidtstrakte rum mellem stjernerne i Mælkevejen.

Naturvidenskab på sommerlejr
Naturvidenskabelige sommerlejre for unge er på fremmarch i Skandinavien.

Perspektivrig gnaver - rødmus som model for sukkersyge
Specialestuderendes undersøgelser af adfærden hos rødmus kan muligvis lede til gennembrud inden for sukkersygeforskningen. Det har vist sig, at rødmus kan udvikle Type 1 sukkersyge og viser et sygdomsbillede meget lig menneskets.

Stridens kerne
Det er nu mere end 20 år efter, at et amerikansk forskerhold lancerede en teori om, at et meteoritnedslag var årsagen til, at en stor del af verdens dyreliv - bl.a. dinosaurerne - blev udryddet for 65 millioner år siden på grænsen mellem tidsperioderne Kridt og Tertiær. Debatten for og i mod denne teori har til tider være præget af indædte stridigheder. Det seneste slagsmål har stået om en borekerne fra en boring ned gennem et kæmpemæssigt begravet krater på Yucatan-halv-øen i Mexico.

Til kamp mod Campylobacterne
Campylobacter-bakterier i madvarer er et stigende problem. Det skyldes bl.a. bakteriens evne til at overleve under meget forskellige forhold, og at der skal så få bakterier til at gøre os syge. Forskere ved KVL sætter nu fokus på den hårdføre overlever.

Ud af osteklokken
Nu skal det være slut med forskere, der gemmer sig for offentligheden bag universiteternes trygge mure af faglighed. Den nye universitetslov indeholder nemlig to vigtige tilføjelser i formålsparagraffen. Forskerne skal med andre ord ud af osteklokken.

Ungdommen fylder 60 år!
"Turen går til Mars". "Hvad sker der når vi drømmer?". Dette er blot nogle af foredragene på programmet i Ungdommens Naturviden-skabelige Forenings (UNF's) 60. sæson. Igen i år handler det om at stille skarpt på alt fra videnskabens grænseland til de små dagligdags sammenhænge, som få af os tænker på. 60 år efter sin fødsel er UNF stadig en forening af unge - mere energisk og fuld af nye initiativer end nogensinde før.

Cellens kanaler
Dette års Nobelpris i kemi gik til to forskere, der har bidraget til forståelsen af, hvordan vand og salt transporteres ud og ind af kroppens celler gennem specielle kanaler i cellemembranen.

Forskere og medier
Formidling af forskningen via medierne er kommet på dagsor-denen. Kravet om formidling er nu indskrevet i den nye universitetslov, og det vil sikkert give anledning til mange diskussioner af, hvordan man skal gribe den sag an. At bolden er blevet taget op illustreres f.eks. af den nys afholdte konference Forskere og medier på Københavns Uni-versitet, arrangeret af Institut for Nordisk Filologi.

Matematikkens og Rummets natur
Den græske matematiker Euklid udformede grundlaget for den traditionelle geometri. Med opdagelsen af såkaldt ikke-euklidisk geometri blev det klart, at uanset det fysiske rums natur er der fl ere forskellige slags geometrier, som rent matematisk alle er lige konsistente. Matematikken blev dermed løsrevet fra den fysiske virkelighed.

Når journalisten ringer...
Mangler du redskaber til at håndtere en journalist, der ringer? Fremstilles dit arbejde utilfredsstillende i medierne? Skriver de aldrig det, du siger?

Risiko og GM-afgrøder
EU er ved at åbne op for godkendelse og dyrkning af genmodificerede afgrøder. Imidlertid stritter flere lande stadig imod - heriblandt Danmark. Modstanden bunder bl.a. i, at befolkningen har et bredere syn på risiko end et snævert naturviden skabeligt, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt.

Stjernenykker - eksplosioner på Solen giver forstyrrelser på Jorden
En kraftig opblussen af solpletter i oktober og november måned gav sig udslag i nordlys samt forstyrrelser af elnettet, satellitter og telekommunikationen rundt om i Verden. Vi oplevede bl.a. det største soludbrud, der nogensinde er registreret.

Superfysik
De fascinerende fænomener superledning og superflydning har kastet flere nobelpriser af sig gennem tiden. I år skete det så igen.

