Sitemap | Avanceret søgning |

Id-tyveri giver ofrene ar på sjælen

Når en identitetstyv tager kontrollen over offerets liv, kan det være med store psykiske konsekvenser til følge. Offeret risikerer at blive ramt af angst og depression.

Af LINE ZIEGLER LAURSEN
Publiceret 23-06-2011

Ofre for identitetstyve har det svært.

Foruden den eventuelle økonomiske belastning må ofrene også trækkes med en anden konsekvens, som langt fra er lige så let at måle.

Ofre for identitetstyveri risikerer at blive ramt af angst, depression og posttraumatisk stress i kølvandet på tyveriet.

»Når man udsættes for identitetstyveri, definerer andre, hvem man er, og så sker der grundlæggende det, at man mister kontrollen over sit liv. Hele ens fundament for at møde verden tages fra en,« forklarer psykolog Anne Lundgaard, som driver egen praksis og har erfaring med identitetstyveri fra sine patienter.

Eksistentiel angst
»Vi mennesker har brugt mange år på at opbygge vores identitet, og så kan man føle sig magtesløs, når man udsættes for identitetstyveri.

For hvordan kæmper man sig tilbage til det jeg, som man selv har defineret, når en anden har taget magten,« spørger hun.

Den manglende kontrol kan medføre en næsten eksistentiel angst, som kan ændre ofrenes verdensbillede og ændre på, hvordan de ser på deres medmennesker.

»Det er meget grænseoverskridende og psykisk problematisk, fordi man som offer spekulerer på, hvad andre tænker om en, og om de ser en på samme måde, som man ser sig selv,« siger Anne Lundgaard.

Der forekommer i store træk tre former for identitetstyveri.

De første to former handler om, at tyven enten har økonomisk vinding eller kriminelt misbrug for øje. Med den tredje form har identitetstyven en helt anden dagsorden. Her misbruger tyven ofrets personlige oplysninger i social sammenhæng ved eksempelvis at oprette en Facebook-profil i offerets navn.

Denne form for identitetstyveri har som hovedformål at chikanere offeret.

Det fastslår kriminolog Peter Kruize, der er tilknyttet Københavns Universitet, i rapporten "Identitetstyveri" fra 2009.

Konstant uro i kroppen
Forfatter og foredragsholder Suzanne Bjerrehus har bl. a. været udsat for, at en anden person oprettede en Facebook-profil i hendes navn, ligesom folketingspolitikeren Maja Panduro (S) har oplevet, at der blev oprettet en personlig blog i hendes navn. Men også mange andre danskere oplever i stadigt stigende grad, at deres identitet misbruges i situationer, hvor det mest af alt minder om chikane.

Ligegyldigt hvilken form for identitetstyveri, der er tale om, kan det give ofrene så mange bekymringer, at det fører til en konstant uro i kroppen. Uroen bringer kroppen i et alarmberedskab, hvor den opsluges af følelsen af at være klar til at flygte eller kæmpe.

Det kan ingen mennesker ifølge psykolog Anne Lundgaard klare i længere tid.

Kroppen er stresset
»Når alarmberedskabet fylder alt, mister man det, der giver mening i livet, såsom venner og familie. De gode ting i livet er der stadig, men man overser dem, fordi kroppen er stresset,« siger hun.

Som psykolog arbejder Anne Lundgaard derfor med at få ofrene til at gen-finde det, der skaber tryghed og med at afgrænse frygten.

»Det tager lang tid, men ofre for identitetstyveri skal forstå, at sandsynligheden for, at det sker igen, er lille, og at deres alarmberedskab derfor er alt for stort,« fortæller hun.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
'