Sitemap | Avanceret søgning |

Magtens tredeling: Skemalove låser domstolene

Hver gang Folketinget vedtager »firkantede love« som den omdiskuterede knivlov, virker de som skemaer, som domstolene skal dømme efter. Sådan lyder kritikken fra Dommerforeningen og flere eksperter.

Af STEFFEN STUBAGER og JACOB HAISLUND RASMUSSEN
Publiceret 11-09-2009

De fleste danskere har i løbet af deres skolegang hørt om magtens tredeling i Danmark: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Men den første gruppe - politikerne - bevæger sig længere og længere ind på den dømmende magts område, lyder kritikken fra Dommerforeningen og flere eksperter i strafferet.

Den strammede våbenlov har den seneste tid givet anledning til debat om en række tvivlsomme knivsager, som har givet fængselsstraffe til flere danskere. Fra dommerstanden begrundes udviklingen med, at loven er overdetaljeret fra politikernes side. Mulighederne for at fortolke og vurdere i konkrete sager er minimal. Retssagerne og deres afgørelser bliver en automatisk proces.

Minimumsstraffe
»Det er som om, at tiltaltes sag bliver puttet ind i en computer, og så kommer der en straf ud,« siger formanden for Dommerforeningen, Jørgen Lougart, der fremhæver flere lignende love, som Dommerforeningen finder problematiske.

»Der har været forskellige lovforslag de senere år, hvor man meget præcist giver udtryk for, hvad straffen skal være. Et eksempel er den lovbestemte minimumsstraf på et års fængsel i forbindelse med skydevåben. Sådanne love vil give svære situationer fremover,« siger han.

Også i narkotikaloven påpeger Lougart en minimumsstraf. Hver gang en strafudmåling dikteres fra politisk side, giver det anledning til problemer, mener han:

»Jo mere man regulerer fra lovgivers side, desto sværere bliver det for domstolene at foretage retfærdige skøn. Når den overvejende hovedregel siger fængsel i et år, skal der meget gode forklaringer til for at ændre den praksis. Man kan næsten sige, at vi får et skema præsenteret, som straffen skal ligge indenfor.«

Lars Bo Langsted, som er professor i strafferet ved Aalborg Universitet, er enig i, at problemet rækker længere ud end knivloven.

»Det er en debat, vi ser, hver gang, der indføres minimumsstraffe,« siger han.

Jørn Vestergaard, som er professor i strafferet på Københavns Universitet, fremhæver knivloven som et eksempel på, hvor galt, det kan gå, når politikerne indfører minimumsstraffe.

Retfærdighedssans
»Et flertal i Folketinget har ønsket en uhyre stram lovgivning om knive, og nu har man fået præcis, hvad man bad om. Ved at indføre minimumstraf har Folketinget frataget domstolene muligheden for at bruge almindelig sund fornuft og retfærdighedssans. Og så skal det jo gå galt,« siger han.

Jørn Vestergaard bakkes op af sin københavnske kollega Eva Smith, som siger:

»Problemet med minimumsstraffe er, at man binder domstolene og fratager dommernes mulighed for at foretage skøn. Derfor advarer jurister mod minimumsstraffe. Det kan give resultater, som vi ser i knivsagerne.«

Jørn Vestergaard opfordrer politikerne til at stole på de danske domstoles evne til at træffe rigtige beslutninger.

»Lovgivningsmagten bør vise domstolene den tillid, at de er i stand til at udmåle straffe, så de står i et fornuftigt forhold til sagens beskaffenhed. De aktuelle sager viser, at det er hen i vejret at afskære domstolene fra at anvende bøde eller betinget dom. Den eneste måde at undgå den slags sager på er, hvis politiet går mindre nidkært til værks. For når først sagen kører, står der en fængselsstraf og venter forude,« siger Jørgen Vestergaard.

Venstres retsordfører, Kim Andersen, forstår dommernes bekymring, men afviser, at Folketinget ikke bør blande sig:

»Jeg ser personligt udviklingen som en reaktion på, at man ikke synes, at strafferammerne er blevet udnyttet tilstrækkeligt i takt med kriminalitetens forråelse.«

Kritik
Lovgivning
Her følger eksempler på de love, som Dommerforeningen og flere eksperter kritiserer:

Skydevåben: Tidligere var straffen for at bære skydevåben på offentlige steder op til seks års fængsel. Men i juni 2009 vedtog Folketinget, at straffen skulle være »fængsel fra et år indtil seks år«.

Knive: I juni 2008 besluttede Folketinget, at der i »førstegangstilfælde som hovedregel skal udmåles en straf på syv dages fængsel for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder«.

Narko: I oktober 1996 blev straffen for gadehandel med narkotika strammet. Narkohandlere dømmes i førstegangstilfælde til 10-14 dages fængselsstraf eller bøde. I andengangstilfælde er normalstraffen 10-30 dages fængsel. Ved et større antal handler er straffen højere.

Hvis du vil vide mere
'