Sitemap | Avanceret søgning |

Magtens tredeling: Domstolenes kontrol er nødvendig

Rambøll: Over halvdelen af danskerne vil give PET frie hænder til at aflytte os alle uden retskendelse. Borgerne tænker ikke over konsekvenserne, advarer eksperter.

Af MORTEN PIHL
Publiceret 14-01-2009

I det seneste afsnit af DR's nye dramaserie, Livvagterne, låste to medarbejdere fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, sig ind i en lejlighed for at installere overvågnings- og aflytningsudstyr, mens manden, der boede i lejligheden, var på arbejde.

Manden arbejdede ved politiet, og PET havde modtaget oplysninger om, at han havde misbrugt sin adgang til politiets registre og videregivet oplysninger om en række personer, herunder livvagten for landets nye kulturminister, til en højreekstremistisk gruppe. PET mistænkte gruppen for at ville dræbe livvagten, der i lighed med kulturministeren havde indvandrerbaggrund.

Seerne så en PET-chef give ordre til opsætning af overvågningsudstyret. De så ingen dommer, som gav tilladelse til det, hvilket skal ske i virkeligheden. PET må ikke aflytte uden retskendelse.

Men det skal den hemmelige tjeneste kunne, mener over halvdelen af danskerne. Hvis det kan afsløre flere terrorister, skal PET have lov til uden retskendelse at overvåge alle danskeres elektroniske kommunikation, mener 53 pct. af borgerne ifølge en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Tillid til politiet
Over halvdelen af danskerne synes således at være parate til at give køb på den retsbeskyttelse, som ligger i såvel grundloven som retsplejeloven, der fastslår, at statsmagten ikke kan foretage indgreb i borgernes meddelelseshemmelighed uden tilladelse fra en dommer.

»Målingen viser, at danskerne har tillid til det danske politi. Det er velbegrundet. Set på verdensplan har vi virkelig et politi, som man kan have tillid til,« siger professor i strafferet ved Copenhagen Business School, Vagn Greve.

»Fejlslutningen er, at vi kan blive ved med at have sådan et politikorps, hvis der ikke er domstolskontrol, for selv inden for det bedste politikorps er der brodne kar, som misbruger magten. Garantien for, at vi fortsat kan have tillid til politiet, ligger netop i, at det løbende kontrolleres af domstolene. Domstolskontrollen med politiet - den udøvende magt - er selve kernen i retsstaten. Fjerner man domstolenes kontrol med politiet, indfører man en politistat,« siger Vagn Greve.

Både han og Jesper Ryberg, retsfilosof og professor på Roskilde Universitet, mener, at svarpersonerne ikke har gjort sig klart, hvad de giver afkald på, og at mange har vanskeligt ved at foretage en afvejning mellem på den ene side hensynet til borgernes retssikkerhed og på den anden side hensynet til statsmagtens muligheder for at forhindre og opklare terrorhandlinger.

Frygten spiller ind
»Der er ikke nogen følelser, der er stærkere end frygten. Den formår at få vores almindelige stillingtagen eller vurderinger ud af kontrol eller ligevægt,« siger Jesper Ryberg.

»I det øjeblik, at vi frygter noget, er det svært for os at afveje, hvad der er af fordele og omkostninger, og når vi alle igen og igen har set billeder af terrorangrebet i New York, er vi tilbøjelige til at sige, at det er så ubehageligt, at det må vi forhindre.«

»Det kan måske true den enkeltes retssikkerhed, men hvad er det egentlig for en størrelse? Det ved mange mennesker ikke. Det er så diffust og uhåndgribeligt, at mange mennesker ikke kan overskue det, og mange mennesker har aldrig skænket det en tanke, at det er vigtigt, at domstolene kontrollerer den udøvende magt. De tænker ikke over, at det er en beskyttelse af dem mod statsmagten. Og betyder det overhovedet noget? Meget lidt, når vi samtidig på nethinden har billederne af blødende mennesker og huse, der styrter sammen,« siger Jesper Ryberg.

Lektor Peter Lauritsen, Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, siger, at danskerne ifølge andre undersøgelser generelt er meget positive over for overvågning, når det har en effekt, f.eks. i form af opklaring af flere forbrydelser. Men han er overrasket over, at der ikke er flere, som vil give PET lov til at aflytte uden retskendelse.

»Frygten for terror har i nogle år åbnet alle porte for nye beføjelser til politiet for at øge sikkerheden. Resultatet af målingen kunne tyde på, at kraften i ordet terror er for nedadgående, og det er interessant. Men det er stadig bekymrende, at så mange vil give køb på basale rettigheder,« siger Peter Lauritsen.

Andre spørgsmål - andre svar
Svarene i Rambøll-målingen kunne dog meget vel falde anderledes ud, hvis der var spurgt på en anden måde, mener flere af eksperterne. De påpeger, at der ingen garanti er for afsløring af flere terrorister, hvis PET får lov at aflytte uden retskendelse, men at chancen måske kun øges med brøkdele af promiller.

Jonas Christoffersen, ny direktør i Institut for Menneskerettigheder, siger, at man ikke kan bruge meningsmålingen til noget som helst. Spørgsmålet er alt for forsimplet, mener han.

Grundlæggende princip
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en e-mail, at han lægger vægt på, at indsatsen for at beskytte samfundet mod terrorisme »ikke sker på bekostning af den enkeltes frihed og retssikkerhed.«

»Derfor er det også et grundlæggende princip, at indgreb i meddelelseshemmeligheden skal ske på grundlag af en retskendelse.«

Copyright: Jyllands-Posten

Aflytning
Grundlovens paragraf 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

Retsplejelovens paragraf 783 fastslår, at PET kun må foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden - f.eks. telefonaflytninger - når en dommer har givet tilladelse til det i form af en retskendelse. Et indgreb skal altid godkendes af en dommer, enten før det iværksættes eller umiddelbart efter. Hvis formålet med indgrebet forspildes, hvis man først skal omkring en dommer for at få retskendelse, kan PET iværksætte det alligevel. I den situation skal indgrebet godkendes af en dommer senest 24 timer efter, at f.eks. aflytningen er etableret.

Artiklens hovedpunkter
* Såvel grundloven som retsplejeloven fastslår, at statsmagten ikke kan foretage indgreb i borgernes meddelelseshemmelighed uden tilladelse fra en dommer.

* Men fjerner man domstolenes kontrol med politiet, indfører man en politistat, anfører eksperter.

Hvis du vil vide mere
'