Sitemap | Avanceret søgning |

Politisk arbejde: Sådan husker vi 2010

En forsvarsminister der gik, et pointsystem der splittede politikerne og en konservativ nedsmeltning. Sådan husker Jyllands-Postens politiske reportere året 2010 set fra Christiansborg.

Af DORTE IPSEN BODDUM, KNUD BRIX, CHRISTINE CORDSEN, CARL EMIL ARNFRED, CHRISTIAN HÜTTEMEIER
Publiceret 26-12-2010

1. Den konservative nedsmeltning
De Konservatives håb var racing green, da Lene Espersen for to år siden overtog formandsposten for det traditionsrige, borgerlige parti. Espersen drømte om at træde ud af Venstres skygge og hæve sig over de ca. 10 procents vælgertilslutning, som Bendt Bendtsen var garant for. Men sådan gik det langtfra. I stedet blev 2010 det værste år i Lene Espersens politiske karriere.

Nedturen blev grundlagt, da Espersen udnævnte sig selv til udenrigsminister og flyttede den populære partifælle Per Stig Møller fra Asiatisk Plads til Kulturministeriet. Men det var først, da hun i foråret tog på ferie med sin familie til Mallorca og meldte afbud til et topmøde med USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, om den geopolitiske situation i Arktis, at krisen tog fart. Efter lang tids pres fra Dansk Folkeparti undskyldte Lene Espersen for sit afbud. Sagen skabte stor debat om politikeres arbejdsindsats og prioriteringer i forhold til familielivet. Imens raslede De Konservative og Lene Espersen ned i meningsmålingerne, konservative lokalformænd krævede Lene Espersens afgang, og tusinder af vælgere flygtede til Liberal Alliance.

Krisen fik De Konservative til at søge tilbage til mærkesagerne. Nu skulle partiet igen være erhvervslivets parti nummer ét, men lige lidt hjalp det. Lene Espersens situation blev ikke bedre, da det kom frem, at hun havde givet ukorrekte oplysninger til Folketinget i sagen om overbetaling af privathospitaler. Et enigt folketing tildelte hende en stor næse i sagen.

Den svigtende opbakning har fået flere konservative til at råbe vagt i gevær. Unge konservative savner nytænkning, og justitsminister Lars Barfoed har luften tanken om, at partiet vil få mest ud af at stå uden for en ny regering.

2. Har du 12 minutter?
Med sloganet »Har du 12 minutter ...« lancerede Socialdemokraterne og SF i maj deres fælles økonomiplan "fair løsning". Hovedbudskabet fra Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) var, at den økonomiske krise skulle løses ved, at alle danskere arbejder 12 minutter mere om dagen. Hvordan det mere præcist skulle foregå, ville en eventuel ny S-SF-regering efter valget drøfte med arbejdsmarkedets parter. De to partier havde aftalt planen med fagbevægelsen, men debatten afslørede hurtigt, at det var noget uklart, hvad fagbevægelsen præcist havde forpligtet sig til. Efter flere måneders debat om planen valgte S og SF at nedtone budskabet om de 12 minutter.

3. Genopretningspakken
Med et dundrende underskud og skrappe krav fra EU om at få styr på økonomien indgik regeringen og Dansk Folkeparti i maj en genopretningsaftale. Inden 2013 skal der findes 24 mia. kr., så det offentlige underskud igen kommer under tre pct. af BNP. Det sker ved halvering af dagpengeperioden til to år, udskydelse af planlagte lettelser i topskatten i tre år og fastfrysning af skattegrænser. Kommunerne skal holde udgifterne i ro, og staten skal spare. Det betyder bl.a. loft over børnecheck, brugerbetaling for barnløse på offentlige sygehuse og højere deltagerbetaling på voksen- og efteruddannelse.

4. De gyldne haner
Sagen om overbetaling af privathospitaler blev den mest omfattende og vidtforgrenede politiske sag i 2010. K-formand Lene Espersen mente, at regeringen havde skruet op for »de gyldne haner« til privathospitalerne. Rigsrevisionen nåede frem til en lignende konklusion. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afviste enhver snak om overbetaling. Sagen udviklede sig siden eksplosivt, da det kom frem, at Lene Espersen havde givet ukorrekte oplysninger i Folketinget, embedsmænd fik ordre til at slette vigtige dokumenter, og rigsrevisor trods adskillige forespørgsler ikke fik udleveret en afgørende rapport fra Sundhedsministeriet. Lene Espersen fik en stor næse af Folketinget. Oppositionen kræver fortsat en uvildig advokatundersøgelse af hele sagskomplekset.

