Sitemap | Avanceret søgning |

Leksikon

A

Alternativt flertal
Når oppositionen danner flertal med regerings støtteparti uden om regeringen.

Arbejdsmarked
I en liberal markedsøkonomi er arbejdsmarkedet der, hvor arbejdskraften købes og sælges. Aktørerne på arbejdsmarkedet er arbejdstagerne og arbejdsgiverne.

Arbejdsstyrke
Arbejdsstyrken er summen af de beskæftigede og de arbejdsløse. I Danmark indgår cirka 2, 8 millioner mennesker i arbejdsstyrken, ud af de i alt 5,3 millioner, der bor i landet. De resterende 2,5 mio. mennesker er børn, unge under uddannelse, pensionister, førtidspensionister og andre, der ikke er i stand til at arbejde, enten midlertidigt eller permanent (tal fra 2005).

B

Brevstemme
Hvis en vælger er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan man brevstemme på ethvert af landets folkeregistre eller borgerservicecentre. Til folketingsvalg kan man afgive sin brevstemme de sidste 3 uger før valgdagen.

D

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Deputation
En gruppe udsending, der skal udføre en opgave på vegne af dem selv og andre.

Dømmende magt
Den del af statsmagten, som varetages af domstolene.

E

Embedsmænd
En person, der arbejder i det offentlige. I folketinget er det embedsmændene, der vejleder de folkevalgte.

Enevælde
En styreform hvor statsmagten er samlet hos én person, fx en konge eller kejser.

EU
Den Europæiske Union, som er en politisk, økonomisk og monetær sammenslutning af en lang række af europæiske lande.

F

Fagudvalg
Et udvalg arbejder med lov- og beslutningsforslag, og de følger med i udviklingen af deres faglige område. For eksempel følger sundhedsudvalget med i hvad der sker på sundheds- og hospitalsområdet.  

Finanslov
Finansloven bestemmer, hvor mange penge der skal gå til skoler, forsvar, hospitaler osv.

Finanslovsforhandlinger
Debat om den lov, der bestemmer, hvad staten skal bruge sine penge på i det kommende år. Inden loven vedtages i Folketinget, har der været forhandlinger mellem regeringen og partier i oppositionen, som regeringen forsøger at få et flertal sammen med.

Folketinget
Parlamentet i Danmark.

Forhandling
Debat om en sag i Folketinget.

Forhandlingsleder
En person, der leder forhandlingerne.

Forligsbrud
Brud på en aftale, der fjernede en uenighed.

G

Grundloven
Danmarks Riges Grundlov betragtes traditionelt som den højeste lovgivning i det danske rige. Danmark fik sin første grundlov 5. juni 1849, og den er senest ændret i 1953.

Grundlovsændring
Ændring af Danmarks Riges Grundlov kræver først vedtagelse i folketinget, så en folkeafstemning hvor mindst 40 pct. Af de stemmeberettigede stemmer for, og så en ny vedtagelse i Folketinget efter nyvalg.

H

Hierarki
Et pyramideformet system hvor elementer på et niveau er overordnet elementer på et lavere niveau.

I

Indenrigspolitik
Politik, som vedrører alt det, der befinder sig eller foregår inden for landets grænser

K

Kaffeklub
Uformelt mødeforum mellem politikere.

Kammer
En forsamling i et parlament. Medlemmerne kan være folkevalgte, fødte medlemmer eller udpegede af regeringschefen.

Kandidater
En person som søger eller er opstillet til en bestemt post eller embede.  

Koalition
Et midlertidigt samarbejde mellem to eller flere partier eller parter, for at nå et fælles mål.

Koalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Kommune
Mindste politiske enhed. Der findes 98 af dem i Danmark.

Kompromis
Aftale eller forlig der opnås ved gensidige indrømmelser.

Kongres
Et større møde hvor partier eller organisationer diskuterer faglige ting eller visioner.

Konseilspræsident
Fra 1855 til 1915 titel for den danske regeringschef; nu kalder man det statsminister.

Konstituere sig
Når nogle træder sammen og organiserer sig i en fælles helhed.

Kvindesag
Spørgsmålet om kvindens ligestilling og frigørelse.

L

Landsråd
Et større møde hvor lederne af et parti eller organisation diskuterer faglige ting eller visioner.

Landstinget
Grønlands parlament. Fra 1849-1953 kaldte man rigsdagens andetkammer for Landstinget.

Lovforslag
Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det måske bliver vedtaget.

Lovgivende magt
Den del af statsmagten som varetages af Folketinget.

Lovpakke
En samling af sammenhængende love, der bliver fremsat samlet for et parlament.

Lovtidende
Udgivelse der indeholder danske love og traktater.

M

Magtens tredeling
Adskillelsen af de forskellige magter i samfundet: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.

Mandat
En folkevalgts plads og hverv i Folketinget. Mandatet tilhører den folkevalgte personligt og ikke partiet.

Mindretalsregering
En mindretalsregering skal have et eller flere støttepartier for at kunne danne flertal.

Mistillidsvotum
Hvis regeringen ikke længere har tillid til en minister, skal Folketinget stemme om et såkaldt mistillidsvotum, og hvis flertallet stemmer for, skal ministeren gå af. Hvis der bliver stillet et mistillidsvotum til statsministeren, skal hele regeringen gå af.

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

N

Negativ parlamentarisme
Regeringen behøver ikke et flertal med sig, men må ikke have et flertal imod sig.

