Sitemap | Avanceret søgning |

Politikere vil hjælpe ofre for id-tyveri

Id-tyve skal have det sværere og id-ofre have mere hjælp, lyder det i nyt beslutningsforslag. Politikerne er enige om, at der skal gøres noget mod den stigende id-kriminalitet.

Af JONAS HØY BRUUN og KARINA O. DAHLGAARD
Publiceret 25-10-2011

Identitetstyveri skal indgå som en selvstændig forbrydelse i straffeloven. Ofre for identitetstyveri skal kunne hente rådgivning fra en hjemmeside og en telefonlinje.

Og politiets indsats skal styrkes i samspil med øget overvågning på nettet, så id-tyvene får sværere betingelser. Det er hovedpunkterne i et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti i dag fremsætter i Folketinget.

Forslaget glæder den 37-årige Torben Jørgensen, der er blandt de mindst 27.000 danskere, som årligt får misbrugt deres identitet. En gerningsmand, som aldrig er blevet fundet og stadig er i besiddelse af Torben Jørgensens id-papirer, købte varer og lånte penge for over 200.000 kr. i Torben Jørgensens navn.

Ingen hjælp at hente
»Jeg kunne have haft gavn af selv det mindste initiativ. Der blev ikke gjort noget som helst, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op, eller hvor jeg kunne hente hjælp. Som offer for identitetstyveri  havde jeg ingen rettigheder. Når jeg kontaktede politiet, lød svaret, at jeg kun var forurettet i at have fået stjålet min pung. Men det var jo mit navn, der blev misbrugt, og mig, der blev vækket midt om natten af vrede mennesker, som ville have penge af mig,« siger Torben Jørgensen.

Der er stor politisk sympati for at gøre mere for ofre for identitetstyveri. Men regeringen afventer oplysninger fra Norge om erfaringerne med at give identitetsrøveri sin egen selvstændige paragraf i straffeloven.

Justitsministeriet bad i august de norske myndigheder om oplysninger om deres konkrete initiativer og erfaringer.

Det vil justitsminister Morten Bødskov (S) studere, før han vil forholde sig til DF's forslag, som netop er inspireret af den norske lovgivning.

Men der skal ske noget for at hjælpe ofrene for identitetstyveri, mener Socialdemokraterne.

»Vi skal have en lovgivning, som både er effektiv og rigtig for borgerne, og vi kommer bestemt til at gøre noget i forhold til identitetstyveri. Men præcis hvad, der skal gøres, må afhænge af erfaringerne fra Norge,« siger retsordfører Ole Hækkerup (S).

Umiddelbart er der dog ikke fælles fodslag blandt regeringspartierne. S og SF er åbne over for at skrive identitetstyveri  ind i straffeloven.

Selv om SF dog er mere optaget af at hjælpe ofrene end af at straffe. En sådan hjælp kan være muligheden for at få nyt CPR-nummer.

Til gengæld er De Radikale skeptiske. Retsordfører Jeppe Mikkelsen (R) kalder en lovændring for »symbolpolitik«, der ikke ændrer noget for borgerne.

Også Enhedslisten er skeptisk. Så Dansk Folkeparti får ikke flertal for sit forslag. Skal lovgivningen ændres, kræver det, at S-RSF-regeringen bliver enig om et udspil.

Signaler og symboler
Hvis det sker, er der til gengæld udsigt til støtte også fra Venstre og De Konservative, der ser positivt på en ændring af straffeloven.

Retsordfører Karsten Lauritzen (V) hæfter sig ved, at straffeloven ikke har holdt trit med samfundsudviklingen og kalder det et »vigtigt signal til både kriminelle og politiet« at skrive identitetstyveri  ind i loven, da indentitetstyveri i dag betragtes som bl.a. dokumentfalsk.

Dansk Folkeparti lægger også vægt på signalværdien og affejer derfor den radikale bekymring for symbolpolitik.

»Nogle gange har symbolikken i en lovændring større betydning end alt muligt andet. Men det vigtigste vil være, at det kan retfærdiggøre for anklagemyndigheden at rejse sager, som man ikke kan med den nuværende lovgivning,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Uanset det politiske udfald håber Torben Jørgensen, at debatten kan få politiet til at tage identitetstyveri  mere alvorligt samt gøre koordineringen mellem kredsene bedre.

»Det værste har været uvisheden og politiets indsats. Politiet gjorde ingenting. Identitetstyven misbrugte mit navn i flere forskellige politikredse, men kredsene kunne ikke finde ud af at snakke sammen og var nærmest ligeglade,« siger Torben Jørgensen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
'