Sitemap | Avanceret søgning |

Grundloven: Racismeparagraffen er fredet

Selv om et flertal vil bevare racismeparagraffen, kæmper Fri Debat fortsat for dens afskaffelse.

Af MADS BONDE BROBERG
Publiceret 12-10-2010

Racismeparagraffen skal der ikke pilles ved, mener et stort flertal af danskerne.

Kun lidt over en femtedel af de spurgte vil af med paragraffen, viser en ny Rambøll-måling.

Det skaber glæde hos paragraffens tilhængere.

»Jeg er meget glædeligt overrasket over, at der er så stor opbakning til at beskytte nogle af de udsatte grupper i vores samfund. Det er desværre nødvendigt,« siger Enhedslistens retsordfører, Line Barfoed.

Socialdemokraternes Karen Hækkerup kalder det »pæne tal«, mens de konservatives Tom Behnke siger:

»Man kan sagtens ytre sig om samfundsforhold uden at blive racistisk. Men det er selvfølgelig vigtigt, at politi og domstole forholder sig snævert til paragraffen, så alt muligt ikke bliver racisme.«

På Christiansborg vil kun Dansk Folkeparti af med paragraffen.

I Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC, er man positivt overrasket over målingen.

»Der har været løbet storm mod paragraffen, men heldigvis kan folk godt se, at der er et behov for at beskytte mod forhånelser,« mener direktør Niels-Erik Hansen.

»Danmark er formentlig det første land i verden, der indførte den form for beskyttelse. At fjerne racismeparagraffen vil svare til at afskaffe ombudsmanden,« siger han og kalder paragraffen »et af smukkeste stykker dansk retshistorie.«

Baggrund i Krystalnatten
»Den blev vedtaget efter Krystalnatten i 1938 af et enigt dansk folketing, som ville beskytte landets jøder mod hetz,« siger han med henvisning til den 9. november 1938, da jødiske butikker, synagoger og huse blev udsat for omfattende ødelæggelser i nazisternes Tyskland.

En lang række ytringer er ikke reguleret efter racismeparagraffen. Således vil man formentlig blive straffet, hvis man kalder polske kvinder for prostituerede, men ikke, hvis man kalder kvindelige Brøndby-fans det samme.

»Begge dele er vanvittigt, men der er altså en historisk grund til, at vi har været nødt til at beskytte f.eks. polakker. Mig bekendt har der ikke været grund til at beskytte Brøndby-fans mod hetz,« siger Niels-Erik Hansen, som peger på, at adskillige polakker omkom i Anden Verdenskrigs koncentrationslejre - i lighed i øvrigt med homoseksuelle, som ved en tilføjelse i 1987 blev beskyttet af den danske racismeparagraf.

Ifølge den tværpolitiske forening Fri Debat, skyldes opbakningen blandt andet navnet.

»En af grundene er, at den har øgenavnet "racismeparagraffen", for de fleste mennesker er heldigvis instinktivt negativt indstillede over for racisme,« siger talsmand Jacob Mchangama, som også er chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos.

Han ser hellere, at man kalder det for en "krænkelsesparagraf".

»Det handler om, i hvor høj grad nogen er blevet krænket af en given ytring. Derfor bliver det en krænkelsesparagraf, som - alt efter hvor følsomme folk er - kan bruges til at lukke munden på andre,« siger Mchangama.

»Derudover tror jeg, at den almindelige dansker ikke nødvendigvis er vidende om hele sammenhængen for paragraffen, altså at den racismeparagraf, som vi havde fra 1938 og frem til 1971, var en anden, end den, vi har nu og som i høj grad er født af nogle diktaturstaters ønske om at begrænse ytringsfriheden via FN.«

Vil af med paragraffen
Fri Debat vil have paragraffen fjernet.

»Det er en fundamental rettighed, at man bør have lov at sige, hvad man vil. Man skal ikke straffes for at give udtryk for sine tanker, medmindre man opfordrer til vold,« siger talsmanden.

»Samtidig ser vi nu en international udvikling, hvor rammerne for ytringsfriheden hele tiden bliver strammet,« mener Jacob Mchangama, som bl.a. henviser til, at den 59-årige britiske ateist Harry Taylor i foråret fik et halvt års betinget fængsel for at efterlade en karikatur af paven, Muhammed og Jesus i bederummet i Liverpools lufthavn.

I Holland fandt justitsministeriet det problematisk, at Det Kongelige Bibliotek som en del af en digitalisering af alle aviser gennem tiderne ville vise avisartikler fra den nazistiske besættelsestid. Og i Frankrig blev den kommunistiske borgmester Claude Fernand Willem dømt for at opfordre til boykot af israelske varer.

»Vi ser stadig flere sager, hvor de fleste danskere vil finde det absurd, at folk bliver dømt,« lyder det fra Mchangama.

Copyright: Jyllands-Posten

Straffeloven
Det er forbudt at:
Forhåne, nedværdige eller true på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering (§266 b).

Opildne til terror (§114 e).

Drive spot med eller forhåne en lovlig religion (§140).

Udsætte majestæten og andre kongelige for bl.a. æreskrænkelse (118).

Man må ikke kalde polske kvinder for prostituerede, men det må man gerne med kvindelige Brøndby-fans.

I Storbritannien er en ateist idømt et halvt år i fængsel for en karikatur af bl.a. paven og Muhammed.

'