Sitemap | Avanceret søgning |

Danmark halter bagefter med id-kort

Danmark og Kroatien er de eneste lande i EU, der ikke allerede har eller er på vej med et sikkert id-kort. Det er for dårligt, mener eksperter. Økonomi-og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afviser dog, at et borgerservicekort er løsningen på borgernes sikkerhed.

Af KARINA O. DAHLGAARD og JONAS HØY BRUUN
Publiceret 16-07-2012

Når krav om betaling af regninger og lån vælter ind ad døren hos sagesløse ofre for identitetstyveri , skyldes det ofte, at kriminelle har meget let ved at misbruge andre borgeres cpr-nummer.

Morgenavisen Jyllands-Posten har gennem en artikelserie i sommer skrevet om en række personer - og været i kontakt med endnu flere - der har oplevet at få misbrugt deres cpr-nummer. Det får nu flere førende it-sikkerhedseksperter til at kræve en mere sikker løsning end sundhedskortet (det tidligere sygesikringsbevis) og cprnummeret.

Blandt dem er Frederik Kortbæk, medlem af Rådet for større IT-Sikkerhed og koordinator i forskningsnetværket Dansk Privacy Netværk, som arbejder for at beskytte danskernes privatliv og personlige oplysninger.

Han kalder den nuværende identifikationsmodel dybt forældet.

Det personlige nummer
»Cpr-nummeret var et personligt nummer, da man indførte det. Og man skulle passe meget godt på det. Men nu er det landet på nettet, og masser af virksomheder og myndigheder beder om at få cpr-nummeret udleveret. Det er problematisk, for det giver adgang til en lang række oplysninger om nummerets indehaver,« siger Frederik Kortbæk.

Han mener, at et universelt borgerservicekort vil kunne rette op på sikkerheden.

»Der er en lang række fordele ved at bruge et borgerservicekort. Det er bl.a. den bedste måde til at sikre ens identitet og dermed undgå identitetstyveri,« mener han.

I dag skal man legitimere sig med sit sundhedskort med adresse på og id med foto på som pas eller kørekort. Og den kontrol slipper mange identitetstyve igennem.

Kort kun til ejeren
Borgerservicekortet kan fungere som erstatning for sundhedskortet, og med tiden vil det kunne fungere som både NemID, dankort, skattekort, valgkort, rejsekort, pas og kørekort.

Sikkerheden ved et sådan kort er ifølge Frederik Kortbæk langt større, fordi det kan have både foto, pinkode, integreret digital signatur, mikrochip og krypteret biometri, så man f.eks. kan bruge fingeraftryk eller scanne øjet. Kortet kan altså kun anvendes af ejeren, som har koden eller fingeraftrykket til at bruge det.

Lyder det fremtidsagtigt med sådan et kort? Det er virkelighed i en lang række lande.

Faktisk er Danmark sammen med Kroatien det eneste land i EU, der ikke allerede har indført et borgerservicekort eller har fremsat en strategiplan for at indføre det.

»Danmark halter langt bagefter udviklingen. Man forventer flere cyberangreb i fremtiden, og borgerservicekortet er den bedste løsning til at sikre borgerne identitet og digitale sikkerhed,« siger Frederik Kortbæk.

For dårligt
Søren Duus Østergaard, der er ekstern lektor ved IT-Universitetet og fhv. bestyrelsesmedlem i Teknologirådet, mener, det er for dårligt, at Danmark ikke er på vej med et sikkert id-kort.

»Vi har meldt os ud af samarbejdet om id-kort. Der har kørt et meget stort projekt - Secure Identitity Across Border - de seneste tre år, som Danmark ikke engang har været observatør på. Det går ud på, at man kan bruge sit identitetskort, uanset hvor man er i Europa. Vi halter langt bagefter. Det er et problem, at Danmark ikke er gået i gang med at udvikle et sikkert id-kort, som man ikke kan snyde med,« siger han.

Brug for flere modeller
Forbrugerrådet mener også, at der er brug for et mere sikkert id-kort.