Abelprisen 2004
I år blev matematikkens svar på nobelprisen, Abelprisen, delt mellem matematikerne Michael F. Atiyah og Isadore M. Singer. Artiklen går tæt på de to prismodtageres arbejde med den såkaldte Indekssætning.

Absolut Abemenneske! - pressens fremstilling af menneskets udvikling
Hvad fortæller aviserne os om de nyeste knoglefund, og om forskernes teorier om menneskets udvikling? Fremstillingerne er præget af journalisternes og forskernes fælles ønske om at gøre videnskaben dramatisk, sensationel og epokegørende.

ALICE ikvark-gluon-land
CERNs kommende vidundermaskine LHC, vil sætte forskerne i stand til at genskabe forhold fra universets fødsel. Detektoren ALICE bliver det centrale instrument i forskernes studier af stoffets tilstand ved disse ekstremt høje energier - det gådefulde kvark-gluon plasma.

Arsen i dansk drikkevand
Epidemiologiske undersøgelser har vist, at grundstoffet arsen selv i små mængder kan forårsage alvorlige sygdomme. Grænseværdien i drikkevand er derfor sænket til en femtedel af den tidligere værdi. Det giver en del problemer for grundvandet som drikkevandsressource.

At kontrollere udsendelsen af lys
For 17 år siden foreslog en amerikansk forsker, at udsendelsen af lys kunne kontrolleres fuldstændigt ved hjælp af såkaldte fotoniske krystaller. Nu er denne forudsigelse blevet eksperimentelt bekræftet. Resultatet peger frem mod en række konkrete anvendelser.

Bakterierne går i dvale i dit vandrør
Flere hundrede tusinde danskere har de seneste år været berørt af drikkevandsforurening. Forskerne prøver nu at løse problemet.

CERN - en europæisk succeshistorie
I år er det 50 år siden det fælleseuropæiske center for partikelfysik, CERN, blev grundlagt. Vi markerer fødselsdagen med et tema om CERN, hvor fokus er på de områder, hvor danske forskere er særligt aktive.

Da videnskaben blev populær
Populærvidenskab som genre dukkede for alvor op i 1800-tallet, hvor en række initiativrige og idealistiske foregangsmænd ofrede både tid og penge på at bringe videnskabens lys ud til folket.

Er digitale signaturer stadig sikre?
Nye forskningsresultater er blevet udlagt som om digitale signaturer ikke er sikre. Denne bekymring minder dog mest om en storm i et glas vand.

Et dobbelt jubilæum
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF) og Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) fejrede den 14. august jubilæer - hhv. 60 og 180 år - med et fælles arrangement i Experimentarium.

Et lokalt syn på ørkenspredning
Sker der stadig ørkenspredning i Sahel-området i Afrika? Eller bliver regionen faktisk grønnere? Forskernes meninger er delte, afhængig af faglig baggrund og videnskabelig metode. Men måske belyses spørgsmålet mest nøjagtigt i landsbyerne blandt lokale folk.

Et rumcenter med fokus på Jorden
Danmarks Rumcenter er navnet på en ny sektorforsknings-institution, som skal udgøre kernen i de danske rumaktiviteter. Det nye rumcenter vil især styrke den satellitbaserede kortlægning og udforskning af jordkloden.

Frankensteins fodspor
At bioteknologien i dag kan sætte sindene i kog, kan ses som en naturlig forlængelse af biologiens kulturhistorie. Biologien har nemlig altid været omgærdet af skepsis siden dens fødsel i midten af det forrige århundrede - en skepsis, der i et vist omfang har været velbegrundet.

Færøerne og havforskning - om BIOFAR
Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forsknings-projekt ved Færøerne vist. Bundfaunaen omkring øerne rummer stor artsrigdom, specielle dyresamfund og økologiske overraskelser.

Graviditetsprotein sladrer om blodpropper
Et gådefuldt protein er afgørende for fostrets udvikling og afslører i en helt anden sammenhæng alvorlige tilfælde blandt patienter med hjertekrampe. Dette er historien om en spændende kobling mellem biokemisk grundforskning og medicinsk diagnostik.

Hovedernes kamp
Vi var mange mænd, der blev glade, da vi sidste forår kunne læse i avisen, at vi var fem procent klogere end kvinderne. Nogle syntes selvfølgelig, at fem procent var lige i underkanten, mens andre spekulerede på, om det overhovedet gav mening at sætte tal på tænkekraften.

