Sitemap | Avanceret søgning |

Politikerne er enige om 99 af 100 kr.

Der er ca. 1 pct. s forskel på en rød og blå finanslov. »En meget lille justering af verdens største velfærdsstat,« mener den borgerlige tænketank Cepos.

Af LENY MALACINSKI
Publiceret 05-09-2012

Hvad er forskellen på en borgerlig og en socialdemokratisk finanslov? Det kunne lyde som optakten til en vits, men i så fald er pointen flad: Mindre end man skulle tro.

Forskellen på en rød og blå finanslov er nemlig ikke større, end at den kan ligge på en flad enkrone for hver hundrede kr., der bruges på velfærdsstaten.

Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer forhandles der kun om et lille hjørne af statens samlede udgifter på omkring 1.000 mia. kr.

»Hvert år lyder det jo som om, at finansloven er et kæmpe slag, men man forhandler typisk kun om 1 pct. af det samlede beløb. Resten af pengene er der indgået aftaler om. Den blå blok ønsker ikke en markant mindre offentlig sektor end den røde,« siger Michael Svarer fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Lille forskel
Venstre fremlagde sit forslag til en finanslov mandag, og ifølge den borgerlige tænketank Cepos er det liberale aftryk ikke stort nok.

»Venstres finanslovsforslag er en meget lille justering af verdens største velfærdsstat. Men det kan ikke undre. Statsministeren skrev jo i sit regeringsgrundlag, at udgangspunktet for hendes økonomiske politik var VK's politik. Og nu lægger Lars Løkke Rasmussen (V) sig så op ad Helle Thorning- Schmidts (S) politik,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Han vurderer, at forskellen på de to finanslove er på under en halv pct. Hos tænketanken Cevea mener direktør Kristian Weise, at den økonomiske forskel på finanslovene er mindre, end politikerne lader ane.

»Der er nok borgere, der tror, at en større del af budgettet er på spil. Politikerne har en interesse i at tegne forskellene op, men grundlæggende er der konsensus i de store partier,« siger Kristian Weise.

Han mener dog ikke, at der dermed ikke er nogen stor forskel på blokkenes økonomiske politik.

»Mange af de store ændringer sker uden for finansloven - f. eks. efterlønsreformen,« siger Kristian Weise.

Fornyelse uden forandring
Ifølge politisk kommentator Niels Krause- Kjær har der ikke været grundlæggende uenighed om den økonomiske politik, siden Poul Schlüter (K) blev statsminister i 1982.

»Politikerne giver udtryk for, at de er voldsomt uenige, men inde i forhandlingslokalet er forskellen ikke så voldsom. Tidligere var der meget store interessemodsætninger. Der var et klassisk industrisamfund, hvor folk havde noget på spil. Dengang sloges man bag lukkede døre, men når man kom ud, var der konsensus,« siger Niels Krause- Kjær.

Små forandringer
Han tilføjer, at den lille forskel formentlig er helt i tråd med vælgernes ønsker.

»Vælgerne vil have fornyelse uden forandring. Mange står af, når der bliver talt om noget, der grundlæggende vil forandre vores samfund,« siger Niels Krause- Kjær.

Faktisk er enigheden om den danske velfærdsstat så udbredt, at Svend Auken efter sigende engang konstaterede:

»Det store spørgsmål i dansk politik er, hvorvidt skattetrykket skal være 49 eller 51 pct. Det kan jeg godt leve med.«

Professor ved Københavns Universitet og økonomisk vismand Claus Thustrup Kreiner mener, at løbende små ændringer netop er med til at sikre den økonomiske stabilitet.

»Det er bedre at foretage et roligt sving med et stort skib, end at folk pludselig vælter i kahytterne. Selv om man kan synes, det er små tal, kan borgerne føle, at ændringerne er store. Siden 1970' erne er der f.eks. sket meget store ændringer på skat og beskæftigelse, og hvis Danmark er på en god kurs, er der ingen grund til at tage drastiske skridt, som vi ser det i Grækenland.« Venstres finansordfører, Peter Christensen, har ikke forholdt sig til forskellen, men mailet følgende kommentar til Jyllands- Posten:

»Venstres udspil til finansloven lægger op til nulvækst og dermed samme niveau som regeringens stramme finanslov. Det ligger i lige linje af VK-regeringens økonomiske politik. Den nuværende regerings afgiftsforhøjelser i den seneste finanslov har vist sig at være gift for vækst og jobskabelse. I Venstre ønsker vi at prioritere lavere skatter og afgifter, der kan sætte gang i optimismen,« lyder det fra Peter Christensen.

Finansordfører John Dyrby Paulsen (S) mener, at man bør se mere på retningen i finansloven end på forskellen i pct.

»Det er rigtigt, at Venstre i 2001 accepterede, at velfærdsstaten har en vis størrelse, men der er en ideologisk forskel om, hvor Danmark skal hen og om, hvilke mekanismer man tror virker. Det er den forskel, som politik handler om,« siger John Dyrby Paulsen.

Hvis du vil vide mere
'