Sitemap | Avanceret søgning |

Nationaløkonomi

Alle økonomiske bevægelser i samfundet er afhængige af hinanden i et bestemt mønster. Selv mindre ændringer i dele af det økonomiske kredsløb, påvirker hele forløbet.

Af Vinni Mourtisen og Lise Kristoffersen
Publiceret 29-03-2012

Nu har vi set på, hvordan du som privatperson er nødt til at styre din økonomi, og hvordan bankerne og virksomhederne fungerer. Nu må det være på tide at se på, hvordan hele Danmarks økonomi hænger sammen. Som du har læst i de foregående kapitler handler økonomi om at holde hus med pengene. Når man taler om nationaløkonomi, omtaler man almindelige familier som "private husholdninger". På den måde er cirklen ved at være sluttet, og som du kan se, hænger det hele sammen i et stort kredsløb.


Det økonomiske kredsløb
Alle økonomiske bevægelse i samfundet hænger sammen og er afhængige af hinanden i et bestemt men kompliceret mønster.
Foto: Grafik: Charlotte Eltang
 

Det økonomiske kredsløb
Af tegningen kan du se, hvordan alle økonomiske transaktioner i samfundet er afhængige af hinanden i et bestemt mønster. Når du går på arbejde, får du løn. Din løn bruger du på forskellige varer, husleje og skat. Derudover køber du højst sandsynligt varer, der både er produceret i udlandet og i Danmark, ligesom din arbejdsplads måske også sælger varer til udlandet. Når vi tilføjer pengeinstitutterne, kommer hele kredsløbet til at se ud som på tegningen.

Selv en mindre ændring i et af kredsløbets dele påvirker hele forløbet. For eksempel hvis regeringen ønsker at ændre folks opsparingskvote, så flere danskere sparer mere op, har det betydning for forbruget, som vil blive mindre, og så skal virksomhederne producere mindre, og de må måske fyre personale.

Så for statens økonomer er det vigtigt hele tiden at have "fingeren på pulsen" og følge med i alle nøgletal. De foretager hurtigt ændringer, hvis det er nødvendigt. F.eks. kan en regering beslutte at føre en lempelig finanspolitik, hvis der trænger til at komme gang i samfundet. En lempelig finanspolitik kan betyde, at der for eksempel igangsættes brobyggeri og ansættes flere i staten.

Omvendt kan regeringen også vælge at føre en stram finanspolitik, hvor man prøver at sætte en dæmper på den økonomiske udvikling i samfundet. Det gør man for eksempel ved at indføre flere skatter og afgifter og begrænse tilskudsordninger.

Finanspolitik
Regeringen kan bestemme, hvor mange indtægter der skal ind i statskassen, og hvor stor udgiftsposten skal være. De kan sætte gang i udviklingen og bremse den op igen. Grundlaget for finanspolitikken er finansloven, der vedtages af folketinget hvert efterår. Vi skal i det følgende se nærmere på, hvilken finanspolitik - lempelig eller kontraktiv/stram - der er ført i Danmark de senere år.

Til at regne på, hvordan det vil gå i samfundet, bruger økonomer blandt andet de to store makroøkonomiske modeller ADAM og SMEC til at analysere den økonomiske udvikling og den økonomiske politik. I disse avancerede regnemaskiner lægger økonomerne oplysninger ind om f.eks. forhøjelse af SU'en, skattelettelser til virksomheder eller valutaens udvikling.

Økonomerne bruger modellerne til at regne på effekten på produktion og beskæftigelse i en årrække. Herefter kan økonomerne aflæse, hvilken effekt et nyt tiltag eller udefrakommende forhold vil have på f.eks. arbejdsløsheden eller uddannelsesniveauet.

Lempelig eller stram?
Regeringen kan ønske at føre en lempelig eller en stram finanspolitik for at påvirke den økonomiske situation i samfundet. Inden for de sidste 40 år har finanspolitikken været brugt aktivt i Danmark i form af store økonomiske indgreb.

