Sitemap | Avanceret søgning |

Grundloven: Danskere i udlandet holder prøvevalg i protest

Stemmeretten gælder kun i to år for mange danskere, der flytter til udlandet. Reglerne blandt de skrappeste i Europa.

Af ELSE BOELSKIFTE
Publiceret 07-11-2007

De arbejder og betaler skat i Danmark, men fordi de har bosat sig i Skåne, har de mistet retten til at deltage i valg til Folketinget.

»Når jeg betaler skat og er dansk statsborger er det vel rimeligt, at jeg har indflydelse på, hvordan skattepengene bliver forvaltet,« siger Martin Thygesen, 28 år og ansat i it-branchen i hovedstadsområdet.

Han flyttede til Malmø for fire år siden og afmeldte sin adresse i folkeregisteret. Det er den begrundelse, han får for, at der ikke kommer noget valgkort til ham, selv om han stadig er dansk statsborger og i øjeblikket ikke har planer om at ændre på det.

25.000 bor hinsidan
Billige lejligheder og billige biler i Sverige tiltrækker ikke mindst danske unge. Det er en måde at komme hurtigere til tingene på, end de kan hjemme. Det skønnes, at der bor ca. 25.000 danskere i alle aldre i Skåne. Antallet vokser i disse år med ca. 4.000 om året.

Martin Thygesen er næstformand i Foreningen Öresundsborger, som i aften holder valgmøde i Luftkastellet i Limhamn nær tilkørslen til Øresundsbroen. Foreningen har trykt stemmesedler og foretager sit eget valg i protest, selv om det ikke kan bruges til noget. Stemmesedlerne får indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen.

Öresundsborger har inviteret en repræsentant fra hvert af de partier, der stiller op til folketingsvalget. Ny Alliance har som det eneste lovet at komme.

»Et af de store partier har sagt, at de gerne vil sende en repræsentant til et borgermøde, når valget er overstået. De regner os åbenbart ikke for noget,« siger Öresundsborgers formand, Lars Hougaard, fortørnet.

Et andet protestvalg blandt danskere i udlandet finder sted online på Danes Worldwides hjemmeside.

Under al kritik
Cand.jur. Christopher Bo Bramsen er formand for interesseorganisationen for danske i udlandet.

»Reglerne om stemmeret for danske statsborgere i udlandet er under al kritik. Der skal måske nok være en tidsbegrænsning for, hvor længe man kan bevare muligheden for at stemme, men at mange danskere ude ikke kan deltage i valg efter to år, er ikke rimeligt. I Europa har kun Grækenland og Irland lige så strenge regler på området. Det skyldes, at udvandringen fra de to lande har været så massiv, at udvandrernes stemmer kunne komme til at spille en uforholdsmæssig stor rolle på valgresultatet i hjemlandet, men det er jo ikke tilfældet i Danmark,« siger Christopher Bo Bramsen.

Han er fortaler for en længere frist for bevarelse af stemmeretten for danskere, der har til hensigt at vende hjem igen. For eksempel 10 år, som den er for nordmænd bosat uden for Norge.

Udsendte sidestilles
Ifølge grundloven har kun borgere bosat i riget valgret til Folketinget.

I en række tilfælde sidestiller valgloven dog danske statsborgere i udlandet med dem derhjemme. For eksempel, hvis man er udsendt på tjeneste for en offentlig myndighed eller for en virksomhed, der har hovedsæde i Danmark.

Christopher Bo Bramsen forlader sin stilling som ambassadør og protokolchef i Udenrigsministeriet i januar 2008. Han og Danes Worldwide har til hensigt at arbejde ihærdigt for en ændring af reglerne.

Copyright: Jyllands-Posten

Fakta: Valgret
Grundlovens §29, stk. 1.
* Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.

Valglovens kapitel 1
* §2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

* Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:

* Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.

* Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.

* Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.

* Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

* Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

* Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.

* Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

'