Sitemap | Avanceret søgning |

Temaartikler

Vilje
subst. - n, plur. - r, -rne
1. en indre drivkraft som gør en i stand til at opstille og nå personlige mål, ofte på trods af omgivelsernes modstand el. egne begrænsninger

2. en bestemt målsætning = ØNSKE

3. bog # 37 i Tænkepauser-serien af Søren R. Fauth, tyskprofessor ved Aarhus Universitet, udgivet mandag den 7. marts 2016 på Aarhus Universitetsforlag

Jeg vil, derfor er jeg. Vores vilje binder os til livet. Viljen er det løsen, der åbenbarer, hvad vi - og verden! - inderst inde er Viljen er grundlaget for alting. I ethvert menneske brænder den samme altfortærende, grådige flamme: viljen. Viljen er som sagt glubsk, utrættelig, forbistret svær at holde tilbage, umulig for stedse at dæmme ind. Vi skal gudhjælpemig acceptere, at vi ikke kan alt det, vi vil. Jeg vil det, jeg vil, fordi jeg er den, jeg er. Viljen er kommet for at blive.
Publiceret 10-03-2016

Hjertet
Hjertet er symbolet over alle, og vi mennesker har altid ment, at vores hjerte er noget helt specielt. Og selv om vi i dag ved, at det er hjernen - og ikke hjertet - der styrer vores følelser, er hjernen ingenting uden
hjertet. Hjertet er kroppens trommeslager, dens uundværlige vvs-mand. Det slår hele livet, selv om det både smerter, knuses og tabes. Hver dag pumper det cirka fem liter blod rundt i dit system. Og når det en dag
stopper med at slå, slutter livet.

Hjertet sætter rytmen. Det gør det også i februar måneds Tænkepauser af
Diana M. Røpcke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet, der har tabt sit hjerte til hjertet.

Publiceret 08-02-2016

Hjernen
Din hjerne vejer ca. 1350 gram. Men det er ikke størrelsen, der gør'd. Det er de 85 milliarder neuroner inde i dit hoved, der hver kommunikerer med 7.000 andre neuroner. De sætter din hverdag i system. Tager alle beslutninger for dig. Og skelner bogstaverne i denne pesrmedsseldee. Din hrneje fdneir ud af et setsym, også selv om korrekturlæseren ikke har været helt vågen. Og kan du ikke få hjernen ud af dit hoved, er der heldigvis hjælp at hente i januar måneds Tænkepauser.
For ifølge Leif Østergaard, hjerneforsker ved Aarhus Universitet, styrer din hjerne for vildt. Den lader dig bare blive i troen på, at du har en fri vilje. Din hjerne har for eksempel for længst besluttet, at denne Tasekuneæpr fortjener en stor og flot anmeldelse i avisen. Det gik bare hen over dit hoved.

Publiceret 04-01-2016

Tro
Tro er et stærkt ord. Det kan flytte bjerge, få os til at styre fly ind i højhuse eller give os kræfter til at bekæmpe et brutalt regime. Det kan også byde sig til i mere hyggelige stunder. Det kan for eksempel være en gave og en invitation, som vi umuligt kan sige nej til. Men tro kan også være en trappe, som vi hver især må gå op ad, selv om vi ikke kan se det næste trin. Og så kan det selvfølgelig også bare være, at tro er et både tåbeligt og unødvendigt levn fra fortiden. Lidt ligesom vores blindtarm. Det er kort sagt ikke til at vide, hvad vi skal tro om tro. Så er det godt, at Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet og forfatter til december måneds Tænkepauser om tro, aldrig vakler i troen på, at tro spiller en stor rolle i ethvert menneskes liv. Om vi så tror på det eller ej.

Publiceret 11-12-2015

Politik
Finanslovsforhandlinger, paragraf 20-spørgsmål og ministersamråd. Tre ord, som vi typisk forbinder med politik. Men der er meget mere til politik end det, der foregår inde på Christiansborg. For ifølge Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter til november måneds Tænkepauser, er der politik overalt. I grundejerforeningen, på arbejdspladsen og rundt om middagsbordet. Ja, lige fra vores forfædre levede i små grupper på den østafrikanske savanne for tusindvis af år siden, har vi alle sammen løst store og små politiske problemer. Og vi er gode til det. For vi er alle politiske dyr.

