Sitemap | Avanceret søgning |

Håb

Håbet driver os frem, trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng - mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Men håbet er også historisk foranderligt. Under nye eksistensbetingelser ændrer det omfang og form. Hvad vi håber på, røber, hvem vi er, har været og kan blive.

Publiceret 10-03-2014

"Selv om jeg vidste, at dommedag kom i morgen, ville jeg stadig plante et æbletræ i dag", sagde Martin Luther. Eller rettere: Man kunne håbe, at han havde sagt sådan. For citatet er pure opspind. I 1944 - midt under verdenskrigens drabelige slag, næsten 400 år efter Luthers død - opfandt tyske lutheranere dette Luthercitat. Men uanset hvem, der fandt på sætningen, tegner den på fornem vis konturer af håbets princip.

Håbet driver os frem, trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng - mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Men håbet er også historisk foranderligt. Under nye eksistensbetingelser ændrer det omfang og form. Hvad vi håber på, røber, hvem vi er, har været og kan blive.

Når solens skarpe skær flygtigt sprænger februars vintermørke, svider det i øjnene. Men lyset danner også en sprække, der lader os ane noget andet: forår og sommer; glade minder, der rummer lokkende løfter om kommende varme. Allerede nu er det plantetid for æbletræer.


Bertel Nygaaard
Lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Historisk Sektion ved Aarhus Universitet.

'