I isotopernes verden
I dag kan man ad kunstig vej skabe omkring 3000 isotoper af de kendte grundstoffer. Studier af sådanne kunstigt skabte isotoper sker f.eks. ved ISOLDE-faciliteten ved CERN - et område, hvor danske forskere gennem tiden har spillet en afgørende rolle.

Intime elektroder holder på vandet
Patienter, der har problemer med blæren, som skyldes skader i rygmarven eller hjernen, kan nu hjælpes via en ny behandling med elektroder.

Livet uden ilt - tilpasning til et liv i koma
Hvordan kan visse arter af skildpadder klare sig flere måneder uden ilt, når de overvintrer nedgravet i mudderet på bunden af isdækkede vandhuller? Svaret findes i nogle ekstraordinære fysiologiske tilpasninger, som forskere med stor interesse studerer.

Metaller og lægemidler - uorganisk kemi i lægemiddelforskning
Langt de fleste grundstoffer kan potentielt anvendes i nye lægemidler. Blandt disse er metalholdige forbindelser af særlig interesse, selvom mange af disse i sig selv kan være ekstremt skadelige. Udfordringen her er at forstå mekanismerne i de naturlige processer, som omsætter sådanne stoffer i organismen.

Mobilstråling i skolegården
Frygten for mobilantenner sættes i relief, når man tager i betragtning, at den stråling, man modtager fra sin egen mobiltelefon, langt overstiger strålingen fra sendemasterne. Faktisk vil man i mange tilfælde betragteligt kunne nedsætte den mængde af stråling, man udsættes for, hvis sendemasterne stod lige i nærheden.

Når proteiner får dødsstødet
Når celler skiller sig af med ødelagte eller overflødige proteiner, er dette en kompliceret og nøje reguleret proces. Proteinerne skal genkendes, "dødsmærkes" og sendes gennem cellens kompostkværn. Forskning i denne centrale mekanisme har netop udløst en Nobelpris til tre forskere.

Pige- og drengeemner i naturfag
Den internationale ROSE-undersøgelse sætter fokus på de 15-åriges holdninger til og interesser for naturvidenskab, teknologi og undervisningen i naturfagene. De første resultater er for nylig blevet offentliggjort, og de viser markante forskelle i interesser mellem kønnene.

På vej mod teorien om alting
Nobelprisen i fysik er netop blevet uddelt til tre amerikanske fysikere, der har bidraget afgørende til forståelsen af en af de fire fundamentale naturkræfter - den stærke vekselvirkning. Deres arbejde er et vigtigt skridt på vejen mod en samlet teori, der beskriver alle fire naturkræfter.

Roser er røde, metaforer er blå
Naturvidenskabens sprog er ikke blot en ren, bogstavelig afspejling af virkeligheden. Det er sprængfyldt med billedsprog og metaforer, der har stor betydning for vores mulighed for at forstå verden videnskabeligt.

Satellitter sladrer om atmosfæren
Mens GPS-satellitterne kredser om jorden, kan de bruges til at fortælle, hvordan vejret bliver i morgen.

Små eksperimenter med store resultater - atomfysik ved CERN
Beskedne eksperimenter med stor gennemslagskraft kendetegner forskning i atomfysik ved CERN. Danske forskere har markeret sig stærkt inden for dette felt - bl.a. ved at producere store mængder antibrint.

Travlt forår for unge opfindere
Både i Danmark, Norge og Sverige afholdes der hvert år konkurrencer på et højt niveau for børn og unge med forskerambitioner. De mange gode projekter vidner om, at de unge ikke helt har mistet interessen for naturvidenskab og teknik.

Videnskaben i øjet - et billede siger mere end tusind ord
Med moderne mikroskopiteknikker er det muligt at tage detaljerede billeder af selv de mindste biologiske strukturer. Sådanne billeder kan rumme stor skønhed, hvilket nu har udmøntet sig i den virtuelle udstilling "Science in Your Eyes".

Mælkevejens demografi
En ny, komplet kortlægning af Solens nabolag viser, at mange af stjernerne slet ikke er dannet her, men er på gennemrejse fra nær og fjern. Modeller for Mælkevejens dannelse og udvikling skal forbedres kraftigt for at forklare resultaterne.

