Sitemap | Avanceret søgning |

Nordatlantiske mandater: Efterspurgte stemmer

Nordatlantiske mandater har i et halvt århundrede haft afgørende indflydelse på dansk politik.

Af FREDE RASMUSSEN
Publiceret 29-11-2007

Nogle politiske partier har de seneste dage udtrykt voldsom forargelse over, at de to grønlandske medlemmer af Folketinget har til hensigt at stemme i den kontroversielle sag om de afviste asylsøgeres forhold.

Men der er intet nyt i, at de grønlandske eller færøske mandater sætter deres endda afgørende præg på dansk politik. De har gennem et halvt århundrede været stærkt efterspurgte som sikkerhedsnet for både socialdemokratiske og borgerlige regeringer og har dermed også haft afgørende indflydelse på dansk politik.

Den nuværende nordatlantiske repræsentation i Folketinget blev besluttet med grundloven af 1953, og siden har adskillige socialdemokratiske regeringers flertal været direkte afhængige af især grønlandske medlemmer af Folketinget.


Grønlandske stemmer
Der er intet nyt, at de nordatlantiske medlemmer af Folketinget har haft afgørende indflydelse på dansk politik. Her se de to grønlandske medlemmer Lars Emil Johansen og Juliane Henningsen under dagens debat.
Foto: Niels Hougaard

I Viggo Kampmanns anden regering og Jens Otto Krags første 1960-64 var grønlænderen Mikael Gam minister for Grønland. Et af de mest berømte tilfælde var da Krag i 1971 måtte vente i dagevis på at præsentere en ny regering, fordi den nyvalgte grønlænder Moses Olsen først skulle ankomme fra Grønland, så han kunne tages i ed. Her blev grønlænderen Knud Hertling minister for Grønland, og han fortsatte under Anker Jørgensen, da denne overtog statsministerposten indtil 1973.

Uffe tabte på Færøerne
Ligefrem dramatisk var det ved valget i 1998, da 176 færøske stemmer afgjorde, at Venstre-lederen Uffe Ellemann-Jensen tabte kampen om statsministerposten til Poul Nyrup Rasmussen (S). Socialdemokraten Joannes Eidesgaard slog en borgerlig kandidat på Færøerne og gik sejrrigt ud af valget.

For det meste kunne Nyrup kun bruge aftalen til at blive siddende, men ikke til at gennemføre love med venstrefløjen, da Eidesgaards forehavende kom i strid modvind på hjemmefronten. Dog ikke mere, end der også under Nyrup-regeringen blev gennemført en økonomisk pinsepakke ved hjælp af færøske folketingsmedlemmer, som tog sig godt betalt på færøernes vegne efter den vanskelige Færøbank-sag.

Det involverede den farverige løsrivelsespolitiker Oli Breckmann, som i 1984 også var redningsplanke for Poul Schlüter ved en regeringdannelse og flere gange blev brugt til at få vigtige forslag igennem.

Overordnet hedder det sig, at grønlandske og færøske folketingsmedlemmer i princippet ikke blander sig i interne danske anliggender. Alligevel sker det altså jævnligt endda i storpolitiske spørgsmål, og altså mest fordi de opfordres, fristes og belønnes af siddende regeringer.

De nordatlantiske medlemmer er mest på Folketingets talerstol, når det drejer sig om hjemlige anliggender eller om emner, som endnu ikke er overdraget til deres egne parlamenter og administrationer. Typisk er det udenrigspolitik, sikkerhedspolitik, hvalfangst og andre globale spørgsmål foruden selvstyre mv.

Kritik af grønlændere
Men der er undtagelser fra dette. F.eks. var det en færøsk stemme, der i sin tid sikrede etableringen af TV 2, og for et par år siden stod de grønlandske medlemmer Lars Emil Johansen og Kupik Kleist meget apropos sammen med venstrefløjen bag forslag om bedre forhold for asylsøgere.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) rettede en indirekte kritik mod de seneste dages kritik af grønlænderne ved tirsdag efter ministermødet at fastslå, at de ifølge grundloven er i deres gode ret til at stemme om alt i Folketinget. Alligevel forsøger bl.a. regeringspartiet Venstre at svække deres muligheder for at deltage ved at holde dem uden for den clearingsaftale, der bruges ved medlemmers fravær - især ved vigtige afstemninger.

I perioder ophæver de nordatlantiske mandater hinanden ved, at to tilhører den borgerligefløj og to den socialistiske. Men for tiden, hvor tre for det meste stemmer til venstre og kun en til højre, opstår situationen, hvor den nuværende regering kan komme i mindretal.

Regeringens forsøg på at holde dem uden for clearingsordningen ville have svækket deres indflydelse i tilfælde, hvor de ikke er til stede og stemmer aktivt.

Clearingsordninger er et praktisk redskab i et travlt folketings daglige arbejde, men at diskriminere nord-atlantiske medlemmer ved at holde dem udenfor, er næppe i grundlovens ånd.

Nogle argumenterer allerede for, at tiden er løbet fra, at Grønland og Færøerne vælger medlemmer til Folketinget, men argumenterne vil først få mening, når landene ad åre har overtaget administration af og lovgivning om alle anliggender.

Der skal, som statsministeren jo fremhæver, i givet fald en grundlovsændring til for at ændre forholdet.

En sådan er ikke forestående, og dermed vil de nordatlantiske mandater under alle omstændigheder endnu i mange år kunne tage sig eller få indflydelse på stort og småt i den danske lovgivning.

Copyright: Jyllands-Posten

'