5. Thornings skattesag
I juni skrev B.T., at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, betalte skat i Schweiz, men ofte opholdt sig i Danmark. Dermed risikerede han ifølge avisen en skattesag. Politisk var sagen en tikkende bombe under S-lederen, som har foreslået millionærskat, mens hendes egen mand betalte skat i udlandet. Ifølge Thorning overholdt familien alle regler. Senere afslørede B.T., at Thorning har skrevet fejlagtige oplysninger til Justitsministeriet. S-lederen beklagede og kaldte det en »sjusket fejl«. Efter måneders usikkerhed frikendte Skat den 17. september Stephen Kinnock og fastslog, at han ikke var skattepligtig i Danmark i 2007, 2008 og 2009.

6. Pointene splittede Christiansborg
Udlændinge kom igen øverst på dagsordenen, da regeringen og DF i november fremlagde et forslag til nye familiesammenføringsregler - herunder et nyt pointsystem. Specielt i oppositionen blev der ballade. Poul Nuryp Rasmussen (S) gentog sin gamle påstand om, at DF aldrig bliver stuerene. SF endte i internt kaos, hvor Villy Søvndal blev beskyldt for at trække partiet for langt til højre. Og i S førte debattten til, at Helle Thorning-Schmidt (S) lovede, at hun aldrig igen ville stramme på udlændingeområdet.

7. Oprør i udkanten af Danmark
I foråret var der kontant afregning til Lars Løkke Rasmussen (V) fra vestjyske Venstre-folk, der følte sig svigtet af regeringen efter statsministerens beslutning om at placere et nyt supersygehus, så de får op mod 100 kilometer til nærmeste akutsygehus, hvis de f.eks. falder om med en hjerneblødning eller en blodprop. I nogle lokalforeninger smed op mod 25 pct. af medlemmerne den årlige giroopkrævning fra Venstre i skraldespanden. Næstformand Kristian Jensen blev sendt vestpå for at rette op på skaden. Siden fulgte Løkke efter med en offentlig undskyldning her i avisen, stormøde i Vestjylland, løfte om en redningshelikopter og et udkantsudspil med en motorvej til Holstebro.

8. Gade varslede rokade
»Man skal ikke være atomfysiker for at regne ud, at jeg er betydeligt svækket politisk«. Sådan forklarede Søren Gade (V) en mandag aften i februar i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten sin beslutning om at gå som forsvarsminister. Gade havde i månedsvis kæmpet med sagerne om jægerbogen og gamle lækager. Gades afskedssalut varslede statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) længe ventede regeringsrokade, der betød nye folk på næsten alle poster i VK-regeringen. Den fandt sted den 23. februar, og dagen efter kom VK-regeringens nye regeringsgrundlag.

9. Liberal Alliance genopstod
For et år siden var der ikke mange, der troede, at Liberal Alliance havde en fremtid i dansk politik. Men så tog Lene Espersen (K) til Mallorca, og pludselig begyndte Anders Samuelsens (LA) parti at gå frem. Fremgangen fortsatte - mens partiet brændte millioner af erhvervslivets sponsorkroner af på store dagbladsannoncer - og partiet passerede både R og K i størrelse. Og midt i det hele lancerede partiet sine nye Folketingskandidater. Bl.a. Samuelsens egen søster, den liberale kommentator Ole Birk og den tidligere OL-bronzevinder i kuglestød, Joachim B. Olsen.

10. Løsgængere fjerner VKO-flertal
For første gang siden 2001 mistede VKO flertallet i Folketinget, da Per Ørum Jørgensen den 19. maj forlod De Konservative og blev løsgænger. Han meldte sig siden ind hos Kristendemokraterne. Fundamentet under VKO-flertallet begyndte at smuldre i januar, da Christian H. Hansen meldte sig ud af Dansk Folkeparti. I februar dannede han det nye parti Fokus, som nu støttede rød blok i Folketinget. Dermed blev regeringen afhængig af Liberal Alliance eller Per Ørum Jørgensen, som sikrede regeringen det afgørende mandat under finanslovsforhandlingerne. 

Copyright: Jyllands-Posten

'