Sitemap | Avanceret søgning |

Træk stikket ud - og tænk dig om

Vil du vide mere om frihed, monstre eller netværk? Find interessante bøger om emnerne, der spænder vidt men har den fællesnævner, at de alle er skrevet af forskere fra Aarhus Universitet. De har kogt deres forskning ned til det mest essentielle, så alle kan være med.

Skriv 50 sider om dit forskningshjerteblod. Sådan cirka har en opfordring lydt fra Aarhus Universitetsforlag til en god håndfuld forskere på Aarhus Universitet. Det, er der kommet en række spændende bøger ud af under overskriften Tænkepauser. JP Undervisning bringer i samarbejde med Aarhus Universitet bøgerne her på hjemmesiden.

Bøgerne behandler temaer som frihed, netværk og tillid på en måde, så den tunge forskning bliver til mere lettilgængeligt læsestof. Idéen med Tænkepauser er at bringe forskningen ud til nye målgrupper, og hver bog udstråler den kæmpemæssige begejstring og det engagement, som forskerne har for deres emne, og som de gerne vil dele med andre.

Udforsk temaerne her

Lyd- eller e-bog

Her på hjemmesiden ligger Tænkepausen som PDF, e-bog og lydbog i en periode efter at bogen er udkommet.
Gå til temaerne

Om Tænkepauser

Bøgerne bliver publiceret af Aarhus Universitetsforlag med en måneds mellemrum. De vil ligge her på hjemmesiden i en periode i forbindelse med, at de kommer ud i butikkerne. Vær opmærksom på, at e-bøger og lydfiler igen fjernes, når en ny Tænkepause udkommer.
Læs bøgerne

Frihed

Hans-Jørgen Schanz kører i Jaguar. Og er vild med det. I Jaguar, fordi det er en lækker bil. I bil, fordi det giver den totale følelse af bevægelsesfrihed. Læs Hans-Jørgen Schanz' afvaskning af begrebet Frihed.
Gå til temaet om frihed

Det fascinerende netværk

Antallet af links mellem ethvert menneske og f.eks. USA's præsident er ifølge Jens Mogens Olesen kun seks. Det vil sige, du skal i princippet bare kontakte seks mennesker, hvor den ene kender den anden, før du får Obama himself i tale.
Gå til temaet om netværk

Tillid

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerlandskab støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Men endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse.
Gå til teamet om tillid

Fjendskab

Fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Læs om fjendskabets forskellige former - fra det banale til det katastrofale.
Gå til temaet om frihed