Sitemap | Avanceret søgning |

Grønland: På vej ud af kolonitidens skygge

Grønlandsk selvstyre bliver et skridt mod et ligeværdigt samarbejde i rigsfællesskabet - fri af kolonitidens skygge. Grønland som selvstændig stat må vente en generation endnu.

Af Noah Mølgaard
Publiceret 25-11-2008

Grønlænderne går til folkeafstemning om selvstyre i dag, og følelserne spiller en stor rolle. Sådan er det, når nationale spørgsmål dominerer i en folkeafstemning som denne, mener venstrefløjspolitikeren Aqqaluk Lynge.

Han stod i spidsen for partiet Inuit Ataqatigiit, der i 1979 stemte nej til indførelse af Hjemmestyret, men han er i dag glødende tilhænger af selvstyre.

»Vi stemmer ja til selvstyre, fordi vi først nu opnår det, som vi ønskede i 1979. Det er faktisk en forbedring af hjemmestyremodellen - bare 30 år forsinket,« siger Aqqaluk Lynge til Morgenavisen Jyllands-Posten i sit kontor i Nuuk.

Han er i dag præsident for Inuit-organisationen ICC's grønlandsafdeling og tilbringer en stor del af året med rejser og internationale møder som fortaler for oprindelige folks rettigheder.

Kamp for identitet
»Vi stemte nej dengang, fordi vi ikke blev anerkendt som et folk, fordi vi ikke fik ejendomsretten til undergrunden, og fordi det grønlandske sprog ikke blev anerkendt på lige fod med dansk i Grønland. Den nye selvstyreaftale, som danske og grønlandske politikere har udarbejdet i fællesskab, bygger på grundloven , men også med folkeretten som udgangspunkt. Mange danskere vil forstå, hvad det vil sige at kæmpe for deres identitet som et folk. Se bare på EU-medlemskabet,« siger Aqqaluk Lynge.

Han var medlem af arbejdsgruppen for stats- og folkeretsspørgsmål under Selvstyrekommissionens arbejde 2003-2005.

Flertal for selvstyre
Et klart flertal i Landstinget støtter indførelse af selvstyre, der skal træde i kraft den 21. juni 2009, hvis et flertal i befolkningen stemmer ja. Men der er også skepsis blandt nogle unge i Grønland, hvor mange er utilfredse med det siddende landsstyre.

»Jeg tror, at den skepsis, der er blandt de unge, skyldes mistro til det siddende landsstyre og manglende viden om forældregenerationens historie. For nogle unge er ting, som vores egen generation kæmpede for og opnåede, kommet naturligt. Husk på, at der stort set ingen uddannelsesinstitutioner var i Grønland i 1979, da 2.000-3.000 unge grønlændere hvert år blev sendt til Danmark for at gå i skole eller tage en uddannelse. Mange betalte en høj pris, led store menneskelige tab og endte nederst i det danske samfund,« siger Aqqaluk Lynge.

En vanskelig dialog
Debatten om større rettigheder tog form, da de unge begyndte at arrangere de traditionelle Aasivik-sommerlejre i midten af 1970'erne.

»Dialogen var nok så vanskelig, og man blev let stemplet som dansker-hader, når man diskuterede vores rettigheder dengang. For vores forældre var danskerne nemlig naalagaq (herrer), som man ikke måtte modsige. Det var ikke så underligt, fordi danskerne levede deres eget liv i deres enklaver og omgikkes ikke de lokale.«

»Vi oplever stadig resterne af denne kolonimentalitet. I en by som Nuuk kan man isolere sig, så man ikke kommer i berøring med det øvrige grønlandske samfund. Selvstyre vil give danskerne og grønlænderne et mere ligeværdigt partnerskab i rigsfællesskabet, og det vil skabe større gensidig respekt og samarbejde mellem danskere og grønlændere i vores samfund,« siger Aqqaluk Lynge.

På vej mod selvstændighed
Hvis selvstyret indføres, er næste skridt grønlandsk selvstændighed, men det bliver ikke taget foreløbig.

»Det bliver næste generation af politikere, der skal tage stilling til indførelse af selvstændighed. Vores opgave bliver at skabe selvstyreloven og få den indført, når befolkningen har stemt ja. Det bliver et skridt mod selvstændighed. Nu kan man ikke stoppe bevægelsen mod selvstændighed, men det bliver den næste generation, der skal afgøre, hvornår Grønland er parat til at løsrive sig fra Danmark,« siger landsstyreformand Hans Enoksen fra partiet Siumut, der har haft magten, siden hjemmestyret blev indført i 1979.«

»Kravet om mere medbestemmelse i Grønland kom i 1971, da generationen af dengang unge politikere som Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen blev valgt til Landsrådet, der faktisk kun var et rådgivende organ for Folketinget. Der blev efterfølgende nedsat en Hjemmestyrekommission, der førte til indførelse af hjemmestyre i 1979.

Grønland blev som en del af rigsfællesskabet medlem af EF. Men de grønlandske politikere var utilfredse med, at de skulle forhandle med EF om de fiske-kvoter, som grønlandske fiskere skulle have i grønlandske farvande. Grønland meldte sig ud af EF i 1985, da Siumut og Inuit Ataqatigiit anbefalede udmeldelse, mens Atassut ønskede fortsat medlemskab.

Copyright: Jyllands-Posten


Grønland
Foto: JP-grafik: AH

Citat
Det bliver næste generation af politikere, der skal tage stilling til indførelse af selvstændighed.
'