Sitemap | Avanceret søgning |

Forbrugerrådet: Cpr-nummeret er forældet

Forbrugerrådet mener, at cpr-nummeret hører fortiden til. Samtidig føler mange ofre for identitetstyveri  sig ladt i stikken, fordi de ikke kan få et nyt. Indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder (V) afviser kritikken.

Af LINE ZIEGLER LAURSEN og JONAS HØY BRUUN
Publiceret 16-07-2012

I mange sager om identitetstyveri  spiller cpr-nummeret en central rolle. Men der er sket meget, siden cpr-nummeret blev indført i 1960' erne, og det får Forbrugerrådet til at kritisere det personlige identifikationsnummer.

»Problemet er, at cpr-nummeret blev opfundet i en ikke-digital tid. I dag ligger danskernes cpr-numre alle mulige steder, og det øger risikoen for identitetstyveri ,« mener jurist i Forbrugerrådet Anette Høyrup.

Et mærkeligt miskmask
Dansk Privacy Netværk, der kæmper for privatlivsbeskyttelse, peger også på, at Danmark er langt bagud, når det kommer til privatlivsbeskyttelse.

Netværket peger på, at sikkerheden skal hæves ved, at sygesikringskortet, Dankortet og alle de andre kort, som danskerne manøvrerer med til daglig, skal erstattes af et eneste kort. Et såkaldt universelt borgerservicekort.

»Vi bruger et mærkeligt miskmask af sygesikringsbevis, dankort osv., hvilket unægtelig svækker sikkerheden. Danmark er det eneste land i EU, hvor der ikke enten allerede er indført, eller i det mindste klargjort en strategi for et universelt borgerservicekort,« siger Frederik Kortbæk, der er netværkskoordinator i Dansk Privacy Netværk.

Grundlæggende fundament
Indenrigs-og sundhedsminister Bertel Haarder (V) fastholder imidlertid, at cprnummeret fortsat er en velfungerende måde at identificere danskerne på.

»Cpr-systemet fungerer fortsat i dag som et helt grundlæggende fundament for en smidig og effektiv administration i den offentlige og private sektor. Også til gavn for borgerne,« forklarer Bertel Haarder (V) i et skriftligt svar til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han afviser samtidig, at ofre for identitetstyveri  kan få et nyt cpr-nummer.

»Det vil efter min opfattelse ikke løse problemet at få et nyt cpr-nummer. Problemet skal løses ved, at virksomheder overholder persondataloven og ikke sløser med at sikre sig identiteten af den borger, som serviceres,« skriver ministeren.

Flere af de ofre, som Jyllands-Posten har været i kontakt med, vil ellers gerne have udskiftet de fire sidste cifre i deres cpr-nummer, så de en gang for alle kan undslippe identitetstyven.

En af dem er den 22-årige Laura Madsen, der har fået stjålet sin identitet, hvilket har betydet, at en for hende ukendt person bl. . har hævet hendes løn, oprettet benzinkort i hendes navn og sågar flyttet hendes adresse.

Hun ærgrer sig over ministerens udtalelse.

»Det kan godt være, at butikkerne sjusker, men det er ikke mit problem. Det hjælper ikke mig at håndhæve de regler, for tyven har allerede mit cpr-nummer,« siger hun.

Flere medlemmer af Retsudvalget, heriblandt formand Peter Skaarup (DF) og næstformand Karina Lorentzen Dehnhart (SF), forstår heller ikke, hvorfor ofrene for identitetstyveri  ikke kan få et nyt cpr-nummer.

Som lovgivningen er nu, er det imidlertid kun i situationer, hvor folk får foretaget en kønsskifteoperation, eller der er fejl i cpr-nummeret, at et nyt cpr-nummer kan komme på tale.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Cpr-nummeret:
Cpr - Det Centrale Personregister

Cpr-systemet blev oprettet den 2. april 1968, hvor alle, der var tilmeldt folkeregisteret, fik tildelt et personnummer.

Baggrunden var det stadigt stigende behov for en generel personidentifikation, der kunne anvendes overalt, og ikke mindst planerne om at indføre et centralt kildeskattesystem.

Et cpr-nummer rummer personoplysninger som navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, folkekirkeforhold, slægtskab, civilstand, valgret og værgemål. Nummeret vil altid følge en og kan aldrig blive genbrugt til en anden person.

Personnummeret består af 10 tal: Tal nummer 1 og 2 angiver fødselsdag, 3 og 4 fødselsmåned og 5 og 6 fødselsår uden århundrede. De fire sidste cifre er løbe-og kontrolnumre.

Det 10. og sidste ciffer angiver køn. Mænd tildeles ulige personnumre, kvinder lige.

Man kan kun få ændret sit personnummer, hvis der er fejl i det i form af fejl i fødselsdatoen eller angivelsen af køn.

Siden indførelsen er der i alt tildelt 9.156.872 personnumre.

Heraf er 5.624.302 aktive personer med bopæl i Danmark eller i Grønland. De resterende 3.532.570 er inaktive, dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.

Kilde: Det Centrale Personregister.

Hvis du vil vide mere
'