Nyvalg
Valg af en regering som udskrives før valgperioden udløber.

O

Opposition
Et eller flere partier som ikke er med i regeringen og imod regeringens politik.

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

Opstillingsberettiget
Partier skal være valgt ind i Folketinget ved seneste valg, eller have samlet 20.000 underskrifter. Som kandidat skal man være dansk statsborger og være fyldt 18 år.

Opstillingskreds
En valgkreds hvor en kandidat opstiller.

P

Paragraf
Et afsnit i en lovtekst, angivet med tegnet §.

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Parlamentariker
Et medlem af et parlement.

Parti
En større sammenslutning af personer med fælles politisk holdning.

Partidiciplin
Er et politisk partis evne til at få medlemmerne til at være enige om et givet emne.

Premierminister
Førsteminister. Svarer til betegnelserne ministerpræsident og statsminister.

Præsidentvalg
Når valget af statsminister står imellem to personer eller blokke.

R

Recession
Økonomisk tilbagegang, krise.

Reform
En forandring af samfundsforhold, som skal føre til forbedringer.

Reform
En forandring, som skal føre til forbedringer eller mere tidssvarende forhold - det kan være af en organisation, et økonomisk system eller samfundsforhold.

Region
Danmark er delt op i fem regioner, som bl.a. tager sig af sundhedsvæsen og regionaludvikling.

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

Rigsdag
Parlamentet i Sverige. Indtil 1953 hed Danmarks parlament Rigsdagen og bestod af Folketinget og Landstinget.

S

Samfundspagt
En ikke nedskrevet aftale, der bygger på at borgerne afgiver magt til politikerne, der til gengæld garanterer borgerne en række frihedsrettigheder.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Selvstyre
Det at en befolkning selv styrer alle eller visse anliggender i det område, hvor de bor.

Senat
En del af et parlament, som er delt i to såkaldte kamre - f.eks. det amerikanske.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

Socialisme
En politisk og økonomisk anskuelse, der bl.a. har som mål, at intet menneske skal have lov til at økonomisk udbytte andre. Produktionen i samfundet skal tilfredsstille befolkningens behov bedst muligt - ikke skabe størst mulig profit for producenten. Det betyder bl.a., at produktionsmidlerne ikke skal ejes af private, men være kollektivt ejede. Socialistiske tanker kan spores langt tilbage, men fik for alvor udbredelse, da kapitalismen havde skabt en arbejderklasse. Socialismens første store teoretiker var Karl Marx i Rusland. Hans tanker er blevet udviklet i mange retninger og danner bl.a. en del af grundlaget for de socialdemokratiske partier.
[Se også Kapitalisme]

Statskup
Regeringsskifte foretaget med midler der strider mod forfatningen. Typisk foretaget af personer der allerede besidder en myndighed.

Statsråd
Et råd, som består af et lands statsoverhoved og ministre. Statsrådet stadfæster eller forhandler love og vigtige regeringsbeslutninger.

Stemmeberettigede
Man skal være dansk statsborger, være fyldt 18 år og senest syv dage før valget have fast bopæl i Danmark.

Storkreds
Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i 10 storkredse, og hver kreds har et fast antal mandater.

Støtteparti
Støtter regeringen i deres politik. Kan have mere eller mindre tæt samarbejde med regeringen.

Stående udvalg
Faste udvalg indenfor hvert deres faglige område.

Systemskiftet 1901
Fra 1901 var det ikke længere kongen der bestemte, hvem der skulle danne regering men et flertal i Folketinget. Med systemskiftet blev det parlamentariske princip indført, som betyder, at en regering må gå af, hvis den har et flertal imod sig i Folketinget.

T

Teokrati
Et præstestyre, der regerer i religionens navn.

Totalitær
Det at én person eller ét politisk parti regerer og styrer alle vigtige sager i samfundet.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

Tronfølgeloven
Bestemmer hvem der efterfølger regenten på en landstrone.

U

Udenrigspolitik
Politik, som vedrører et lands forhold til andre lande.

Udøvende magt
Den del af statsmagten, som varetages af regeringen

V

Valgkamp
Debat og propaganda som partier fører op til et valg.

Valgplakat
Plakat hvorpå partierne og de opstillede kandidater gør opmærksom på dem selv og deres politik.

Valgsystem
De regelsæt, som bruges ved valg, når stemmer på partier og kandidater skal overføres til mandater for partierne og kandidaterne.

Vælgerforening
Sammenslutning af personer, der støtter det samme parti.

Y

Ytringsfrihed
Retten til frit at udtrykke sin mening, selv om den f.eks. er i modstrid med regeringens holdninger. Dog har lande med ytringsfrihed typisk nogle love for, at man ikke offentligt må sige eller skrive noget, som krænker eller skader andre - f.eks. ved at være racistisk.

Hvad er en valglistefører?

Hvordan stemmer man til et Folketingsvalg, kan man sætte sit kryds forkert og hvem tæller stemmerne op? Bliv klogere på dette og meget andet under arbejdet med de tilknyttede opgaver.
Gå til opgaverne

Et politisk år i stikord

Politik er rigtig mange ting, og 2010 var ingen undtagelse; vælgerne blev mødt med en konservativ nedsmeltning, 12 minutter ekstra, overbetaling til privathospitalerne og politikeres privatliv i medierne.
Læs artiklen

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Gå til vidensbanken

Opret dit eget projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at uploade filer, som du gerne vil dele med andre. Du kan også lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen.
Opret projektrum