Sitemap | Avanceret søgning |

Skoleveninde hævede Julies penge

Af JONAS HØY BRUUN
Publiceret 19-06-2011

Navn: Julie Holm Svendsen.

Alder: 22 år.

Det gjorde identitetstyven: Der skulle ikke andet til end afgivelse af Julie Holm Svendsens cpr-nummer i hendes bank i Sorø, før gerningspersonen tilbage i 2007 kunne hæve 8.000 kr. fra Julie Holm Svendsens konto. Der blev ikke spurgt efter nogen form for legitimation ved pengeoverførslen.

Hvordan fandt tyven oplysningerne: Julie Holm Svendsen gik i gymnasieklasse med den pågældende kvinde, og ved flere lejligheder havde hun besøg af vedkommende på sit værelse. Julie Holm Svendsen antager derfor, at hendes personnummer er blevet afluret under et af disse besøg.

Hvad blev der gjort: Identitetstyveriet blev opdaget dagen efter, da Julie Holm Svendsen tjekkede sin netbank. Hun tog kontakt til sin bank, og det blev aftalt, at hun kunne se videooptagelserne fra det tidspunkt, hvor pengene blev hævet. I klasselokalet fortalte Julie Holm Svendsen til en veninde, at hun skulle se optagelserne.

Det overhørte gerningspersonen og tilkendegav, at hun havde gjort det. Julie Holm Svendsen fik sine penge igen og valgte ikke at anmelde episoden til politiet. Banken beklagede siden, at det havde været så let at hæve pengene.

»Det var rigtigt ubehageligt at se sit navn som en falsk underskrift,« siger Julie Holm Svendsen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
'