Publiceret 02-11-2015

Korruption
Det er ikke så tit, at vi danskere er de bedste i verden. I skolen sakker vores børn bagud. Der er asiaterne os langt overlegne. Det er jo alligevel en eller anden fra Østeuropa, der vinder. Og i fodbold spiller vi kun lige akkurat op med tidligere undermålere som Albanien og Armenien. Der er virkelig noget galt i Danmark. Men der er ét punkt, hvor vi er bedre end alle de andre. Danmark topper nemlig listen over de mindst korrupte lande i verden. Returkommission, smørelse og penge under bordet er heldigvis undtagelsen og ikke reglen i vores samfund. Resten af verden vil endda vide hemmeligheden bag vores succes. Den kan de få ved at lange 39,95 kroner, inklusive moms, over bordet og læse oktober måneds Tænkepauser om korruption, begået af Mette Frisk Jensen, historiker og ekspert i underhåndsaftaler ved Aarhus Universitet.

Publiceret 05-10-2015

Nydelse
Lad os begynde den nye sæson af Tænkepauser med en lille gåde: Hvad har den hedonistiske og sexfikserede Samantha fra Sex and the City tilfælles med en asketisk og sexforsagende yogalærer? Meget. Men præcis hvor det fælles g-punkt for nydelse og askese findes henne, kan vi selvfølgelig ikke afsløre i pressemeddelelsen om september måneds Tænkepauser. God læselyst.

Publiceret 07-09-2015

Sex
For de fleste af os går fornuften fløjten, når først sex kommer inden for rækkevidde. Blodet søger sydpå, og hjernemusklerne indstiller mere eller mindre deres virke. Ethvert håb om en intelligent tanke, så længe akten står på, lades ude. Men hvorfor er vi så tiltrukket af dette lidt klistrede fællesskab? En del af vores begær skyldes naturligvis, at vi er pattedyr på linje med præriemus, rotter og chimpanser: Vi vil gerne sætte afkom i verden - selvom vi egentlig ikke orker mere end 1,8 barn. Alligevel kan biologien ikke forklare alt. For nogle af os går jo efter super-trimmede Barbie og Ken-typer, og andre foretrækker trofaste håndbogsbibliotekarer. Er det måske snarere vores kultur, samfundsstruktur og fornemmelse af magt, der definerer vores seksualitet? Heldigvis tilbyder Ditte Trolle, sexolog ved Aarhus Universitet, en hjælpende hånd i juni måneds Tænkepauser, så vi kan få noget på den kloge, mens vi lige giver den dumme en slapper.

Publiceret 01-06-2015

Gud
I 1882 proklamerede den tyske filosof Friedrich Nietzsche, at Gud var død. Og tak Gud for det. For ifølge Nietzsche var den kristne kultur, som Gud spillede hovedrollen i, verdensfjern og selvudslettende. Med den almægtiges bortgang kunne vi mennesker endelig leve som guder. Men spoler vi frem til i dag, er billedet et andet. Nietzsche er længe død, og paven, kristendommens ypperste repræsentant, blev i 2014 valgt som årets person af det amerikanske nyhedsmagasin Time. Gud er tilbage. Han generobrer utallige steder på kloden, tit med Allah som dæknavn, men det er Ham alligevel. Hvordan kan det være - i betragtning af alle vores naturvidenskabelige og erkendelsesmæssige fremskridt? Gud ved, hvem der kan svare på det spørgsmål? Måske Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet og forfatter til maj måneds Tænkepauser om den Herre, som selv Nietzsche skyldte en død.