Svampesporer på langfart
Den frygtede svampesygdom gulrust, der angriber hvede, kendes over det meste af verden. Ved hjælp af svampens DNA-fi ngeraftryk er det nu blevet vist, at levende svampesporer kan spredes over særdeles store afstande og dermed ad naturlig vej smitte områder, der ellers var fri for sygdommen.

Det forunderlige massebegreb - om relativistisk masse
Med Einsteins relativitetsteori optræder også forestillingen om en hastighedsafhængig (relativistisk) masse. Men at fortolke masse i bevægelse som noget andet end masse i hvile er en unødvendig komplikation. Einsteins massebegreb adskiller sig nemlig ikke væsentligt fra Newtons.

Relativitetsteorien
Albert Einsteins navn er uløseligt knyttet til relativitetsteorien. I et kreativt rush på linie med de største kunstneres præstationer skabte han i begyndelsen af århundredet et intellektuelt bygningsværk, der for altid vil påvirke vore tanker om naturen.

Trafikknuden løses op
Trafikmængden stiger og stiger - både på vejene, på skinnerne og i luftrummet. Trafikplanlæggerne kæmper en hård kamp for at følge med, og deres våben i denne kamp er matematiske modeller.

Nanoteknologi - hot eller not?
Der skal mere til end blot formidling af naturviden-skabelige facts til offentligheden, hvis man vil undgå, at nanoteknologien ender i samme dødvande som genmodificerede fødevarer. Og her kan human- og samfundsvidenskaberne spille en rolle.

Er Danmark et foregangsland på miljøområdet?
Danmarks indsats for miljøet ses af mange lande som forbilledlig. Ikke desto mindre er Danmark stadig et af de lande i verden, der målt pr. indbygger bidrager mest til den globale forurening.

Hvad skal vi medbiosemiotik?
Semiotik betyder læren om tegn - oprindelig defineret som en videnskab om tegnsystemerne og deres rolle i samfundslivet. At man kan overføre dette til biologien lyder umiddelbart interessant. Desværre blev jeg hurtigt skuffet, da...

Lys over optikken
Nobelprisen i fysik gik i år gik til tre forskere, der har beskæftiget sig med lys - både på det teoretiske og praktiske plan.

Metatese - en prisværdig kemisk reaktion
Nobelprisen i kemi 2005. Kulstof er det centrale atom i den organiske kemi. Alt liv på Jorden er således baseret på kul-stof-forbindelser. Kulstof har en fantastisk evne til at danne stærke bindinger til ...

Naturvidenskabernes danmarkshistorie
De første to bind af Dansk Naturvidenskabs Historie er for nylig udkommet. Redaktørerne fortæller her om motiverne bag projektet.

Gådefulde kæmpelyn
Over skyerne danser de røde feer. Gigantiske lyn, der strækker sig helt op til atmosfærens øverste lag. For bare tyve år siden blev de anset for synsbedrag. Nu skal forskere fra Danmarks Rumcenter studere kæmpelynene fra rummet.

Høreskaderog genernes betydning
En pille mod høreskader lyder som en uopnåelig drøm. Den nyeste viden om generne involverede i høreskader og de molekylære mekanismer, der står bag, antyder dog, at en sådan pille faktisk ikke er en umulig tanke!

Intelligent Design - en teori med godt og dårligt
Forestillinger om, at naturen er designet af en guddommelig "intelligens" er et smukt filosofisk princip. Teorier om Intelligent Design i naturvidenskabelig indpakning er derimod helt forfærdelig.

Termitter som landmænd
Nogle termitter driver en form for intensivt landbrug ved at dyrke svampe inde i deres bo. Ny forskning tyder på, at termitlandbruget er blevet udviklet i Afrikas regnskove og derfra er fl yttet ud på savannen.

Tryk på maden
Ved at udsætte fødevarer for høje tryk kan man både opnå bedre holdbarhed og udvikle nye produkter med forbedret smag og kvalitet. Metoden bygger på et indgående kendskab til de fysiske og kemiske egenskaber af proteinerne i fødevarerne.

Tættere på virkeligheden i bits og bytes
Det er sjældent, at animationerne i f.eks. et computerspil overholder fysikkens love, fordi en fysisk korrekt animation kræver enorm beregningstid. Derfor arbejder dataloger målrettet på at udvikle metoder, som kan lave realistiske animationer inden for en acceptabel tid.