»Tiden er løbet fra cprnummeret som tilstrækkelig personlig identifikationskode. Der er behov for at udvikle et sikkert alternativ, svarende til NemID, men med bredere anvendelighed. Et borgerservicekort er en model, men der kan også tænkes andre,« siger afdelingschef Vagn Jelsøe.

Hos Socialdemokraterne erklærer man sig enig i, at måden, som danskerne i dag identificerer sig på, ikke er holdbar, og it- og teleordfører Trine Bramsen oplyser, at man i øjeblikket kigger på erstatninger for sundhedskortet.

Hun mener dog ikke, at det har topprioritet.

»Der er ikke nogen tvivl om, at vi kan finde langt bedre løsninger, og cpr-nummeret har utvivlsomt aftjent sin værnepligt inden for få år. Men jeg mener ikke, det er et arbejde, vi skal sætte i gang lige nu. Konjunkturerne er ikke til det, og der er mange andre udfordringer, som vi skal prioritere lige nu,« siger Trine Bramsen.

I Venstre er man ikke enig i, at arbejdet med at erstatte sundhedskortet kan lægges midlertidigt på hylden. Itordfører Michael Aastrup Jensen mener, at borgernes personfølsomme oplysninger skal have topprioritet, og derfor vil han nu have fokus på at få skabt et nyt og mere sikkert kort.

»Der skal maksimalt gå et år, før vi har noget nyt klar. Med så konkrete anklager mod sikkerheden vil vi presse på for at få fjernet enhver uklarhed,« siger Michael Aastrup Jensen, der forestiller sig en løsning med et samlet kort som i andre EU-lande.

Vestagers ansvar
Michael Aastrup Jensen siger samtidig, at han vil stille en række spørgsmål til Margrethe Vestager (R), der som økonomi-og indenrigsminister har ansvar for Det Centrale Personregister.

Margrethe Vestager afviser imidlertid, at en skrinlægning af cpr-nummeret kommer på tale. Hun kan heller ikke forestille sig, at et universelt borgerservicekort vil være tidssvarende.

»Jeg mener ikke, der er behov for at sætte et stort og dyrt arbejde i gang for at skabe et nyt kort, der kan erstatte sygesikringsbeviset, vores pas eller noget helt tredje.

Stort set alt foregår i dag digitalt, og derfor tror jeg snarere, at man skal forestille sig en udvidet rolle til NemID. Det er den vej, vi skal gå,« siger Margrethe Vestager.

Op til virksomhederne
Ministeren påpeger, at cprnummeret ikke blev indført for at virke som identifikation af borgerne, og at sundhedskortet derfor kun skal bruges de steder, hvor det er nødvendigt. Margrethe Vestager er dog af den overbevisning, at det er op til virksomheder og institutioner selv at sikre, at sikkerheden er i orden.

»Hvis de vælger at gå den vej, har de jo også en forpligtelse til at tage sig af sikkerheden for deres kunder. Det er jo ikke sådan, at de bare kan trække på skuldrene og sige, at de er ligeglade med, at man ved en enkel procedure kan aflure folks personnumre og misbruge dem,« siger økonomi-og indenrigsministeren.

Den 27. januar 2012 holdes der en databeskyttelseskonference i København, hvor et nyt udkast til en EU-reform for databeskyttelse bliver offentliggjort.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Borgerservicekort
Danmark og Kroatien er de eneste lande i EU, der ikke allerede har et såkaldt borgerservicekort eller har planer om at få det.

Et borgerservicekort er et mere sikkert id-kort, som kan indeholde både sundhedskort, kørekort, pas, valgkort, transportkort, Dankort osv.

Fingeraftryk
Fra den 1. januar 2012 skal alle nye pas i Danmark forsynes med fingeraftryk. Fingeraftrykket bliver ikke synligt i passet, men lægges i krypteret form i chippen i passet, så det kun kan aflæses digitalt.

Hvis du vil vide mere
'