Sitemap | Avanceret søgning |

Gud

I 1882 proklamerede den tyske filosof Friedrich Nietzsche, at Gud var død. Og tak Gud for det. For ifølge Nietzsche var den kristne kultur, som Gud spillede hovedrollen i, verdensfjern og selvudslettende. Med den almægtiges bortgang kunne vi mennesker endelig leve som guder. Men spoler vi frem til i dag, er billedet et andet. Nietzsche er længe død, og paven, kristendommens ypperste repræsentant, blev i 2014 valgt som årets person af det amerikanske nyhedsmagasin Time. Gud er tilbage. Han generobrer utallige steder på kloden, tit med Allah som dæknavn, men det er Ham alligevel. Hvordan kan det være - i betragtning af alle vores naturvidenskabelige og erkendelsesmæssige fremskridt? Gud ved, hvem der kan svare på det spørgsmål? Måske Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet og forfatter til maj måneds Tænkepauser om den Herre, som selv Nietzsche skyldte en død.

Publiceret 04-05-2015


Svend Andersen
Professor i teologi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og oversættelser og er en ivrig debattør inden for det etiske område. Han var medlem af Etisk Råd fra 1988 til 1993, de tre sidste år som næstformand.

'