Sitemap | Avanceret søgning |

Arbejde: Slip frygten og tag livet som det kommer

Mange mennesker har en stor angst for forandring. Og det gør dem dårligt rustet til et omskifteligt (arbejds) liv, mener Charlotte Mandrup, som underviser karrieremennesker i mindfulness og mental robusthed. Selv blev hun tidligt trænet i at flytte sig.

Af JETTE MEIER CARLSEN
Publiceret 24-06-2012

Sit første store spring tog Charlotte Mandrup, da hun som 25-årig hævede sin forlovelse og forlod montanareoler, sin jyske ejerlejlighed og et gyldent karrierejob på Lego for at rejse ud i det blå.

Senere levede hun ni år i Sidney, hvor hun uddannede sig til psykoterapeut og erfarede, at det ikke betød noget, at hun stort set ikke havde nogen penge. Så rejse hun tilbage til Danmark, genoptog business-karrieren og arbejdede internationalt med ledelsesudvikling, indtil hun for små 10 år siden slog sig ned som selvstændig.

I dag med speciale i det personlige lederskab og som en af de ypperste inden for sit felt; mindful leadership, der bringer hende i nærkontakt med erhvervsledere og karrieremennesker af alle slags.

Det er fra den udkikspost, at hun iagttager en udbredt og tabubelagt frygt for at bevæge sig væk fra det kendte og sikre, som hun finder bekymrende.

Fremtidens arbejdsmarked er i stigende omfang omskifteligt, hvilket kræver forandringsparathed og mod til at flytte sig, mener den 52-årige ledelsesrådgiver og coach. Og frygt virker begrænsende på folks udfoldelser, beslutninger og drømme. Det er en lænke om benet, som alle vil have gavn af at ryste af sig, idet bevægelse fører til smidighed og rummelighed. I hovedet såvel som i tilværelsen.

»Alt tyder på, at det marked, hvor vi fremover skal tjene vores penge, kommer til at bevæge sig enormt meget. Derfor er vi nødt til at turde være langt mere modige i forhold til at skifte karriere, skifte fag og gå op og ned i ledelseslagene,« fastslår Charlotte Mandrup.

Hun har skrevet flere bøger om blandt andet mindfuldness og var en af de første, der introducerede erhvervslivet for begrebet, som i dag praktiseres på forskellige måder og niveauer.

Således underviser Mandrup blandt andet forsvaret i mental robusthed, holder kurser i mindful leadership og coacher klienter på også de allerøverste nålestribede karrieretrin.

Desuden arbejder hun på en ny bog, der har angst som tema. For man bør lære at håndtere sin angst, så den ikke kommer til at stå i vejen for ens beslutninger.

»I mit arbejde ser jeg ofte, at angst er den største barriere. Frygten for det ukendte, for hvad andre vil sige, og for om jeg nu kan klare det. Og for især mænd i 50' erne frygten for social deroute.

Angst er med til at holde os tilbage, og holde os der hvor vi er. Masser af mennesker har f.eks. en drøm om at lave noget helt andet, skifte kurs, skrive en bog eller blive selvstændig. Men de tør ikke. Det er mest sikkert at blive der, hvor man er, hvilket desværre ofte arbejdsmæssigt fører til, at folk bliver siddende alt for længe.

Også efter at signalerne er begyndt at komme om, at bestyrelsen eller direktionen er trætte af dem. Eller efter at markedet har ændret sig, uden at de har formået at flytte sig. Og så sker der det, at de som 52-årige eller 58-årige bliver afskedigede eller man-bliver-enige-om-en-fratrædelse. De bliver fravalgt i stedet for selv at vælge.«

Holder sig skarpe
Der er smart kaffe på bordet denne tidlige eftermiddag i et mødelokale i indre København, hvor Charlotte Mandrup har arbejdsmæssig base i et lækkert kontorhotel.

Krisen har været hård ved hendes branche, og hun har også selv mærket et øget krav krav om mere value for money. Men hun har stadig godt gang i butikken, hvor kunderne opsøger coaching eller kurserne i mindful leadership for at få et skud mental energi eller for at blive klogere på sig selv og dermed skarpere til deres job. Mange ledere har desuden erfaret, at det i turbulente krisetider er nødvendigt med ro i hovedet og maven, hvorfor de opsøger redskaber, der kan give dem mental robusthed.

»Nogle kommer for at udvikle sig selv. De kunne lige så godt have løbet en maraton i stedet for. Som en 50-årig klient sagde til mig forleden, så er mindfulness for dem, der har lavet en ironman.

Og så er der dem, der ved, at det at gå til coach er en måde at sikre sig en sparringspartner og vedligeholde sin skarphed. Ligesom at gå til service med bilen. Derudover ser jeg en del, som føler sig brændt ud eller kørt fast. Det hele er blevet lidt for tørt.

Kvinderne kommer, når de er i slutningen af 30' erne, mens mændene kommer 10 år senere, og enten fordi de keder sig, eller fordi de føler sig presset af præstationskrav og unge hurtigløbere, der ånder dem i nakken nedefra. Det er svært at sige højt, og derfor opsøger de noget, som kan give dem roen, energien og overblikket tilbage,« fortæller hun.

Tilføjer at hun også har klienter, der ikke bryder sig om ordet coaching, fordi det lyder som personlig udvikling, hvilket i nogens optik er det samme som, at man ikke magter sine opgaver.

