Sitemap | Avanceret søgning |

"Reklamer nej tak" gælder ikke i valgkampen

I valgkampen sættes "Reklamer nej tak"-skiltene på postkassen ud af funktion.

Af THOMAS JØRGEN SEERUP
Publiceret 24-08-2011

Selvom der står reklamer nej tak på postkassen, kan det ikke hindre politikerne i at smide billeder, sedler, postkort og badges ind af brevsprækken, oplyser Dansk Erhverv og DRRB.

Politikerne må ringe, hænge plakater op, sende sms'er, sende e-mails og endda benytte sig af særlige robot-beskeder, hvor en indspillet besked lyder gennem røret i den anden ende, når det løftes - alt sammen uden modtagerens samtykke.

Normalt findes der regler for, hvordan virksomheder og private må reklamere, men de træder ud af kraft, når budskabet er del af en politisk virksomhed.

"Det skyldes, at ytringsfriheden som en fundamental og grundlovssikret rettighed i et demokrati sikrer muligheden for at kunne fremsætte politiske synspunkter," forklarer advokat i Dansk Erhverv og DRRB, Tina Bøggild.

Ingen reklamer i tv
Det eneste sted, hvor man kan undgå politikernes reklamer bliver på tv. I tiden op til et valg er det nemlig forbudt at vise reklamer for politiske partier, bevægelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater, og der må heller vises programmer, der er sponsoreret af politiske partier, oplyser Tina Bøggild.

"Sat på spidsen indebærer det, at et politisk parti i sin valgagitation kan gå meget længere end en erhvervsdrivende, og at hverken Forbrugerombudsmanden eller en domstol med hjemmel i markedsføringsloven kan sige, at reklamerne er ulovlige," siger Tina Bøggild.

Materiale fra politiske partier, kommunal information, indsamlingsmateriale fra velgørende organisationer og kirkeblade ikke omfattet af nej tak til reklamer-ordningen.

Små valgplakater er ok
På vejene kan man også forvente at se flere plakater, end man har set i tidligere valgkampe.

Folketinget vedtog den 7. april 2011 en ændring til loven om offentlige veje og loven om private fællesveje, og fremover vil plakaterne med politikernes tandpastasmil uden tilladelse kunne sættes op i perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til otte dage efter valgdagen, hvis de ikke er større end 0,8 m2.

En af de få begrænsninger er, at plakaterne ikke må sættes op ved motorveje eller på højspændingsmaster.

Valgflæsk er lovligt
Selvom det kan koste på troværdighedskontoen, når en politiker lover noget, som han eller hun ikke kan holde, så er det ikke ulovligt at stikke en hvid løgn.

Politikere er nemlig ifølge grundloven ikke bundet af deres valgløfter.

De er dog underlagt straffelovgivningens injuriebestemmelse, der siger, at de ikke må krænke andres ære ved fornærmelser eller handlinger - heller ikke i deres valgkamp.

Copyright: Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
'