Sitemap | Avanceret søgning |

Vrede

Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle...

Publiceret 27-05-2013

Den består især af en indre ophidselse og fjendtlighed over for den, vreden retter sig imod, og man gribes af en trang til at hævne sig og skade fjenden. Samtidig præges vi i vredens favntag af bestemte tankemønstre og fokuserer på, at vi er blevet forulempet, forurettet eller på anden måde generet af andre, der angiveligt er skyld i denne utilfredsstillende tilstand.

Undertiden er tankerne næsten tydeligere end selve følelsen af vrede, så man måske nægter at føle sig vred, men blot tænker, at man ikke vil finde sig i det, man er udsat for. I andre tilfælde er det den stemningsmæssige side af vreden, der dominerer bevidstheden, hvor man bare bliver stiktosset, uden at man rigtig tænker over, hvad det egentlig var, der skete.

Forestil dig, at du sidder mageligt i sofaen og nyder en kop te, da en eller anden ude i opgangen giver sig til at smadre uhæmmet løs på døren til din lejlighed. Bliver du bange eller vred? Og hvad vælger du at gøre: Tager du rasende kampen op med uromageren, eller ringer du efter hjælp, mens du ryster af skræk?


Vrede


Thomas Nielsen

Om forfatteren
Thomas Nielsen, lektor i psykologi, analyserer vreden og dens opståen og giver faktisk også et par gode råd til, hvordan man selv kan styre vreden, når den opstår.
'