Slaget om kosten
De officielle kostanbefalinger - og især stivelse - står for skud i Tor Nørretranders nyeste bog: Menneskeføde. Men bogen rokker ikke ved disse anbefalinger, mener Thomas Meinert Larsen og Arne Astrup, der her kommenterer bogen.

Brugbarhedens historie
Videnskabeligt arbejde kræver systematiske og ensartede iagttagelser. Ikke mindst når man arbejder seriøst med brugbarhed og ergonomi. Og dette område er langt ældre end de fleste forestiller sig.

Forureningens historie i søens bund
En konsekvens af EU's vandrammedirektiv er, at forurenede søer skal føres tilbage til deres "oprindelige tilstand". Men hvordan afgør man, hvad der har været en søs "oprindelige tilstand"? Analyser af søbunden kan give svaret.

Genetik og bevaring af truede aber
I dag er hver anden abeart truet af udryddelse. Moderne genetik kan ved hjælp af et enkelt hår afsløre en masse om aberne, fortælle om mulige bevaringsproblemer og hjælpe med at finde den bedste strategi til bevarelse af aberne.

Jagten på tempeltræets hemmelighed
Ekstrakt af tempeltræets blade er et af verdens mest solgte naturlægemidler. Ved at studere stoffer i ekstraktet forsøger forskere på Danmarks Farmaceutiske Universitet at opklare, hvordan stofferne virker i hjernen.

Myten om syndfloden
Har der virkelig fundet en verdensomspændende oversvømmelse - i Bibelen betegnet Syndfloden - sted? En begivenhed, der for altid ændrede menneskehedens historie? Myten om Syndfloden er fælles for Jødedom, Kristendom og Islam, og som det vil fremgå af det følgende, har myten om Syndfloden dybe rødder i menneskets historie...

På vej mod fusionsenerg
Beslutningen om at bygge verdens største fusionseksperiment ITER vil sætte kraftig skub i fusionsforskningen. Danske forskere er med i den spændende udvikling.

Dandelion eller mælkebøtte?
Langt de fleste naturvidenskabelige lærebøger på universiteterne er på engelsk. Denne dominans af engelske lærebøger kan være et problem, fordi indlæringen er mere effektiv, hvis man tager udgangspunkt i det danske sprog og danske eksempler.

Dansk viden bag ny kræftbehandling
En ny type strålebehandling af kræft, hvor man bruger partikler i stedet for f.eks. røntgenstråler, har vist sig at være mere effektiv og give færre bivirkninger. En dansk virksomhed er specialist i at lave maskiner, der kan levere de rette partikler.

Hvorfor lader I diskussionen om videnskab forsumpe i PR?
Vi skal finde rimelige måder at håndtere den kendsgerning på, at den gamle forestilling om videnskab som hævet over interesser er blevet aldeles uholdbar. Den voksende mængde videnskabs-PR er ikke en løsning, men et symptom på, at vi har et problem.

Superjordnøddernes hemmelighed
Hvad er hemmeligheden bag Fedtmules superjordnødder, der forvandler ham til den flyvende superhelt Supermule? Med moderne molekylære metoder kan svaret indkredses!

Tuberkulose - den glemte trussel
I Danmark er den almindelige opfattelse, at tuberkulose er udryddet. Men på global skala er sygdommen så stort et problem, at Verdenssundhedsorganisationen WHO i 1993 slog katastrofealarm. Siden er problemet blevet værre.

Fugle tager kampen mod støjen
Nye målinger viser, at solsorte i støjplagede områder synger med lysere toner end deres artsfæller i rolige områder.

Når støjen skader - nye metoder kan forhindre fremtidens høreskader
Får maskinarbejdere, musikere og måske endda frisører høreskader, selv om lydniveauet holder sig under de fastsatte dB-grænser? Det kan skyldes, at den måde man måler støj på, underdriver de skadelige virkninger af lyd med høje frekvenser.

Danmarks Forskningsportal - tæt på at blive realiseret
Sverige har en, Norge har en - og nu får Danmark med al sandsynlighed også en national forskningsportal.

