Sitemap | Avanceret søgning |

Tusindevis af danskere oplever identitetstyveri

Torben Jørgensen fik stjålet sin pung i et fitnesscenter og måneden efter begyndte ukendte regninger at dukke op. Han er langt fra den eneste. Mindste 27.000 danskere oplevere hvert år at deres personlige oplysninger bliver misbrugt.

Af KARINA O. DAHLGAARD, GLENN TERNDRUP SØRENSEN, JONAS HØY BRUUN, ANN-SOPHIE BORGERMANN og LINE ZIEGLER LAURSEN
Publiceret 19-06-2011

Hvornår har du tænkt dig at betale din regning?«

Det er Bilka i Vejle i den anden ende af røret, og stemmen taler om et lån på 20.000 kr.

Torben Jørgensen kender ikke noget til regningen, og han forklarer, at han aldrig har lånt pengene.

»Jeg var et stort spørgsmålstegn til at begynde med. Kvinden fra Bilka troede ikke på, at jeg ikke havde lånt pengene, selv om jeg forklarer, at jeg aldrig har været i Bilka i Vejle.«

Torben Jørgensen bliver meldt til politiet og uden at forstå hvordan, er han pludselig viklet ind i en sag om bedrageri.

En måned tidligere havde han fået stjålet sin pung fra omklædningsrummet i et fitnesscenter, og langsomt går det op for ham, at nogen har misbrugt hans navn til at låne penge.

I løbet af et år køber og lejer tyven dyre elektronikprodukter for i alt 200.000 kr., og hver gang bliver regningen sendt til Torben Jørgensen, der igen må forklare, at han intet kender til sagen.

Den 37-årige Torben Jørgensen, der souschef på et opholdssted for anbragte unge, er langt fra den eneste dansker, der oplever at være udsat for identitetstyveri.

En retslig zombie
Mindst 27.000 danskere oplever årligt, at en anden misbruger deres personlige oplysninger og udgiver sig for at være vedkommende.

Det viser den hidtil eneste danske undersøgelse på området, som blev foretaget af Danmarks Statistik i 2009. Undersøgelsen viser også, at det reelle antal ofre i Danmark kan være helt op mod 69.000 om året.

Tallene dækker bl.a. over, at flere tusinde danskere hvert år oplever, at en anden har brugt deres navn og kontooplysninger til at købe ting på nettet. Men identitetstyve går også ind i forretninger og bestiller produkter eller abonnementer ved hjælp af andres identifikationspapirer.

Teleselskabet Telia oplever omkring 15 gange om måneden, at kunder udgiver sig for at være en anden, så intetanende får regningen. Og OK Benzin oplever, at folk bestiller benzinkort i andres navne, og har enkelte gange oplevet, at brevet med det tilsendte benzinkort er blevet stjålet.

Konklusionen er klar fra alle kanter: Identitetstyveri er et stigende problem i Danmark.

»Danmark vil komme til at opleve endnu flere identitetstyverier i fremtiden. Tendensen er klart stigende, og Danmark bør opgradere den digitale sikkerhed,« lyder det fra Frederik Kortbæk, koordinator i Dansk Privacy Netværk, der er et uafhængigt forsknings-og formidlingsnetværk af eksperter, der er interesserede i beskyttelse af privatlivet.

Morgenavisen Jyllands-Posten har været i kontakt med folk, der har oplevet, at andre har oprettet pantebreve, kviklån, studielån og sms-lån i deres navn. Nogle er havnet i RKI på grund af identitetstyveriet. Og mange har gjort den erfaring, at politiet ikke har løst problemet for dem.

»Jeg går ud fra, at man på centralt hold hos politiet, f.eks. Rigspolitiet, er i fuld gang med at forske i, hvordan man ude i det lokale politi kan blive bedre til at gå aktivt ind i den slags sager. Hvis den antagelse ikke holder stik, må man simpelthen se at komme i gang,« siger Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, og fortsætter:

»Identitetstyveri er et problem, der skal tages med stor alvor. Det kan føre til en farlig glidebane at få kapret sit cpr-nummer og identitet, for bliver det ikke standset, kan man ende som en retslig zombie.«

Mangel på national strategi
Frederik Kortbæk, Dansk Privacy Netværk, mener også, at der skal sættes hårdere ind mod identitestyverierne:

»Der mangler en national strategi mod identitetstyveri fra politiet og fra staten. Det er statens ansvar at beskytte borgernes identitet. Der bliver flere og flere angreb, og man skal prioritere efterforskningen - både for ofrenes skyld, men også, fordi det vil have en præventiv virkning.«

Selv om politiet opgiver nogle sager om identitetstyveri, fastholder politiet, at der sker en fornuftig prioritering i politikredsene.