Startede cafe i Australien
For Charlotte Mandrup har bevægelse og smidighed altid været centrale begreber, hvilket i hendes ungdom resulterede i en del uovervejede beslutninger.

»Instinktivt har jeg vidst, at jo mere man bevægede sig, jo mere smidig blev man, og så kunne man håndtere mere.« Siger kvinden, der voksede op som skilsmissebarn med en kernesund og ukompliceret håndværker-far og en mor, der havde det svært med sig selv og var en kulørt og fremmed fugl i det midtjyske.

Charlotte Mandrup flyttede hjemmefra som 18-årig. Tog en HD og kom til Lego, hvor hun blev forlovet med en kollega og var direktionsassistent for salgsdirektøren for Europa, da hendes mor døde og det hele pludselig føltes klaustrofobisk.

Hun skulle ud. Væk. Videre.

Landede med en veninde i Sidney og begyndte på alle måder forfra. Arbejdede på restaurant, startede en cafe, uddannede sig til psykoterapeut, læste psykologi og blev introduceret til meditation, mindfuldness og den buddhistiske filosofi.

»Normalt definerer vi os qua vores historie, vores job, venner, bolig og uddannelse, men når du planter et relativt ungt menneske, som jeg var, et fremmed sted, starter hele identitetsprocessen forfra. Så er du nødt til at forholde dig til, hvem du er, og hvad du ønsker at stå for. Gaven ved det lange ophold var, at jeg blev konfronteret med den eksistentielle krise, som de fleste mennesker først kommer til senere i livet og ofte i forbindelse med en krise, som f. eks. fyring, skilsmisse eller dødsfald: Hvem er jeg, og hvad vil jeg med mit liv.«

Angst dræner energien
Det var gode år, selvom pengene var små.

»Penge er en underlig størrelse. De kommer tit til at definere én, ligesom vi har en forestilling om, at det er penge, der gør os lykkelige. Men i virkeligheden er det ikke pengene, men det de giver os. Sikkerhed, prestige og anerkendelse. Og hvis man gør sig det klart, kan man gå andre veje for at få de ting.

Vil man f.eks. bruge penge til at skabe sig frihed, kan man få næsten lige så meget frihed ved ikke at have penge. Eller ved ikke at bo så kostbart. Eller ved at erkende, at man alligevel ikke kan sikre sig mod det, som vi alle sammen er allermest bange for, nemlig at vi på et tidspunkt skal dø.«

Det er ifølge Charlotte Mandrup et eksistentielt grundvilkår, der hører til det at være menneske.

»Fordi vi ikke får taget de svære snakke, ifører vi vores frygt nogle klæder, som vi kan forholde os til. Og det er så nemt at forholde sig til penge. Når vi er bange for forandringer, skyldes det i høj grad, at ønsket om materiel sikkerhed dækker over noget helt andet.

Min bekymring går på, at vi brænder meget energi af på at være bange for noget, som ikke nødvendigvis sker - eller som måske endda vil føre noget godt med sig. Enhver voksen ved, at man kommer over tab, for den erfaring er en del af det at blive ældre. Men man kan få et helt liv til at gå med at være bange for at miste - længe før tabet måske eller måske ikke finder sted.«

Mentalt smidig
Hun opfordrer til, at man langsomt vænner sig til forandringer. Vover i små bidder, for så bliver man mentalt smidig og vant til at bevæge sig, hvilket kommer en til gavn, når der sker noget uventet. Som f.eks. en fyring.

»At blive afskediget som 50-årig er en voldsom oplevelse, som hos langt de fleste vil udløse en angst for, hvad der skal ske fremover, og for om man nu kan finde sig et tilsvarende nyt job. Vi tror, at vi skal blive i den samme rille, fordi vi mangler erfaring i at flytte os. Også som samfund.

I USA er der i højere grad tradition for, at ting forandrer sig, og at man prøver noget nyt. I Danmark er vi låst af den grundholdning, at vi helst vil gøre, som vi plejer, og det vi føler os mest trygge ved.«

Selv er Charlotte Mandrup ikke bange for kriser eller kursskifter. Hun har (trænet sig til) et robust sind, og tager livet som det kommer. Walk the talk af det hun underviser i.

Og det har for nylig krævet endnu et stort skridt i en ny retning. Hun har fået en bolig et idyllisk sted i Jylland og deler nu sin tid. Er professionel og udadvendt i travle København og dyrken roen og reflektionen i de naturskønne jyske omgivelser. Det har hun brug for - og hun vælger selv.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

MINDFULNESS
Teknikken har rødder i buddhismen, men mindfulness og meditation har de senere år også fundet vej til Vesten i forbindelse med ikke-religiøse problemstillinger.

Mindfuldness optræner evnen til at være fuldt ud opmærksom på det, man foretager sig her og nu, typisk gennem meditations-eller vejrtrækningsøvelser.

Mindfulness-teknikkerne kan især bruges i højpræstationsbrancher som f.eks. eliteidræt, fordi de fremmer præstationer og forebygger stress i forbindelse med et stort arbejds- og følelsesmæssigt pres.

CHARLOTTE MANDRUP

52 år, forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver med mere end 20 års mindfulnesspraksis.

Hun har udviklet ledere i større danske og udenlandske virksomheder siden 1994 og var en af de første, der bragte mindfuldness ind i det danske erhvervsliv.

'