Sitemap | Avanceret søgning |

EU: Landbrugsstøtten fredet - for en tid

Fødevareministeren erkender, at et dansk krav om afvikling af milliardstøtten til Europas bønder afvises i EU.Derfor vil han forsøge at få sat andre fingeraftryk på den kommende, fælles landbrugspolitik.

Af JESPER OLESEN
Publiceret 15-10-2010

Landbrugsstøtten skal stadig afskaffes, men det mål kan ikke realiseres i denne omgang. Derfor vil den danske regering forsøge at sikre andre, store forandringer i EU's landbrugspolitik.

Sådan fastslår fødevareminister Henrik Høegh (V), efter at et lækket dokument fra EU-kommissionen viser, at en ny landbrugspolitik fortsat skal indeholde stor økonomisk støtte til Europas bønder.

Det danske folketing har ellers længe haft den klare, politiske målsætning, at EU's milliardbetaling til landbruget må afskaffes, og erhvervet liberaliseres. Både SF og Dansk Folkeparti fastslog tidligere på ugen, at det fortsat skal være den danske mærkesag i de kommende forhandlinger. Det ventes nemlig, at Danmark kommer til at spille en nøglerolle i det forløb, da EU's landbrugsreform skal falde på plads i første halvår 2012, når det danske flag står ud for EU-formandskabet.

Offentlige goder
»Alle i Folketinget er enige om, hvor vi gerne skal hen: nemlig en liberalisering af landbruget uden støtte. Men indtil vi kan komme igennem med det, må vi arbejde benhårdt for at opnå indflydelse. Og ud fra det papir, som nu cirkulerer i pressen om kommissionens holdning, er der behov for ændringer,« mener Henrik Høegh.

Kommissionen udspil afspejler stemningen blandt store EU-lande og et flertal i Europa-Parlamentet. Fødevareministerens plan B for landbrugspolitikken er derfor, at støtten indtil den kan afskaffes bør hægtes sammen med offentlige goder.

»Landbruget i EU må tage del i at løse fælles problemstillinger, så den direkte betaling skal i højere grad have direkte sammenhæng med leveringen af offentlige goder. Det kan være områder om energi, klima, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed,« mener Henrik Høegh.

Den danske fødevareminister har allerede indledt arbejdet med landbrugsreformen og gennemført møder med fremtrædende medlemmer af Europa-Parlamentet.

Køreplan fastlæges
Den kommende uge skal fødevareministeren også mødes med kollegerne fra Polen og Cypern, som har EU-formandskabet før og efter Danmark. Her skal de tre lande sammen fastlægge en køreplan for periodens forhandlinger, hvor landbrugsreformen spiller en hovedrolle.

Et vigtigt emne i forhandlingerne bliver en større omfordeling af støtten, som EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos, lægger op til i det lækkede udspil. Medlemslandene i Øst- og Centraleuropa, som senest er kommet med i EU, får nemlig i dag mindre end de øvrige lande, da støtten er bundet op på en historisk referenceperiode.

Rumænsk særønske
Samtidig kan formuleringer i dokumentet tolkes som, at den rumænske kommissær ønsker, at småbønder i yderdistrikter skal styrkes yderligere for at gavne konkurrenceevnen.

Henrik Høegh fastslår, at netop konkurrenceevnen er afgørende. Og ministeren understreger, at der kan blive tale om en ny fordeling af den samlede støttesum mellem de oprindelige og nye EU-lande. Men han afviser, at det vil betyde, at alle landmænd i EU skal have samme økonomiske støtte pr. hektar.

»Der må stadig være regionale forskelle ud fra produktionsomkostninger. Det er vigtigt ikke at svække konkurrenceevnen for det samlede landbrug og eksporten,« vurderer fødevareministeren.

Copyright: Jyllands-Posten

'