Sitemap | Avanceret søgning |

Svindlere tog 15.400 kr. + 2 $

Finanssektoren og forretningerne er enige om, at det er nødvendigt med en mere sikker betalingsform på nettet. Problemet er bare, at få forretningerne og forbrugere til at bruge en mere besværlig betalingsform.

Af KARINA O. DAHLGAARD
Publiceret 16-07-2012

I første omgang blev 53-årige Ole Schmitto glad, da han så, at der var købt flybilletter på hans konto:

»Jeg troede, at min kone ville overraske mig.«

Men inden han nåede at tale med konen, kunne han via sin netbank se, at der blev købt flere flybilletter.

»Så gik det op for mig, at der var noget galt,« siger Ole Schmitto, som kontaktede sin bank, Nordea.

Banken kunne fortælle, at der i alt var købt flybilletter for 15.400 kr., men at ikke alle pengene var trukket endnu.

Episoden skete for to år siden, og Ole Schmittos historie er langt fra enestående.

Alene i Danmark blev danske kreditkort misbrug 14.459 gange i 2010.

Ole Schmittos flybilletter blev købt med hans Visa/ Dankort på en udenlandsk hjemmeside. Misbrug som dette er ikke i statistikken over misbrug af betalingskort, fordi statistikken kun medtager misbrug, der sker inden for landets grænser.

Mens antallet af misbrug af Dankort i almindelige butikker har ligget stabilt på omkring 3.000 sager årligt, er misbrugssagerne på nettet steget år for år.

Det skyldes danskernes stigende handel på nettet og det faktum, at man på 99 pct. af de danske netforretningers hjemmeside betaler ved blot at skrive kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Denne betalingsmetode er langt mere usikker end betalinger i butikker, hvor man både skal være i besiddelse af kort og pinkode for at kunne betale.

Svært at fange svindlerne
Hos FDIH, internetforretningernes forening, er man ked af udviklingen. Også Nets, betalingsselskabet som før hed PBS, beklager situationen.

»Det er et reelt problem for forretningerne. De svindlere, som bruger nettet, er svære at fange, og de er meget snu.

Det seneste, vi har set, er såkaldte muldyrssager, hvor svindleren sidder i udlandet og får intetanende danskere til at videresende pakker fra nettet. De danske mellemled ved ikke, at de laver noget kriminelt,« siger pressechef Søren Winge, Nets Personen, der udgav sig for at være Ole Schmitto og købte flybilletter på hans konto, har højst sandsynligt også siddet i udlandet.

Ole Schmitto havde sit Visa/ Dankort i pungen, da misbruget skete, og selv er han overbevist om, at hans kortoplysninger er kommet i de forkerte hænder ved et hackerangreb.

Han handler ofte på amerikanske hjemmesider, og kort inden hans penge forsvandt fra kontoen, blev Heartland Payment Systems, som hver måned håndterer 100 millioner transaktioner i USA, hacket. Dermed kan hackere have fået Ole Schmittos personlige oplysninger.

Ole Schmitto kontaktede Nordea, som sørgede for, at kortet blev lukket. Han fik et nyt kort og fik refunderet hele beløbet. Han tænkte ikke på at anmelde episoden til politiet, da han ikke mistede nogen penge.

Forbrugerrådet opfordrer netop til, at man henvender sig til sin bank, hvis uheldet er ude. Hvis pinkoden er blevet brugt til misbruget, skal forbrugeren som hovedregel selv betale de første 1.100 kr., men hvis pinkoden ikke er brugt - som på nettet - holdes forbrugeren skadefri.

Men Forbrugerrådet mener ikke, at misbrug af betalingskort er et udbredt problem, da det kun sker få gange i forhold til alle transaktioner.

»Forbrugerne skal ikke få det indtryk, at det er farligt at handle på nettet. De potentielle gevinster ved at finde tilbud på nettet er langt større,« siger Vagn Jelsøe, afdelingschef i Forbrugerrådet.

Belastning for butikkerne
Selvom forbrugerne efter et par opkald kan få pengene tilbage på kontoen, rammer misbruget hårdt andre steder.

»Det er en stor belastning og stor omkostning for forretningerne.

Selvom misbruget kun sker i en meget lille procentdel af transaktionerne, rammer det økonomisk meget hårdt de mindre butikker,« lyder det fra Annette Falberg, adm. direktør i FDIH.

Hun slår fast, at 100 pct. af de netforretninger, der handler med letomsættelige varer, som f. eks. elektronik, har oplevet kunder, der betaler med andres betalingskort.

For at knække kurven over misbrug af betalingskort er partnere interesserede i en mere sikker betalingsmetode til nettet. Nets vil gerne udvikle en ny metode, men vil være sikker på, at forretningerne rent faktisk vil implementere den.

Finansrådet arbejder på, at der inden for de næste år kan tilbydes en mere sikker betalingsform og håber, at netbutikkerne vil bruge den.

»Der vil altid være misbrug. Selvom vi har høj sikkerhed i den fysiske handel, sker der stadig et misbrug, så det er hypotetisk at tro, at misbruget helt kan forsvinde fra nettet,« siger Marianne Mosbæk, kontorchef i Finansrådet.

Forretningerne er meget interesserede i en ny betalingsform, men tænker også på omsætningen. 

»Vi er hele tiden ude i det skisma, at vi gerne vil have sikre betalinger, men det må heller ikke blive så svært for kunderne, at de ikke gider handle på nettet. Hvis det bliver for vanskeligt at betale på nettet, så flygter kunderne,« siger Annette Falberg, FDIH.

1-dollar-køb
For en måned siden holdt Ole Schmittos nye Visa/Dankort op med at virke. Kort forinden han havde fået brev fra det amerikanske firma Gogrid, hvor han havde handlet. Firmaet skrev, at det var blevet hacket, men at det var uvist, om hackerne havde fået nogle oplysninger med sig.

Ole Schmittos kort blev lukket, da der ad to omgange var blevet hævet 1 dollar.  

»1 dollar-køb er et typisk forsøg på at se, om et kort stadig er aktivt. Derfor er det tegn på, at nogle vil til at misbruge kortet for et større beløb, og derfor bliver kortet spærret,« forklarer Søren Winge fra Nets, der overvåger alle danske kort og hjælper bankerne med at reagere, hvis der sker noget mistænkeligt.

Derfor måtte Ole Schmitto endnu engang få et helt nyt betalingskort.  

»Jeg har ikke fået en skræk i livet, og handler fortsat på nettet. Systemet virker jo. Mit kort er blevet lukket, og jeg har jo fået mine penge igen,« siger han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvem betaler?
Ved misbrug på nettet har netbutikken bevisbyrden. Butikken har tabet, mens forbrugeren holdes skadefri.

Ved misbrug i fysiske butikker og pengeautomater, hvor der er anvendt pinkode, skal forbrugeren som hovedregel betale de første 1.100 kr., mens banken betaler resten.

'