Sitemap | Avanceret søgning |

Grundloven: Danmark bør ændre grundloven

Fra sin nye toppost i Wien som EU's vagthund over menneskerettigheder opfordrer Morten Kjærum Danmark til at ændre grundloven for at styrke borgernes rettigheder. Meldingen får en strid om grundloven til at blusse op i Folketinget.

Af JESPER KONGSTAD Jyllands-Postens korrespondent
Publiceret 05-06-2008

Wien
Den danske grundlov bør skrives om for at give danskerne en bedre beskyttelse af deres menneskerettigheder.

Internationale konventioner om for eksempel ligestilling, torturforbud, stærkere ytringsfrihed, forbud mod diskrimination og børns og svage gruppers rettigheder bør indskrives, fordi grundloven på flere punkter »er så godt som ubrugelig.«

Sådan lyder det kontroversielle budskab på grundlovsdag fra Morten Kjærum, der mandag tiltrådte som direktør for EU's nye agentur for grundlæggende rettigheder. Agenturet i Wien, som kritikere har kaldt overflødigt, skal bl.a. overvåge, om at de 27 EU-lande overholder menneskerettighederne.

Begrænset beskyttelse
»I modsætning til de fleste andre landes forfatninger giver den danske grundlov kun en meget begrænset beskyttelse af den enkelte borgers menneskerettigheder. Uden de internationale konventioner er danskerne virkelig svagt stillet,« siger Morten Kjærum til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kjærum, der hidtil har været direktør i Institut for Menneskerettigheder, mener, at grundloven , der senest blev ændret i 1953, bør indeholde et stærkere katalog over menneskerettigheder og moderniseres, så den passer til 2008. Det vil også fjerne juridisk usikkerhed fra danske retssale.

»Det er jo lidt grotesk, at en klog advokat, der skal procedere en sag om ytringsfrihed ved danske domstole, ikke vil bruge grundloven , men i stedet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi grundloven er så godt som ubrugelig på det punkt,« siger Morten Kjærum.

Morten Kjærum kritiserer samtidig, at Danmark hidtil kun har inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i dansk lovgivning, og at flere FN-konventioner bør indarbejdes, herunder børne-, kvinde- og torturkonventionerne.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) understreger, at grundloven allerede indeholder en række rettigheder, der også genfindes i internationale menneskerettighedskonventioner. Det gælder f.eks. ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed. Han vil dog ikke udelukke ændringer.

»Den dag, der måtte komme en grundlovsrevision, kan vi dog også se på, om der er andre menneskerettighedsprincipper, der med fordel kan indlemmes i en moderniseret udgave af grundloven ,« siger Per Stig Møller, der tilføjer, at han ikke ser nogen grundlovsændringer lige om hjørnet.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har flere gange afvist en større revision af grundloven . Samme melding kommer fra Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, der kalder Kjærum en »ballademager,« der bør holde fingrene fra grundloven .

»Det er pinligt, at han begynder sin karriere i EU med at gå løs på en af Europas allerfineste grundlove. Ingen andre lande har forfatninger, der er mere demokratiske, mere beskyttende i forhold til frihedsrettigheder end den danske grundlov,« siger Søren Espersen.

Presser på for revision
Både de radikale og Socialdemokratiet har længe - sammen med venstrefløjen - presset på for en revision af grundloven . Svend Auken (S) mener, at meget taler for, at menneskerettigheder bør indskrives stærkere. Han understreger, at EU selvfølgelig ikke skal diktere Danmark en ny grundlov:

»Men det er rigtigt, at vores grundlov er præget af, at den efterhånden er en meget gammel tekst. Den trænger i allerhøjeste grad til at blive gjort mere tidssvarende - og ikke bare på menneskerettigheder.«

Copyright: Jyllands-Posten

'