Sitemap | Avanceret søgning |

Færøerne: Vil ikke opgive forfatning

Færøske politikere arbejder videre med et forfatningsforslag for Færøerne, selv om Justitsministeriet mener, at det strider med grundloven.

Af LISE BRIX
Publiceret 15-06-2010

Færøske politikere opgiver ikke arbejdet med en forfatning for øriget, selv om Justitsministeriet mener, at Færøernes udspil er i strid med grundloven .

»Det bliver ikke trukket tilbage. Vi har arbejdet med forfatningsforslaget siden 1999, og det arbejde skal ikke bare stoppes, men behandles videre i Lagtinget (det færøske parlament, red.),« siger Jørgen Niclasen, formand for partiet Fólkaflokkurin og landsstyremand vedr. udenrigsanliggender.

I et nyt notat, som Justitsministeriet har udarbejdet for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), vurderes det ellers, at det færøske forfatningsforslag på flere punkter strider mod grundloven.

Hvis det vedtages, vil der »opstå tvivl om, hvorvidt Færøerne fortsat er en del af riget,« skriver Justitsministeriet.

Kritik af lagmand
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i dag kaldt i samråd i folketingets Færøudvalg om det færøske forfatningsudkast, og under et møde i Skagen i sidste uge drøftede han også sagen med den færøske regeringsleder, lagmand Kaj Leo Johannesen.

Efter mødet udtalte lagmanden, at forfatningsforslaget formentlig ville bortfalde, men den udtalelse har mødt hård kritik fra flere partier på Færøerne.

»Det er slet ikke lagmanden, men det færøske parlament, som står for arbejdet med forfatningsforslaget. Lagmanden har ikke belæg for at blande sig i det parlamentariske arbejde, men han burde i stedet give Lagtinget ro til at arbejde videre med sagen,« siger formanden for partiet Javnaðarflokkurin, Jóannes Eidesgaard.

Ligesom udenrigsminister Jørgen Niclasen mener han ikke nødvendigvis, at det behøver være en stopklods for forfatningsforslaget, at det strider mod den danske grundlov.

»Inden man vedtog den færøske hjemmestyrelov i 1948, var den juridisk set også i strid med grundloven. Men politikerne ændrede tolkningen af grundloven , og det samme er sket flere gange siden. Den mulighed, mener jeg også, at vi har denne gang. Men det betyder ikke, at vi melder os ud af rigsfællesskabet med Danmark, vi skal bare være parate til at ændre tolkningen og rammerne,« siger Jóannes Eidesgaard.

Den færøske samfundsforsker Jógvan Mørkøre mener også, at det færøske forfatningsforslag ender med at blive vedtaget.

»Lagmanden står ret alene med sin udtalelse om, at forfatningsforslaget bliver trukket. Det er ikke holdningen hos de andre partier. Jeg tror enden bliver, at de færøske politikere vil sige, at det kan godt være, Justitsministeriet tolker loven på én måde, men vi har altså en anden tolkning.

Så forfatningsforslaget bliver sikkert vedtaget mere eller mindre i den form, det har, medmindre Lars Løkke siger, at det vil betyde, at Danmark afvikler bloktilskuddet (dansk støtte til Færøerne, red)« siger Jógvan Mørkøre, der forsker i politiske relationer mellem Danmark og Færøerne ved det færøske Forskningscenter for Samfundsudvikling.

Lagmand blev misforstået
Den færøske lagmand, Kaj Leo Johannesen, mener, at hans udtalelser ved rigsmødet i Skagen er blevet misforstået.

Han forklarer, at han hverken kan eller vil forhindre de færøske lagtingspolitikere i at arbejde videre med forslaget til Færøernes forfatning.

»Nogle har følt sig provokeret, fordi de troede, at jeg ville trække forslaget tilbage. Det kan jeg ikke. Det er Lagtinget, som arbejder med lovforslaget, og de skal arbejde videre med forslaget, så vi når frem til et resultat, som alle kan føle sig trygge ved. Både på Færøerne, men så sandelig også i Danmark,« siger Kaj Leo Johannesen fra Sambandspartiet.

Copyright: Jyllands-Posten

Hovedpunkter

Færøske lagtingspolitikere arbejder videre med udkastet til Færøernes forfatning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er kaldt i samråd om sagen i dag.

Ny forfatning for Færøerne
Strid om færøsk forfatningsforslag
Den 6. marts i år fremsatte det færøske Lagting (parlamentet) et lovforslag til »Færøernes Forfatning«. I forslaget, som stadig er under behandling, står bl. a. at »al magt i landet ligger hos Færøernes folk,« mens hverken grundloven eller rigsfællesskabet med Danmark nævnes.

Forfatningsforslaget vakte kritik fra flere danske politikere, og statsministeren bad Justitsministeriet se på sagen.

Den 2. juni fremlagde Justitsministeriet et 31 sider langt notat, hvori det vurderes, at det færøske forfatningsforslag på flere punkter strider mod grundloven. Hvis det vedtages, vil der »kunne opstå tvivl om, hvorvidt Færøerne fortsat er en del af riget,« skriver Justitsministeriet.

Statsministeren er i dag kaldt i samråd om sagen.

'