I midten af 1970'erne var der stor arbejdsløshed, og på det tidspunkt brugte regeringen finanspolitikken til at sende penge ud i samfundet for at få flere i arbejde. Forestil dig, at staten opkrævede mindre skat af borgerne, hvorved borgerne fik flere penge til forbrug. Det gav virksomhederne mere at lave, så de kunne ansætte medarbejdere.

Ovenstående er eksempel på en lempelig finanspolitik. Omvendt ser det ud, hvis regeringen vil føre en stram finanspolitik f.eks. for at bremse økonomien i samfundet lidt op. Det kan være nødvendigt, hvis det går "for godt" i samfundet, og lønmodtagerne kræver for meget i løn, for det kan skade vores konkurrenceevne på langt sigt. Det kan også være i tilfælde, hvor staten mangler penge og derfor må øge skatterne. Effekten heraf kan ses på forbruget, beskæftigelsen osv.

I 1980'erne gennemførtes to store stramninger, dels i 1982-1983, da regeringen begrænsede retten til rentefradrag, og igen i 1986-1987 med en kraftig forhøjelse af energiafgifterne og en skattereform, som man også kaldte kartoffelkuren. Et andet vigtigt punkt på det tidspunkt var afskaffelsen af dyrtidsreguleringen for at bekæmpe inflationen.

I 1993-1994 var der stadig mange arbejdsløse, selv om der samtidig var et betydeligt overskud på betalingsbalancen; det vil sige, vi eksporterede mere, end vi importerede. Derfor gennemførte den daværende regering en ny skattereform, der sænkede indkomstskatten, og på den måde blev der sendt flere penge ud i samfundet igen for at få flere folk i arbejde.

Nationalbanken
Før 1813 havde kongen ansvaret for at trykke landets penge. Men i 1813 gik Danmark bankerot, blandt andet fordi der var for mange penge i omløb. Man fandt efterfølgende ud af, at det var for risikabelt at lade staten selv trykke pengene, og Nationalbanken blev oprettet.

I Danmark har Nationalbanken eneret på at fremstille og udsende danske pengesedler og mønter. Pengesedlerne fremstilles i Nationalbankens seddeltrykkeri, mens mønterne produceres på Den Kgl. Mønt, der hører under Nationalbanken. Disse sedler og mønter benyttes også i Grønland.

Nationalbanken spiller en vigtig rolle i samfundet, fordi den sørger for, at der hele tiden er likviditet, det vil sige penge, til rådighed, så den danske økonomi kan køre rundt. Det spiller pengepolitikken en aktiv rolle i. Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker via de pengepolitiske instrumenter, som for eksempel styring af renteniveauet og udbuddet af obligationer.

Nationalbanken er desuden bank for alle finansielle institutter, det vil sige banker, sparekasser og kreditforeninger.

Copyright: Jyllands-Posten

Opgaver

48. BNP
Eller bruttonationalprodukt.
Læs mere

49. Film om finansloven
Folketinget har lavet en film, som viser hvordan finansloven bliver til.
Læs mere

50. Det økonomiske kredsløb
Ligesom alting hænger sammen i naturens kredsløb, gør det det også i det økonomiske kredsløb.
Læs mere

Undervisningsforløb
Dyrtidsreguleringen
Dyrtidsreguleringen er et redskab, man brugte indtil 1987, da regeringen automatisk gik ind og ændrede løn og forskellige offentlige ydelser i forhold til ændringer i prisniveauet.
Betalingsbalancen
Betalingsbalancen er en opgørelse over samtlige betalinger mellem Danmark og udlandet, hvor eksporten repræsenterer indtægter i fremmed valuta, og importen repræsenterer udgifter i fremmed valuta.
BNP
BNP er værdien af den samlede produktion i samtlige erhverv i et år, minus den samlede værdi af anvendte råstoffer. Væksten i bruttonationalproduktet er et mål for aktiviteten i økonomien, så jo højere vækst der er i BNP, jo mere gang er der i samfundet.
'