Sitemap | Avanceret søgning |

Identitetstyveri koster millioner

Id-tyveri er ikke kun en psykisk belastning for offeret, der følger også en stor regning med, når ukendte gerningsmænd svindler i en andens navn. Tal fra Norge viser, at regningen løber op i tocifrede millionbeløb.

Af LINE ZIEGLER LAURSEN
Publiceret 16-07-2012

I USA anslås det, at identitetstyveri er den hurtigst voksende form for kriminalitet. Altså når en person tilegner sig personfølsomme oplysninger uden samtykke fra offeret. Ofte bliver oplysningerne brugt til at udføre økonomiske transaktioner eller anden aktivitet i offerets navn. En belastende form for bedrageri, hvor offeret står med bevisbyrden.

I Danmark er det ikke gjort op, hvor mange danskere der rammes af identitetstyveri, men den danske godtroenhed kan gøre os til lette ofre for identitetstyveri. Det fastslår Lise Pedersen, der er nordisk produktchef i Affinion International. Affinion er en international virksomhed, der bl.a. tilbyder hjælp og rådgivning om, hvordan man kan opdage og undgå identitetstyveri.

»I Norden har vi som udgangspunkt en stor grad af åbenhed, og vi har tillid til det offentlige system og vores medmennesker. Det kan betyde, at ikke kun enkeltpersoner, men også institutioner og virksomheder får en lidt for naiv omgang med personlig information,« siger hun.

Økonomisk belastning
Foruden den psykiske belastning for offeret er der også en stor økonomisk belastning forbundet med identitetstyveri.

Som regel holdes offeret skadefri, hvilket efterlader regningen hos virksomhederne, der eksempelvis har solgt varerne til id-tyven.

I USA blev 8 mio. mennesker udsat for identitetstyveri i 2006, og det samlede beløb løb op i 15,6 mia. dollars. I England lød regningen i 2010 på 2,7 mia. engelske pund. I Norden mangler der lignende statstikker, men i Norge er der taget initiativ til et samarbejde mellem offentlige og private aktører.

Tal herfra viser, at 3,1 pct. af nordmændene, eller 125.000 personer, har været udsat for id-tyveri  inden for de seneste to år.

Den største bank i Norge, DnB Nor, har i 2009 desuden opgjort det direkte tab som følge af identitetstyveri til 11,6 mio. norske kroner. Derudover har Norges største Teleselskab, Telenor, ligeledes opgjort sit tab i 2008 til 8,2 mio. norske kroner. Med disse tal skal man huske, at det kun er en bank og et teleselskab, der har opgjort deres tab. Det samlede beløb må derfor forventes at være højere.

Lise Pedersen mener, at man godt kan sammenligne de norske tal med situationen i Danmark, fordi der ikke er nogen grund til at tro, at danskerne er mere påpasselige med deres personlige oplysninger, end nordmændene er.

Lise Pedersen mener endvidere, at årsagen til den manglende statistik i Danmark skal findes i, at bl.a. banker og virksomheder ikke ønsker at oplyse tabet af frygt for at skade virksomhedens omdømme.

Svært at få overblik
»Det er svært at få et overblik over udgifterne, fordi det i mange tilfælde ikke registreres eller kun registreres mangelfuldt eller ikke er godt nok systematiseret. Men også fordi banker o. l. er bekymrede for at oplyse tabet, fordi de er bange for at skade deres omdømme og skabe mistillid blandt kunderne,« siger hun.

Usikkerheden og de manglende statistikker skyldes formentlig også, at det kun er i de seneste to år, at danskerne er begyndt at være opmærksomme på identitetstyveri.

»Alt fra virksomheder til politi og banker har svært ved at forholde sig til identitetstyveri, fordi de dårligt ved, hvad det er, og endnu mindre hvad konsekvenserne er,« siger Lise Pedersen.

Danmark sakker bagud I forhold til vores nordiske naboer sakker Danmark da også agterud i bekæmpelsen af id-tyveri . I Finland, Norge og Sverige har man oprettet en særlig spærre-funktion hos RKI. Derved kan privatpersoner sætte et særligt mærke på deres identitet, så alle firmaer, der kredittjekker nye kunder, bliver opmærksomme på, at de skal sikre sig, at det er den rigtige person, de handler med.

Experian, der står bag RKI-registeret i Danmark, har da også tidligere forsøgt at muliggøre en lignende ordning i Danmark. Endnu uden held.

I 2007 foreslog Experian, at bl.a. mennesker, der har mistet deres legitimation, og som frygter, at denne legitimation skal blive misbrugt til at stifte gæld i personens navn, skulle have mulighed for en frivillig registrering hos RKI.

Som kreditoplysningsbureau er Experian underlagt persondataloven. Det var derfor Datatilsynet, der tog stilling til muligheden for en frivillig registrering, som kan sikre identitetsfrarøvede personer sikkerhed mod yderligere gældsstiftelse.

Datatilsynet afviste imidlertid forslaget, fordi denne form for registrering ikke kan ske inden for rammerne af den nuværende persondatalov.

Persondatalovens § 20, stk. 1 foreskriver bl.a., at kreditoplysningsbureauer kun må behandle oplysninger, som er af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditværdighed, og det falder den frivillige registrering ikke ind under.

Med den nuværende lovgivning er det altså ikke muligt for RKI at sætte en ordning op, som ellers må formodes at kunne være med til at besværliggøre identitetstyveri.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

GODE RÅD:
Undgå identitetstyveri

Pas godt på dine personlige kort og papirer såsom pas, kørekort, kreditkort og bankudskrifter.

Undlad at smide eksempelvis bankudskrifter, pensions- og forsikringspapirer i skraldespanden, hvor uvedkommende har adgang til dem. Anskaf evt. en makuleringsmaskine.

Vær opmærksom på, hvor du oplyser dit cpr-nummer. Skriv eksempelvis aldrig dit cpr-nummer på et CV, som du lægger ud på internettet.

Sørg desuden for at beskytte din personlige computer med eksempelvis firewall, og pas på din personlige adgangskode. 

Hvis du vil vide mere
'