»Det er smadderubehageligt for de forurettede, så de har selvfølgelig en stor trang til at få sagerne opklaret. Man skal bare huske, at politiet ikke kan opklare alt. Der skal være spor at løbe efter. Politiet kan vurdere ud fra oplysningerne, om de skal bruge tid på sagen, eller den ser håbløs ud. Det er en konkret vurdering hver gang,« siger politiinspektør Jørn Gravesen fra Rigspolitiet.

Den væsentlige forskel på identitetstyveri og almindelige tyverier er, at offeret bliver ved med at få misbrugt sine oplysninger, hvis ikke gerningsmanden findes.

»Det er en krænkelse af ofrene, at politiet har svært ved at opklare identitetstyverierne, fordi forbrydelsernes kan fortsætte,« siger juraprofessor Peter Blume ved Københavns Universitet, som forsker i persondataret.

Et internationalt problem
En nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af IT-og Telestyrelsen og Danmarks Statistik viser, at 4 pct. af danskerne i 2010 oplevede at få misbrugt deres personlige oplysninger på nettet. Det er ikke til at sige, om der i alle tilfælde er tale om identitetstyveri.

Men dertil kommer identitetstyveri i den fysiske verden - f.eks. hvor tyven stjæler en pung og bruger offerets personlige oplysninger til at købe, låne eller leje ting.

Det er imidlertid ikke kun i Danmark, identitetstyveri er et stigende problem. Således anslås det at være den hurtigst voksende kriminalitetsform i USA, hvor den seneste nationale opgørelse fra 2006 viser, at 8 mio. amerikanere blev udsat for identitetstyveri med et samlet økonomisk tab på 15,6 mia. dollars.

Også i Storbritannien og Canada viser undersøgelser, at flere millioner mennesker årligt udsættes for identitetstyveri.

I Norden er den generelle viden om den spirende kriminalitetsform langt mere begrænset.

I Norge har et projekt mellem det offentlige og private aktører dog vist, at 125.000 nordmænd i de seneste to år er blevet udsat for identitetstyveri.

Det norske justitsministerium har oprettet en hjemmeside, hvor ofre kan få hjælp og vejledning, ligesom identitetstyveri er blevet en selvstændig forbrydelse i den nye straffelov. Det skal gøre det nemmere at straffe gerningsmændene. I Danmark er sådanne initiativer ikke sat i stand, selv om alt peger på, at der kommer flere og flere identitestyverier.

»Det bliver kaldet århundredets kriminalitetsform og med god grund. Identitetstyverier bliver noget, vi kommer til at høre meget mere om i fremtiden,« siger kriminolog Peter Kruize, der er tilknyttet Københavns Universitet og i 2009 udgav en rapport om identitetstyverier, som blev støttet af Justitsministeriets Forskningspulje.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Former for identitetstyveri
-Misbrug af kreditkortoplysninger

-Falske profiler på nettet

-Misbrug af CPR-nr. til at købe, låne eller leje ting i den fysiske verden.

Sådan kan tyven finde oplysningerne
Online:

- Hacking af virksomheder, hvor mange oplysninger er samlet

- Phishing: Afluring af koder og/ eller kreditkortoplysninger

- Svindlere prøver at franarre folk deres oplysninger over f.eks. email.

Offline:

- Stjæle pung

- Stjæle post

- Kigge i skrald.

Sådan kan tyven misbruge personlige oplysninger
Økonomisk misbrug:

- Tyven bruger eksisterende kontooplysninger til at købe ting

- Tyven bruger identitetsoplysninger til at oprette lån, bestille kreditkort eller købe ting i ofrets navn

Socialt misbrug:

- Oprettelse af falske profiler på f.eks. datingsider eller Facebook. Det er som udgangspunkt ikke strafbart.

Snydt
Her har tyven lånt penge og udstyr i Torben Jørgensens navn:

Bilka i Vejle: 20.000 kr.

Fona i Kolding: 40.000 kr.

ProShop i Kolding: 70.000 kr.

Peter Kastrup (privat udlejer): 25.000 kr.

Tobias Pedersen (privat udlejer): 45.000 kr.

Total: 200.000 kr.

Hvis du vil vide mere
'