Sitemap | Avanceret søgning |

Spørgsmål

141 spørgsmålstegn er der i overskriften. Det er så mange spørgsmål, som april måneds Tænkepauser-forfatter Pia Lauritzen, hendes mand og deres to børn tilsammen stiller hinanden hver morgen mellem 6.50 og 7.40. Men hvor mange af dem stiller de egentlig for at blive klogere på hinanden, livet og verden? Hvor mange af de 141 spørgsmål forventer de egentlig bliver besvaret? Og kan det virkelig passe, at de på lige lidt under en time kun stiller et rigtig godt spørgsmål? Og hvis det er sandt - hvorfor stiller de - og alle os andre - så så mange spørgsmål hele tiden? Er vores spørgsmål ligesom at trække vejret? Kan vi slet ikke lade være med at spørge? Afslører vores spørgsmål, hvem vi er? Puha, sikke mange spørgsmål til én pressemeddelelse. - Men vi spørger jo bare.

Publiceret 07-04-2015


Pia Lauritzen
Postdoc på afdelingen for filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet. Hun har en fortid som ledelses- og kommunikationsrådgiver, har skrevet bøgerne Et spørgsmål om at være og Filosofi i ledelse , en lang række populærvidenskabelige kronikker, artikler og indlæg til bl.a. Berlingske, Kommunikationsforum, Politiken, Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad, og senest er hun begyndt at blogge for videnskab.dk.

'