Publiceret 04-05-2015

Spørgsmål

141 spørgsmålstegn er der i overskriften. Det er så mange spørgsmål, som april måneds Tænkepauser-forfatter Pia Lauritzen, hendes mand og deres to børn tilsammen stiller hinanden hver morgen mellem 6.50 og 7.40. Men hvor mange af dem stiller de egentlig for at blive klogere på hinanden, livet og verden? Hvor mange af de 141 spørgsmål forventer de egentlig bliver besvaret? Og kan det virkelig passe, at de på lige lidt under en time kun stiller et rigtig godt spørgsmål? Og hvis det er sandt - hvorfor stiller de - og alle os andre - så så mange spørgsmål hele tiden? Er vores spørgsmål ligesom at trække vejret? Kan vi slet ikke lade være med at spørge? Afslører vores spørgsmål, hvem vi er? Puha, sikke mange spørgsmål til én pressemeddelelse. - Men vi spørger jo bare.

Publiceret 07-04-2015

Universet
Universet er enormt og ufatteligt. Saturns måner, Mælkevejen og de enorme galaksehobe - alt det vi kan se og måle - udgør kun en meget lille del af universet. Resten af universet er hverken til at få hold eller øje på. Det er nemlig en hel masse mørkt stof og mørk energi, som vi ikke rigtig ved, hvad er. Men vi kan ikke undvære det. Heldigvis har vi Steen Hannestad, professor i fysik og astronomi ved Aarhus Universitet, til at kaste lidt lys over verdens største mysterium for os.

Publiceret 06-03-2015

Familien
Titlen lyder måske lidt kedelig, men bare rolig, januar måneds Tænkepauser handler ikke om noget så trist og snæversynet som kernefamilien. Nej, det er de store perspektiver, de store tanker, Aarhus Universitetsforlag står fadder til. Derfor er det også den langt mere fantastiske og svimlende store familiehistorie, som Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet, lægger frem i seriens sølvbryllupsudgave. For vi er alle i familie med hinanden. Alle os syv milliarder mennesker og alle vores fjerne forfædre og efterkommere er én stor rodet forsamling af fætre og kusiner. Det er da værd at ruge en times tid over. Måske fredag aften, mens ungerne ser Disney Sjov ?

Publiceret 02-02-2015

Lykke
Alt afhænger af øjnene, der ser. Også lykken. Den kan være kort, som når AGF sikrer en sjælden sejr i sidste sekund, og lang, som når vi hver morgen fryder os over dollargrinet i indkørslen, når vi ser ind i øjnene på vores eneste ene, og når virkeligheden overgår vores forventninger. Vi stræber efter den der store Lykke, der topper hos de ældste og de yngste, slutter ethvert eventyr og hverken er gods eller guld. Selvom det nok er sjovere at græde i en Cadillac end i en Trabant. Hvad i alverden taler vi egentlig om, når vi taler om lykken?

Publiceret 27-01-2015

Romantik
Julen er hjerternes fest. Det er tid til et - eller to - kalenderlys på et bord. Til at drømme om en hvid jul, om sidste jul, og om hvad den eneste ene mon har fundet på af julegave for at udtrykke sin store kærlighed. Julen er ikke bare en to tusind år gammel jødes fødselsdag, det er i lige så høj grad en romantisk højtid for dig og mig. Derfor er det også helt passende, at nummer 24 i Aarhus Universitetsforlags Tænkepauser-serie netop handler om romantik - og ikke mindst er forfattet af Aarhus Universitets evige, vedholdende og uforbederlige romantiker: Katrine Frøkjær Baunvig. Nummer 24 er dog ingen sødsuppe af en romantisk komedie, men en følelsesmæssig rutsjetur med op- og nedture forårsaget af Hitler, Kurt Cobain, Batman, Harry Potter og et par tyske filosoffer.

Publiceret 28-12-2014

Litteratur
Bogen er døende. De fine brune læderbind pryder i dag sjældent reolerne i vores hjem, men ligger hulter til bulter i antikvariaternes rodekasser - tre for en tier. IPads, Netflix og Youtube har været blandt bogens mest hensynsløse gerningsmænd. Alligevel vover Dan Ringgaard, lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, pelsen: Litteraturen lever! For litteratur er slet ikke forbeholdt hvide sider mellem et nydeligt omslag; den er slet ikke en genstand, men en måde at læse verden på, som heldigvis vil overleve til vore dages ende.