Mangel på DNA-byggesten kan give kræft
Ny forskning viser, at mutationer i bestemte gener resulterer i, at der bliver mangel på DNA-byggesten, når en celle skal kopiere sit DNA under en celledeling. Denne mekanisme kan være en vigtig faktor i udviklingen af kræft.

Science fiction som brobygger
Ligesom naturvidenskab anses science fiction-genren i visse kredse for at være uvæsentlig. Det er ærgerligt, for vi kunne alle blive lidt klogere af at læse en science fiction-roman i ny og næ - både på videnskaben, verden og os selv.

Støvkorn påvirker stjernefødsler
En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfladen på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

Den glemte skyforsker
Der findes næppe mange, der forbinder en truende tordensky med navnet Philip Weilbach - en flittig sekretær og bibliotekar ved Kunstakademiet i København fra 1883 til 1900. Om end de siden er gået i glemmebogen har Weilbach sat sig varige spor inden for skyforskningen.

Dyrevelfærd starter i computeren
Grisegrynt og gyllestank er ikke noget de fleste forbinder med forskning inden for software, men for fremtiden skal også grisene være on-line.

Fra grundforskning til hjertemedicin
Det er lykkedes kemikere at udvikle en metode, der kun producerer den ene af to mulige spejlbilledformer af det mest udbredte lægemiddel mod hjerteproblemer. Det åbner mulighed for bedre medicin, og er et eksempel på, at der kan være meget kort fra grundforskning til anvendelse.

Fra halm til alkohol
Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til alkoholproduktion. Men det kræver, at man kan finde bedre enzymer, der kan nedbryde halmen.

Gravhøj med viden om kulstof
Jorden under gravhøjen Skelhøj har været gemt væk i mere end 3000 år. Jordprøver herfra giver nu forskerne en helt unik mulighed for at indhøste viden om, hvordan kulstof bindes i jord.

Havets græsmark vokser ujævnt - om strøm og algevækst i Lillebælt
I Lillebælt er der et område med usædvanlig meget plankton og iltsvind hvert år. Forskerne har nu fundet forklaringen på dette forhold.

Albert Einstein - Naturfilosof og Menneske
Albert Einstein var en original tænker med en dyb interesse for naturfilosofi ske problemer og et engagement i sociale spørgsmål. Helge Kragh tegner her et portræt af denne side af relativitetsteoriens fader.

Fødevarer er mere end mad
Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne bioaktive stoffer er i fuld gang i laboratorierne. Forbruget af forsøgsdyr til disse undersøgelser er aftaget, fordi forskerne nu kan bruge cellekulturer til undersøgelserne.

Hav og klima - Atlantens rolle i klimasystemet
Oceanerne har en stor rolle i klimaets udvikling. Men beskrivelsen af vandmassernes bevægelser i oceanerne har hidtil ikke været så detaljeret i klimamodellerne. Derfor bidrager oceanerne betydeligt til usikkerheden i forudsigelser af fremtidens klima.

Relativistiske eksperimenter
Hver eneste dag udfører fysikere eksperimenter, der kun kan forklares ved hjælp af Einsteins relativitetsteori. Teorien er gennem snart hundrede år blevet testet i stor detalje, indtil videre uden at udvise mangler eller fejl.

Gensplejsning i klasseværelset
Danske gymnasieelever kan nu gensplejse planter i deres eget klasseværelse som et led i biologiundervisningen. Danmark er dermed det første land i Europa, hvor dette er muligt.

Når polerne bytter plads
Jordens magnetiske poler har byttet plads mange gange i Jordens historie. Det afslører studier af lavastrømme, der har optaget det forhistoriske magnetfelt. For nylig er den hidtil meste detaljerede optagelse af en sådan polvending blevet opdaget i lava fra Vestgrønland.

God miljøkvalitet i søer og vandløb
I år 2015 skal vi have en "god økologisk kvalitet" i alle vandløb og søer herhjemme. Det kræver EU's såkaldte vandrammedirektiv trods mulighed for undtagelser. At nå dette ambitiøse mål kræver en indsats langt ud over, hvad der indtil nu er planlagt.

I DNA-ingeniørens laboratorium
Et af de store mål for kemikeren er at kunne bygge nanostrukturer op fra bunden, og give dem helt specifikke kemiske funktioner. Et af de molekyler, der har vist sig særligt velegnet som byggeklods i denne form for moderne ingeniørarbejde, er DNA.

