Sitemap | Avanceret søgning |

Småt er godt

Borgmestrene i Danmarks fem mindste kommuner er enige om, at det er en fordel at stå på egne ben.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 21-08-2010

I Danmarks mindste kommuner er der tilfredshed med, at man som øsamfund fik lov til at være selvstændig, selv om målet med kommunalreformen var at lægge kommuner sammen og dermed opnå gevinster ved stordrift.

»Jeg er bange for, at Ærø ville være under afvikling, hvis vi ikke var en selvstændig kommune,« siger borgmester Karsten Landro (K).

»Vi kæmpede netop for at bevare selvstændigheden, fordi vi var bange for, at Ærø ville sygne hen uden det lokale engagement og retten til selv at bestemme,« siger Ærøs borgmester.

På Fanø blev indbyggerne spurgt, om de ønskede at være Danmarks næstmindste kommune eller blive en del af Esbjerg. Et stort flertal stemte for selvstændigheden.


Selvstændighed - ja tak.
På Fanø blev indbyggerne spurgt, om de ønskede at være Danmarks næstmindste kommune eller blive en del af Esbjerg. Et stort flertal stemte for selvstændigheden.
Foto: Jørgen Kaarup

»Tiden har vist, at vi gjorde det rigtige,« siger Fanøs viceborgmester, Lone Müller Sigaard (V).

»Det er nærdemokrati i praksis, vi er tættere på både tal og mennesker, og der er kort vej til beslutninger.«

Landets næstmindste kommune har nu fremgang i befolkningen, og viceborgmesteren mener, at en del af forklaringen er selvstyret.

Ryggen mod muren
Kommunalreformens mål var ellers store enheder med mindst 20.000 indbyggere, men Læsø, Samsø og Ærø fik særstatus og forblev små med Læsø Kommune som landets mindste: 1.969 indbyggere. Siden kom Fanø og Langeland med, så de fem øer dermed fik lov til at gå deres egne veje i forhold til mange andre, som skulle lægges sammen.

»Frederikshavn kæmper stort set med de samme problemer som herude, så selv om vi har ryggen mod muren med faldende befolkningstal, tror jeg på, at vi lokalt er bedre til at løse både det og andre problemer,« siger Læsøs borgmester, Thomas W. Olsen (L).

Der er store udfordringer i landets mindste kommuner. Den største er at få flere til at flytte ud på øerne og dermed standse den onde cirkel med langsom affolkning. Her er ø-kommunerne i samme båd som mange landkommuner i resten af Danmark.

»Jeg kan godt forstå, at ø-kommunerne er glade for at være selvstændige, for de var blevet tabere i store byråd med flertal af politikere fra større byer,« siger kommunalforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ifølge ham er det ikke kommunens størrelse, men den geografiske placering, som er udfordringen:

»Øernes handicap er, at de ligger langt væk, og at man skal med færge. Den udfordring er de bedre til selv at tage op, frem for at de var en del af en stor kommune på land,« siger Roger Buch og tilføjer:

»Økonomisk er fordelene ved sammenlægningen til store kommuner foreløbig udeblevet, så den demokratiske fordel i de små ø-kommuner vejer tungt.«

På Samsø blev det diskuteret, om øen skulle lægges sammen med Århus, men øen forblev selvstændig.

»Vi har været gode til at holde et højt serviceniveau, og vi er lige så billige til at passe børn som i Århus. Nærheden til borgerne er vigtig, og jeg kan ikke se ulemperne ved at være en lille kommune,« siger Samsøs borgmester, Jørn C. Nissen (K).

Dyr administration
Ser man Danmarks fem mindste kommuner under et, er skolerne ikke dyrere, og børnepasningen er billigere end gennemsnittet. Til gengæld er administrationen dyrere, og der er større udgifter til ældrepleje, fordi der bor flere ældre end i Danmark som helhed.

»At tingene er lettere at gennemskue og dermed ændre, f.eks. skoler og ældrepleje, kan sagtens veje op på en dyrere administration. En kommunes størrelse er ikke afgørende for, om tingene gøres effektivt og godt,« siger Roger Buch.

Ikke alt er røsenrødt
På Langeland er borgmester Bjarne Nielsen (V) ubetinget glad for, at øen er en selvstændig kommune, selv om det ikke er rosenrødt: Der er store udgifter til børn anbragt uden for hjemmet - 50 mio. kr. om året - og en meget stor del af befolkningen er på sociale ydelser.

»Uden et årligt statstilskud fra staten på linje med Lolland og Bornholm ville det ikke gå for et yderområde som os. Vi har en nødvendig aftale med indenrigsministeren om støtte, men det havde været nøjagtig det samme, hvis vi var blevet en del af Svendborg Kommune, som også har økonomiske problemer. Nærheden og lokalkendskabet er vigtig, også når der skal spares,« siger Bjarne Nielsen.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) ser ingen grund til at pille ved den særstatus, som landets fem mindste kommuner fik ved kommunesammenlægningen:

»Skønt de i kommunal sammenhæng er små, udgør disse øer enheder, hvor man i højere grad har behov for at stå sammen og løfte i flok,« siger han.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

57. Små kommuner
Meningerne er delte; er det bedst at være en lille kommune eller være del af en stor?
Læs mere

58. Vedvarende energi
Danmark er helt med fremme i verdenseliten, når det handler om vedvarende energi.
Læs mere

Ærø i billeder
Ærø er en stor ø og derfor en selvstændig kommune. Der er idyl for alle pengene og stadig en navigationsskole, der uddanner officerer til handelsflåden. Ærø har fuld gang i at få københavnere til at flytte til øen.
Se billedserie
De fem mindste kommuner:
Læsø
1.969 indbyggere, sejltid fra Frederikshavn: 90 minutter.
Befolkningstal faldet med 30 siden 2007.
Udfordring: Øge tilflytning, flere arbejdspladser.
Får ø-tilskud fra staten.
www.laesoe.dk

Fanø
3.219 indbyggere, sejltid fra Esbjerg: 12 minutter.
Befolkningstal steget med 16 siden 2007.
Udfordring: Øge tilflytning, fastholde højt serviceniveau.
Får ikke ø-tilskud pga. nærhed til Esbjerg, mange pendlere.
www.fanoe.dk 

Samsø
4.010 indbyggere, sejltid fra Hou: 75 minutter, fra Kalundborg: 110 minutter.
Befolkningstal faldet med 40 siden 2007.
Udfordring: Øge tilflytning, flere arbejdspladser.
Får ø-tilskud fra staten.
www.samsoe.dk 

Ærø
6.679 indbyggere, færger til Fyn, Jylland og Langeland, sejltid: 60-75 minutter.
Befolkningstal faldet med 38 siden 2007.
Udfordring: Øge tilflytning, flere arbejdspladser.
Får ø-tilskud fra staten.
www.aeroekommune.dk 

Langeland
13.510 indbyggere, bro til Tåsinge/Fyn.
Befolkningstal faldet med 142 siden 2007.
Udfordring: Øge tilflytning, bevare arbejdspladser.
Får særligt tilskud fra staten som yderområde.
www.langelandkommune.dk
Hvis du vil vide mere
'