Sitemap | Avanceret søgning |

Folketingets formand: »Alle skulle prøve at være minister«

Folketingets nye formand, Thor Pedersen (V), vil ikke ændre grundloven og synes generelt, at politikerne knokler. Han har forståelse for partiers følelser for gruppeværelser og er uenig i, at VK-regeringen har ført blokpolitik.

Af KRISTIAN KLARSKOV
Publiceret 29-11-2007

Det virker lidt underligt at høre Thor Pedersen (V) sidde i Folketingets formandskontor og tale om grundlov og folkestyre og mindretalsbeskyttelse.

Indtil i fredags var han Slotsholmens førende talknuser, men nu har den gamle finansminister skiftet job.

På nær Enhedslisten har samtlige partier peget på ham som tingets førstemand. Derfor er det ham, der er partiernes og folketingsmedlemmers førstemand. Og samtidig garanten for, at også de små partier føler sig godt behandlet.

Ligesom det er ham, der fra sit høje embede har ansvaret for, at der står almen respekt om folketingsarbejdet. Faktisk synes han, at alle og enhver skulle have lov til at prøve at være folkevalgt eller borgmester eller minister for en tid. Så ville respekten stige, tror han:

»Problemet i folkestyret er, at ikke alle får lov til at sidde i et byråd, at komme i Folketinget, at blive borgmestre eller at blive ministre. Hvis de gjorde det, tror jeg, at de fik en anden opfattelse af, hvad politik er. Det er i virkeligheden vores hurdle at bibringe folk en opfattelse af, hvad vi laver. Nogle spørger måske sig selv, om man går og slås herinde. Det gør man jo ikke. Det er jo en fantastisk omgængelig arbejdsplads i forhold til, hvad man måske tror på et sted, hvor folk er valgt, fordi de per definition er uenige.«

Myten om blokpolitik
Efter mange finanslovsaftaler med Dansk Folkeparti som primær forligspartner har Thor Pedersen fået det ry, at han havde det bedst med at aftale tingene forlods med finansordfører Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Men ifølge tingets nye formand er beskyldningen forkert.

»Der er mange myter om, at det var noget, der var tilrettelagt på den måde, at man havde en aftale, og så lavede man finanslov. Men sådan var det ikke. Man lagde finansloven frem og forhandlede den.«

Oppositionen har ofte beskyldt regeringen for at føre blokpolitik. Vi kender også statsministerens argumentation, nemlig at ca. 80 pct. af lovgivningen gennemføres med brede flertal. Men hvad er din holdning?

»Det er en myte med blokpolitik. Når man gør det op over tid, så er der overhovedet ingen forskel. Det har altid været med brede flertal. 88 pct. af al den lovgivning, der har været under Anders Fogh Rasmussen, har været med socialdemokratisk deltagelse. Jeg tror kun, at ni pct. af lovgivningen har været med Dansk Folkeparti alene. Så siger man, at alle de vigtige aftaler er lavet i snæverhed. Men det er det slet ikke. Det vigtigste fremadrettede er efter min mening velfærdsaftalen og globaliseringsaftalen. Begge aftaler har stor bredde.«

For nogle år siden mødte en folketingsformand ved navn Erling Olsen op med en stor plan, som bl.a. indebar en markant styrkelse af partiernes sekretariater. Findes der en ny Pedersen-plan?

»Det vil være sådan, at jeg skal ikke ændre noget, før jeg ved, hvad jeg taler om. Og har talt med præsidiet, som jo har flere nye medlemmer.«

Mure og følelser
Så du vil ikke rigtig ud med det, hvis du har nogen plan?

»Jeg vil have lov til at sætte mig ned, tænke over tingene og se på den udfordring, vi står over for. Men min opgave er ikke at rive Christiansborg ned. Min opgave er at få det til at udfolde sig inden for de mure, vi nu en gang har.«

En mur, der har været lidt debat om, er muren, som befinder sig i SF's gruppeværelse. Hvad er dit synspunkt i sagen om, hvorvidt SF bør bytte gruppelokale med de mindre konservative?

»Det kan godt være, at jeg har et synspunkt. Men nu skal vi drøfte det i præsidiet. Det kan godt være, at vi kan finde en løsning i al fordragelighed, men det er besværligt. Det er svært for folketingsgrupper at forlade de lokaler, de nu en gang har. Der er mange følelser med. Det er for så vidt ikke alene et fysisk problem, det er også et følelsesladet problem.«

Og du har forståelse for sådan noget med følelser og gruppeværelser?

»Der er altid en historie bag de værelser, der er. Det er ikke bare et rum. Det skal man også have en forståelse for.«

Hvordan har du det så med grundloven? Er der behov for en ændring?

»Nu er jeg meget glad for, at alle nye medlemmer skriver under på, at de vil overholde grundloven . For jeg synes i virkeligheden, at den er fantastisk. For grundloven fra 1848 er i virkeligheden sådan en frihedslovgivning. Det var en bevægelse, der gik over hele Europa.«

Siger Thor Pedersen, som dermed ikke er på linje med Folketingets næstformand Svend Auken (S), der længe har talt for en ændring af grundloven.

»Grundloven skal ikke ændres. Udfordringen er at forstå, hvad der står. Det kan godt være, at det er formuleret lidt gammeldags. Men det er ikke det samme som at det, der ligger bag ordene, ikke er evigtgyldige. Det er nemlig grundlaget for det frie individ.«

Fire år mere passende
I løbet af valgkampen tilkendegav den nye formand, at det ville være hans sidste valg, hvis valgperioden kom til at strække sig over fire år. Men beslutningen om at trække sig efter næste valg er ikke definitiv.

»Mit synspunkt er, at fire år i Folketinget vil være et passende forløb, hvis man også skal nå noget andet, inden man går rundt efter en rollator. Hvis man lægger fire år til min alder, er jeg 66. Om fire år vil jeg have siddet i Folketinget i 27 år. Man skal også huske, at politik er egoisme for fuld udblæsning. For der er altid nogen, der må indrette sig efter dig.«

Siger Thor Pedersen. Hvornår han stopper, ved vi ikke. Foreløbig har han passet fem ministerier og er nu formand med en præsidielejlighed på Christiansborg. Som han i øvrigt ikke regner med at bruge særlig meget.

Copyright: Jyllands-Posten

'