Sitemap | Avanceret søgning |

Grundloven: Skal grundloven ændres?

Grundloven forbliver, som den er, lyder det fra regeringen og DF. Nej, den er forældet, mener oppositionen.

Af LARS NØRGAARD PEDERSEN
Publiceret 09-06-2009

Får man lyst til at bladre i grundloven, vil man de næste mange år fortsat kunne læse, at »den udøvende magt er hos kongen«, og at regeringsformen er »indskrænketmonarkisk«. Til gengæld vil begreber som "menneskerettigheder" og "demokrati" ikke være nævnt ét eneste sted. For Danmarks Riges Grundlov trænger ikke til flere ændringer, bebuder et politisk flertal, efter at vælgerne søndag sagde ja til at ændre en mindre del af grundloven, så prinser og prinsesser fremover er ligestillede som tronfølger.

Et flertal i Folketinget bestående af V, K og DF afviser enhver yderligere grundlovsændring, mens oppositionen stadig kræver en revision. En af de største fortalere for at revidere grundloven har været socialdemokraternes Svend Auken. Den seneste afstemning gør ikke behovet mindre, mener han.

»De andre spørgsmål om grundloven er langt større end spørgsmålet om tronfølgen,« siger Svend Auken.

Han nævner flere punkter, som bør justeres: Loven trænger til en sproglig fornyelse, så Danmarks styreform kaldes »demokratisk« i stedet for »indskrænketmonarkisk«. Individets frihedsrettigheder bør uddybes.

Grænsen mellem stat og EU bør defineres. Forskningens frihed bør defineres. Og forholdet mellem den private ejendomsret og miljøet bør defineres. Den seneste udgave af grundloven blev vedtaget i 1953. Forarbejdet blev sat i gang i 1946.

Nye problemstillinger
»Især den elektroniske revolution giver nye problemstillinger, som ingen kunne forudse i 1946. Mener man, at den danske grundlov er givet af Vorherre selv på stentavler, er der ingen grund til at ændre den. Tænker man grundloven som et levende dokument præget af sin tid, må den løbende kunne diskuteres,« siger Svend Auken.

Konfronteret med om en revision ikke bare vil få partierne til at udvande grundloven med alle mulige politiske kæpheste, siger Svend Auken:

»Intet af det, jeg har nævnt, er kæpheste, men udfordringer i den moderne verden. Det er ikke miljø i sig selv, jeg vil have indskrevet, men en drøftelse af den private ejendomsret over for miljøet. Vi har f. eks. fået nej til partikelfiltre på lastbiler, fordi det vil svare til at ekspropriere lastbilerne, selv om filtrene kunne spare en masse menneskeliv.«

Svend Auken ønsker i første omgang at få en forfatningskommission nedsat.

Partiformand Margrethe Vestager (R) understreger ligeledes, at ændringen af tronfølgeloven ikke ændrer ved behovet for en generel grundlovsjustering.

»Det er ikke i orden, at vores grundlov ikke fortæller, hvilket styre vi har, og jeg savner også en beskrivelse af borgernes fulde rettigheder,« siger hun.

Men en ny grundlov kræver formentlig en ny regering. Allerede søndag bebudede Dansk Folkeparti, at man ikke ville ændre et komma, og regeringspartierne er enige.

»Med tronfølgeloven fik vi løst et praktisk problem. Men grundloven skal ikke være et billede af den tid, man lever i, for så bliver den uaktuel og upræcis, og så skal den hele tiden ændres,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K), som også afviser behovet for sproglige justeringer.

»Kongen er en institution, ligesom vi siger »kongehuset«. Og folket og Højesteret ved godt, at vi lever i et demokrati. Grundloven giver mulighed for at tiltræde konventioner - menneskerettighedskonventionen er én af dem. Skulle vi indskrive hver og én, ville det blot afspejle, hvad der er aktuelt her og nu, og så kunne vi ændre grundloven hele tiden,« siger hun.

Politisk ordfører Peter Christensen (V) hæfter sig især ved oppositionens krav.

»En grundlovsændring vil medføre et katalog af ting, som danskerne kan forlange af staten. Jeg synes tværtimod, at grundloven skal være en rammelov, som sikrer borgeren imod, hvad staten ikke må gøre. Og vi skal ikke nedsætte kommissioner, hvis vi ikke ønsker noget ændret.«

Copyright: Jyllands-Posten

GRUNDLOVEN
Lovtekst fra 1849
Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i sin nuværende form den 5. juni 1953.

I hovedtræk stammer lovteksten fra 1849, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.

Det første udkast blev skrevet af politikeren og præsten D. G.

Monrad, som bl. a. fandt inspiration i den norske grundlov af 1814 og den belgiske forfatning af 1830.

Hvis du vil vide mere
'