Myrer - fremtidens insektbekæmpelse
Myrernes jagt på andre insekter blev udnyttet af kineserne for mere end tusind år siden. Nu tager forskere emnet op på ny. Håbet er, at man kan bruge myrernes duftstoffer som alternativ til traditionelle insektgifte.

Ny teknologi ikampen mod kræft
Fremtidens kræftdiagnose kan måske stilles ved hjælp af en simpel blodprøve ud fra mønsteret af proteiner i blodet. Det er en af de mulige anvendelser af nye teknologier, som kan analysere tusindvis af gener og proteiner på én gang.

Statistiske modeller finder generne
Hvordan afgør man, hvad der er gener og "junk-DNA" i en organismes arvemasse? Ufordringen svarer til at udvikle metoder til computergenkendelse af talte sætninger, og et statistisk værktøj udviklet til netop dette formål, har vist sig effektivt til at finde gener.

Troværdige spådomme om fremtidens klima
Som forsker havner man i et dilemma, hvis man ønsker at vurdere virkningerne på naturen af et ændret klima i fremtiden. Man bliver nemlig nødt til at tage klimascenarierne for pålydende - også selv om de kan vise sig at være skrupforkerte.

Øjet styrer computeren - avanceret matematik hjælper svært handicappede
Ved hjælp af matematisk modellering kan computere nu genkende både ansigter og ansigtsbevægelser samt spore og følge øjnenes præcise position. Teknikken anvendes allerede i de øjenstyringssystemer, der assisterer svært handicappede med at kommunikere med omverdenen. Systemerne vil med tiden blive indbygget i talrige af hverdagens almindelige elektroniske hjælpemidler.

Kemi - et fag med fremtid?
Nye fag som f.eks. nanoteknologi, opstået i grænseområderne mellem kemi, fysik og biologi har stor succes - både forskningsmæssigt og med at tiltrække studerende. Men hvad sker der med de traditionelle fag i kølvandet på de nye fags succes?

Satellitkonstruktion på skemaet - gennem projektarbejde til stjernerne
I juni 2005 vil ca. 80 studerende fra hele Europa fejre opsendelsen af verdens hidtil største studentersatellit. En stor portion af arbejdet er udført af ingeniørstuderende fra Aalborg.

At male søen rød
Den italienske alpesø Lago di Tovel var engang en stor turistattraktion, fordi vandet blev blodrødt om sommeren. Desværre forsvandt den røde farve for snart 40 år siden. Et nyligt afsluttet forskningsprojekt giver håb om, at søen engang kan blive rød igen.

Din indre virus - den gode, den onde og den helt ukendte.
Forhistoriske rester af virus ligger skjult i menneskets arvemateriale. De kan gøre os syge, men kroppen har overraskende nok også fundet anvendelse for dem, når nyt liv opstår. Ny forskning på Aarhus Universitet har udgravet flere velbevarede og hidtil ukendte levn af virus.

HIVs hemmelige sexliv
Evnen til at forandre sig og kombinere egenskaber på tværs af undertyper, gør HIV meget svær at bekæmpe. En måde at ramme virussen er at forhindre den i at parre sig, og forskere forsøger derfor at kortlægge HIVs sexliv.

Kvanternes nirvana
Tomrummet er slet ikke så tomt endda. I tomrummet foregår der en stadig skabelse og tilintetgørelse af partikler, og faktisk kan man måle effekterne af denne aktivitet.

Kvanteteoriens budskab
Hvordan skal vi i dag forstå kvanteteoriens revolutionære brud på den mekanistiske verdensanskuelse? Forfatteren har inviteret en række personer på tværs af tid og rum til en diskussion af kvanteteorien.

Livet skal sættes på stregkode
Et internationalt forskningsprojekt skal forsøge at få styr på alverdens levende organismer ved hjælp af små "DNA-stregkoder".

Når stress er sundt
Når en organisme udsættes for passende lave doser af stråling, kemikalier, varme o. lign., kan dette have en positiv effekt i form af øget modstandskraft og øget livslængde. Fænomenet kaldes hormesis og skyldes formodentligt, at kroppens molekylære husholdningssystemer på denne måde holdes "top-tunet".