Publiceret 21-10-2014

Terror
Krigen mod terror har varet i over ti år. Den virker umulig at vinde, og bare tanken om et angreb vækker rædsel. For terror kan dukke op overalt: en septembermorgen på amerikanske fly og på norske øer en smuk julidag. Ordet har defineret en epoke, udløst love, vi nødigt vil vedkende os, og undergravet det samfund, vi ønsker at forsvare.

Publiceret 30-09-2014

Loven
Må man slå en svensker i maven? Nej, man må ikke slå, heller ikke på svenskere. Men hvad hvis man som Christian Poulsen gør det på fodboldbanen - skal man så straffes som en almindelig voldsmand? Det er der nogen, der mener. Andre vil sige, at et rødt kort er den rigtige straf. Men de to svar viser ifølge Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, også forskellen mellem tysk og engelsk retskultur, mellem detaljerytteri og sund fornuft. Gad vide, hvad der gemmer sig bag loven hertillands? Tag hellere en tænkepause, før du bryder loven.

Publiceret 02-09-2014

Magi
Magi og magisk tænkning er overalt. Ikke kun i tredjeverdenslande, hvor man ifølge os, åh, så kloge og fornuftige overskudsmennesker i Vesten forfalder til voodoo, mærkværdige remser og miksturer på grund af manglende teknologisk udvikling. Samme tendens til magisk tænkning genfinder vi også herhjemme. På fodboldstadions, i eksamenslokaler - og i nærheden af enhver stige. Hvordan kan det være, at magi fortsat spiller en rolle i vores liv, når vi har iPads, rumrejser og atomkraftværker? - Måske fordi den nyeste hjerneforskning viser, at magi faktisk virker. Find ud af, om du skal skifte din læge ud med en haitiansk heksedoktor ved at læse juni måneds Tænkepause om magi af Jesper Sørensen, lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Publiceret 28-05-2014

Mennesket
Vi kender alle historien om den der fjer, der blev til fem høns. Men hvordan blev Adam til en abe, og sølle 6000 år til 4,6 milliarder fjer - undskyld, år? Det er sværere at forklare. En ting er sikker: Mennesket har altid villet vide, hvor det kom fra, og hvordan det hele begyndte. Desværre ved vi ikke særlig meget om menneskets oprindelse. Til gengæld finder vi på en hel masse i historien om os, alt efter hvad vi selv foretrækker at høre.

Publiceret 25-04-2014

Sandhed
Den kan være ilde hørt, hel og halv, og den hele får du fra børn og fulde folk. Der er sandt at sige tale om sandheden. Eller måske sandheder, for der er flere udgaver. Astronomer mener ikke længere, Pluto er en planet, men det gjorde de engang. Nogle tror, Jesus er sandheden, andre Koranen. Uanset hvad vil en ungkarl altid være ugift. Alt er nemlig ikke relativt. Din løgnedetektor styres heldigvis hverken af børn eller berusede, men af Helge Kragh, professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet, og han har sandt for dyden tænkt sig at sige dig et par sandheder.

Publiceret 10-04-2014

Håb
Håbet driver os frem, trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng - mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. Men håbet er også historisk foranderligt. Under nye eksistensbetingelser ændrer det omfang og form. Hvad vi håber på, røber, hvem vi er, har været og kan blive.

Publiceret 10-03-2014

Tid
De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden.

Publiceret 06-03-2014

Erindring
Hvad er det, der gør Thomas Blachman til den, han er? Hvad er det, der gør ham i stand til at underholde os danskere igen og igen med formfuldendte og præcise analyser show efter show? Svaret er hans erindring.

Publiceret 30-01-2014

Kroppen
Din krop er dit tempel, din krop er din egen, siger damebladene. Det tror appelsinhudssvingende naturister, botoxafhængige amerikanere og alle os andre fedtforskrækkede stakler på. Men lad være. For ifølge professor i idræt ved Aarhus Universitet Verner Møller tilhører kroppen samfundet.

