Sitemap | Avanceret søgning |

Straffeloven ændret i Norge

I Norge er straffeloven blevet ændret, så identitetstyveri indgår som en selvstændig forbrydelse. Norge har også et støttecenter på nettet for ofre for identitetstyveri. I Danmark findes ingen offentlige initiativer til hjælp for ofre for identitetstyveri.

Af JONAS HØY BRUUN, LINE ZIEGLER LAURSEN og KARINA O. DAHLGAARD
Publiceret 20-06-2011

Der er ikke meget hjælp at hente i det offentlige, når danskere som Laura Madsen bliver udsat for tyveri og misbrug af deres identitet.

Som beskrevet i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 19. juni 2011 har politiet mere end svært ved at opklare denne type sager. Samtidig findes der ingen politiske tiltag specifikt rettet mod identitetstyverier, der støtter ofrene og bekæmper deres gerningsmænd.

Både Datatilsynet, Forbrugerrådet og Forbrugerstyrelsen får jævnligt henvendelser fra ofre for identitetstyveri.

Men identitetstyveri er ikke en opgave for nogen af disse steder. I Danmark kan ofrene kun melde misbruget af personoplysningerne til politiet, men ikke hente støtte eller vejledning hos en offentlig myndighed.

Norske tendenser
Anderledes er det i Norge. Her har man i en årrække set den samme tendens som i Danmark med et voksende antal tyverier af og misbrug med andre folks identiteter.

Det fik tilbage i 2007 den norske regering til at igangsætte et identitetstyveriprojekt sammen med flere private aktører som f.eks. banker og postvæsenet, der stadig arbejder på at forbedre forholdene for ofre af identitetstyveri.

Projektet har resulteret i et støttecenter på nettet, hvor udsatte borgere kan blive vejledt i, hvordan de kommer videre fra overgreb på deres identitet.

»Identitetstyveri er en ubehagelig krænkelse, som bringer ofret i konstant usikkerhed. Før havde de ingen steder at gå hen, og det er simpelthen ikke holdbart,« siger Christian Meyer, projektleder i Norsk Senter for Informasjonssikring, der står bag hjemmesiden idtyveri . info.

Han oplyser, at siden er blevet besøgt af mere end 100.000 nordmænd, og centret modtager så mange telefoniske henvendelser fra borgere, at centret har ansøgt regeringen om midler til at oprette en udvidet telefonlinje.

»Vi kan selvfølgelig ikke bremse alle de mange sager. Men vi kan give ofrene oplysninger om deres situation, og hvilke muligheder de har. Det er vigtigt at få, når man står i den situation,« siger Christian Meyer.

Op til to års fængsel
Også gennem lovgivningen har de norske myndigheder sat fokus på identitetstyveri.

I december 2010 blev en lovbestemmelse specifikt rettet mod misbrugere af andres identitet nemlig tilføjet i den norske straffelov.

Strafferammen lyder på op til to års fængsel. Lovrådgiver Ingeborg Olebakken fra det norske justitsdepartement oplyser, at det som noget nyt er muligt at blive dømt, hvis man er i besiddelse af en anden persons identitetsbevis, og det samtidig kan bevises i tilstrækkelig grad, at man har intentioner om at misbruge det.

»Vi har gennem en længere periode set, at identitetskrænkelser er et voksende problem. Derfor var der i loven behov for større beskyttelse af enkeltpersoners integritet og sikkerhed,« lyder det i et skriftligt svar fra det norske Justitsministerium.

Her ønsker man ikke at konkludere på lovændringens betydning, da den kun har været i brug i et halvt år.

Politisk velvilje
Folketingets Retsudvalg ser man hellere end gerne på gode erfaringer fra Danmarks nabolande. Der er nemlig bred enighed om, at der er behov for at tage hånd om problemet herhjemme.

»Hvorfor har vi ikke sådan en side? Det kan ikke passe, at vi ikke kan hjælpe dem bedre. Det behøver ikke at være dyrt, hvis det f.eks. blot er en hjemmeside. Det handler bare om at have et telefonnummer, som ofrene kan ringe til,« siger retsudvalgsmedlem Maja Panduro (S) med henblik på det norske støttecenter.

Retsordfører i Dansk Folkeparti Peter Skaarup bakker op om den holdning og siger samtidig, at en ændring i straffeloven »bestemt er en mulighed«.

Måske nye værktøjer Også SF vil kigge nærmere på de norske tiltag.

»Jeg synes, at man skal være åben for alle gode muligheder. Norge ligner os jo meget strafferetsligt, og derfor kunne det være fornuftigt at se nærmere på den norske lovgivning,« siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Justitsminister Lars Barfoed (K) ser gerne, at man støtter de udsatte personer. Men han forestiller sig, at det ikke bliver med nye lovbestemmelser.

»Jeg er altid åben over for at se på, om man kan give ofrene nogle værktøjer til selv at håndtere de forbrydelser, som de er udsat for. Til gengæld har jeg ikke identificeret, at der skulle være et hul i vores straffelovgivning, som en ny bestemmelse ville lukke for,« siger Lars Barfoed.

Justitsministeren lover dog, at han vil tage en snak med sin justitsministerkollega Knut Storberget om de norske erfaringer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Norsk straffelov
§ 190a: Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den som uberettiget sætter sig i besiddelse af en andens identitetsbevis, eller handler med en andens identitet eller som er let at forveksle med en andens identitet, med forsæt om at opnå en uberettiget vinding for sig selv eller en anden eller påføre en anden tab eller ulempe.

Paragraffen blev indført midlertidigt i den gamle straffelov den 10. december 2010. I den nye norske straffelov, der træder i kraft i 2012, vil bestemmelsen figurere som § 202, men med samme ordlyd.

Medvirken til identitetstyveri straffes på samme måde.

Kilde: lovdata. no.

Hvis du vil vide mere
'