Sitemap | Avanceret søgning |

Valgsystem: Valg-reform kan flytte stemmer

Folketinget skal vedtage en reform af valgkredsene inden sommerferien. Den vil påvirke resultatet af et kommende folketingsvalg.

Af NIELS DITLEV
Publiceret 04-04-2011

Den kommende reform af valgkredsene er en fordel for landskendte politikere. Det betyder først og fremmest hård kamp internt i partierne for de mere ukendte kandidater, men reformen kan også rykke stemmer mellem partierne ved næste folketingsvalg , mener valgforsker.

Arbejdet med valgkredsreformen blev sat i gang, fordi kommunalreformen betyder et farvel til amterne og dermed de 17 nuværende amtskredse - også kaldet storkredse. I over et år har en arbejdsgruppe i Folketinget forberedt valgkredsreformen, og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er nu klar med et lovforslag, som reducerer antallet af storkredse til 10. Planen er, at reformen skal vedtages inden sommerferien og dermed være klar i god tid før et valg.

Alle vælgere i en storkreds kan stemme personligt på alle kandidater i samme storkreds. Det betyder populært sagt, at kendte og medietrænede politikere i større omfang end i dag kan støvsuge stemmer fra de ukendte kandidater.

»Næste folketingsvalg bliver mere uforudsigeligt end tidligere. Man kan godt forestille sig, at de nye storkredse er en fordel for nogle partier og en ulempe for andre. Under alle omstændigheder er reformen en fordel for kendte kandidater og for partier med mange kendte,« siger professor ved Århus Universitet Søren Risbjerg Thomsen.

Han tør ikke på nuværende tidspunkt gætte på, hvilke partier der vil få fordel af reformen, men peger på, at det især er højtuddannede, som lader sympatien for en kendt politiker bestemme, hvor krydset sættes.

Fordel for kendte
To af de garvede politikere, som har siddet i arbejdsgruppen, tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) og tidligere gruppeformand Aage Frandsen (SF), tvivler dog på, at reformen vil flytte mange stemmer mellem partierne. Men de er ikke i tvivl om, at den er en fordel for de kendte internt i partierne:

»Reformen forstærker en tendens, vi allerede kender, og giver de kendte en ekstra fordel. Konsekvensen er, at partierne vil prøve at gøre sig umage for at finde kendte,« siger Niels Helveg Petersen.

Reformen reducerer antallet af opstillingskredse fra 103 til 93. Hvert parti kan stille med en folketingskandidat i hver kreds. Aage Frandsen peger også på, at det mindre antal opstillingskredse betyder, at der nu er flere folketingspolitikere uden en kreds:

»Jeg tror, at nogle i Folketinget er lidt nervøse,« siger Aage Frandsen.

Kommuner brydes op
Bestræbelsen bag reformen har været, at de nye opstillingskredse stort set skal være identiske med kommunegrænserne. Men i fire tilfælde har man set bort fra princippet for at skabe lidt større opstillingskredse. Flere organisationsfolk i partierne med den konservative generalsekretær Morten Bangsgaard i spidsen har kritiseret, at kommunerne brydes op. Det ventes at blive en af de store diskussioner, når reformen skal behandles i Folketinget.

Et andet stridspunkt er størrelsen af storkredsen Sjælland. Til det sidste kæmpede flere borgerlige politikere for en deling, men resultatet blev, at Sjælland nu er landets største storkreds. Det betyder, at det fremover kan være attraktivt at stille op i Sjælland storkreds for de store navne i dansk politik. At blive opstillet i Vordingborg kan pludselig vise sig at give en topplacering på listen over personlige stemmer. I dag er det København og Århus, der trækker stemmeslugere som Svend Auken (S), Anders Fogh Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF).

Et hovedprincip i arbejdet med reformen har været, at der ikke skal ændres mere, end det er naturligt i forhold til kommunalreformen.

Alligevel har arbejdsgruppen i sidste øjeblik bedt professor Jørgen Elklit om inden 1. maj at undersøge, om der vil være fordele i at bruge en anden metode til fordelingen af kredsmandaterne. Jørgen Elklit er forsigtig med at kommentere valgkredsreformen. Dog siger han:

»I det store og hele er reformen fornuftig.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Valgsystemet før og efter
I dag
17 storkredse: De nuværende 13 amter plus Bornholms Regionskommune og Østre, Vestre og Søndre Storkreds i Københavns Kommune.
103 opstillingskredse af meget varierende størrelser.

I fremtiden
10 storkredse: Størst Sjælland med 603.340 vælgere, derefter Østjylland med 525.190 og Sydjylland med 519.771. Inden for storkredsene har vælgerne mulighed for at stemme på samme kandidater.
93 opstillingskredse, der med fire undtagelser følger kommunegrænserne.

Hvis du vil vide mere
'