Publiceret 26-11-2013

Kærlighed
Kærlighed er et stort ord. Og alligevel tager vi det så let i vores mund. Erklærer frejdigt og ærligt, at "se, det er kær­lighed". Det store ord kærlighed bruger vi ikke kun om de største følelser og de mest afgørende handlinger i livet - kærlighed er også en meget dagligdags ting, ja, nærmest et musikalsk underlag for alle vores daglige gøremål.

Publiceret 26-11-2013

Positiv psykologi
Lektor i psykologi Hans Henrik Knoop giver os i denne måneds Tænkepause anvisninger til, hvordan vi ved hjælp af positiv psykologi kan få det bedre med os selv og vores medmennesker - og skabe en bedre verden med færre dårlige nyheder.

Publiceret 25-09-2013

Myrer
De er berygtede for deres flid og erobringstrang. De har husdyr, kemiske våben og avanceret landbrug. Menneskene? Nej, myrerne!  

Publiceret 26-08-2013

Vrede
Vredens følelsesmæssige stemning kender vi alle...

Publiceret 27-05-2013

Natur
Der er opstået en betydelig splittelse mellem natur og menneske - en afstand, som er vokset frem, i takt med at det moderne menneskes opfindsomhed og umættelige trang til vækst har fortrængt naturen. Vi står derfor lige nu i et.....

Publiceret 25-04-2013

Danmark
Danmark - du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske.

Publiceret 21-03-2013

Folk
Folketing, folkehøjskole, folkeskole. Folket som begreb spiller en væsentlig rolle i Danmark. Men hvad folket består af, og hvem der får lov at høre til det, er til fortsat diskussion. Ved at spole over 200 år tilbage i tiden kan vi finde hjælp til at forstå nutidens demokratiske udfordringer. Det handler bl.a. om de seks f'er: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fattige, fjolser og fremmede.

Publiceret 04-03-2013

Fjendskab
Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving.

Publiceret 01-02-2013

Livshistorien
Historien om kendte menneskes liv har en dragende kraft: Hvem var mennesket bag myten Mærsk McKinney Møller egentlig? Hvad blev Natascha Kampus udsat for i årene hos hendes kidnapper? Hvad kan vi lære af B.S. Christiansens liv på kanten? Og hvordan blev Zlatan Ibrahimovic sådan en dygtig fodboldspiller?

Publiceret 07-01-2013

Tillid
Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge.

Publiceret 30-11-2012

Monstre
November er måneden, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs på Allehelgensaften, og denne måneds tema er monstre.

Publiceret 04-11-2012

Netværk
Er du utro, så har du sex med hele verden! Hvorfor? Fordi alt er netværk, og du er forbundet med alle andre nulevende mennesker.

Publiceret 30-09-2012

Frihed
Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om.

Publiceret 28-08-2012

Det fascinerende netværk

Antallet af links mellem ethvert menneske og f.eks. USA's præsident er ifølge Jens Mogens Olesen kun seks. Det vil sige, du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, før du får Obama himself i tale.
Gå til temaet om netværk

Tillid

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Men endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse.
Gå til temaet om tillid

Fjendskab

Fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Læs om fjendskabets forskellige former - fra det banale til det katastrofale.
Gå til temaet om fjendskab

Frihed

Hans-Jørgen Schanz kører i Jaguar. Og er vild med det. I Jaguar, fordi det er en lækker bil. I bil, fordi det giver den totale følelse af bevægelsesfrihed. Læs Hans-Jørgen Schanz' afvaskning af begrebet Frihed.
Gå til temaet om frihed

Positiv psykologi

Depression, stress, finanskrise, fyringsrunder,drab og naturkatastrofer. Det er altid de dårlige nyheder, vi fokuserer på. Men hvad med at tage en mental slapper fra dårligdommene og få et helt nyt, meget lysere og mere positivt syn på tilværelsen. Tænkepauser handler denne gang om positiv psykologi.
Gå til temaet om positiv psykologi