Sitemap | Avanceret søgning |

EU: Folkeafstemninger truer ny EU-traktat

Selv om EU-lederne jubler over aftale om ny EU-traktat, afhænger traktatens skæbne , om den bliver skudt ned i folkeafstemninger.

Af ANNE-METTE SVANE og JESPER KONGSTAD, Jyllands-Postens korrespondent
Publiceret 20-10-2010

KØBENHAVN/LISSABON - Med den historiske vedtagelse af reformtraktaten på EU-topmødet i Lissabon natten til fredag burde vejen være banet for en langt mere effektiv, demokratisk og handlekraftig Union, der er bedre rustet til globale udfordringer og samtidig kan lægge mere end seks års slagsmål og traktatkriser bag sig.

Sådan lyder budskabet i hvert fald fra EU's 27 jublende og håbefulde regeringschefer og ja-politikere over hele Europa i kølvandet på kompromisset om de nye europæiske spilleregler, der må betegnes som en af de helt store milepæle i Unionens historie.

Men sandheden er, at traktatens fremtid og de mange nye muligheder stadig afhænger af, om traktaten bliver afvist ved folkeafstemninger, som det skete i 2005 med EU's forfatningstraktat i Frankrig og Holland. Teksten skal underskrives på et topmøde i Lissabon i december, men derefter godkendes i alle 27 medlemslande, før den efter planen skal træde i kraft 1. januar 2009.

Fokus på Irland
Alle øjner retter sig derfor nu mod Irland, der allerede har lovet en folkeafstemning, men i lige så høj grad mod Danmark og Storbritannien, der er under voldsomt folkeligt pres for at gøre det samme. Den nye traktat viderefører nemlig alle centrale elementer i den kuldsejlede EU-forfatning.

I Danmark har gennembruddet for traktaten straks sparket gang i et indviklet og taktisk magtspil om både folkeafstemninger, EU-forbehold og folketingsvalg. Mens de danske nej-partier og modstanderbevægelser i går råbte højt om en dansk folkeafstemning om reformtraktaten, forsøgte ja-partierne at nedtone den ømtålelige diskussion og talte i stedet forsonende om en ny alliance mellem ja-partierne.

Det skete, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) med en afledningsmanøvre rettede fokus væk fra en folkeafstemning, da han efter topmødet i Lissabon pludselig åbnede for et nyt nationalt kompromis om Europa-politikken. Spørgsmålet om en eventuel folkeafstemning om den nye EU-traktat har længe truet det brede samarbejde, som Fogh »lægger stor vægt på at fastholde«.

Fogh sagde, at et nyt kompromis skal skabe en fælles, fornyet og bred politisk forståelse for, hvordan man fra dansk side udnytter den nye traktat til at skabe resultater og til at fremme danske interesser i EU.

»Det drejer sig om at skabe en stærk platform for en offensiv dansk europapolitik i de kommende år,« sagde han.

Låg på diskussionen
Iagttagere og politiske modstandere ser det derimod som et smart taktisk træk, der bl.a. kan lægge låg på diskussionen om en dansk afstemning, der ifølge Fogh ikke skal omtales i det nye kompromis.

Fogh Rasmussen fastslog flere gange i Lissabon, at folkeafstemninger »ikke er et emne på topmødet«, og at regeringscheferne er mere optaget af indholdet. I øvrigt vil han ikke blande sig i, hvordan andre lande håndterer ratificeringen af traktaten, og en dansk afgørelse må vente til december, når Justitsministeriet ventes at fremlægge en juridisk undersøgelse, der skal afdække, om der er suverænitetsafgivelse i forhold til grundloven . Men resultatet er kendt på forhånd. Statsministeren har i denne uge tilkendegivet, at traktaten ikke indeholder suverænitetsafgivelse.

Men spørgsmålet om en folkeafstemning om traktaten kan stadig blive en ubekendt joker i dansk indenrigspolitik i efteråret. Flere partier spekulerer i et hurtigt folketingsvalg og vil gøre folkeafstemning om traktaten til et slagnummer i valgkampen for at bringe sig i øjenhøjde med vælgerne, som i stort tal gerne vil spørges om reformtraktaten ifølge flere målinger.

SF og Ny Alliance ønsker en folkeafstemning, selv om partierne vil anbefale et ja. Omvendt kræver regeringens faste støtteparti, Dansk Folkeparti, på linje med modstanderbevægelserne en folkeafstemning for at få danskerne til at forkaste traktaten.

De gamle ja-partier - Venstre, de konservative, Socialdemokratiet, de radikale - hælder mod at ratificere traktaten i Folketinget, fordi den ikke indeholder suverænitetsafgivelse. Det er Venstre og Socialdemokratiet, der har hovedrollerne i spillet om traktaten. Trods fælles fodslag mellem de to store partier om behovet for en ny EU-aftale på baggrund af reformtraktaten frygter partierne hinanden af forskellige årsager.

Enige, men bekymrede
Venstre er bekymret for, om Socialdemokratiet kan finde på at springe i målet og lade sig friste af taktiske årsager til at spille afstemningskortet for at gøre sig mere populær over for vælgerne.

Men Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt fejer frygten af bordet.

»Det ligger mig meget fjernt at bruge EU til noget indenrigspolitisk fnidder. Det kunne vi ikke drømme om at gøre, men vi skylder danskerne en ordentlig diskussion om reformtraktaten, og hvordan den adskiller sig fra forfatningstraktaten,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Men Socialdemokratiet frygter, at Fogh pønser på et valg i efteråret, fordi det vil bringe Socialdemokratiet i en vanskelig situation.

De radikale ønsker også at gøre traktaten og EU-politikken til et naturligt tema i valgkampen, da de radikale mener, at traktaten først skal ratificeres efter et valg.

Copyright: Jyllands-Posten


Det betyder EU-traktaten
Foto: Tekst: JESPER KONGSTAD JP-grafik: JANE NIELSEN

Citat
Det drejer sig om at skabe en stærk platform for en offensiv dansk europapolitik i de kommende år.

Anders Fogh Rasmussen (V)

Hvis du vil vide mere
'