Sitemap | Avanceret søgning |

Danske øer truet af klimaet

Statspuljen til at bygge nye diger på småøerne rækker næppe.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 09-08-2010

Birkholm

Birkholm og flere andre danske småøer kan forsvinde i havet som følge af klimaforandringer.

På Birkholm er Frede Mortensen en af de få fastboende, og han har set vandet skylle ind over det yderste dige flere gange.

»Jeg er ikke sikker på, at yderdiget kan holde ved en stormflod, så det ville være godt at få lagt ekstra på,« siger Frede Mortensen, som ikke selv tror på menneskeskabte klimaforandringer.

»Flere steder her på øen er der behov for højere diger, uanset hvad årsagen til en kraftig stormflod måtte være,« siger han.

I huset, hvor han bor med sin kone og bror, har oldefaderen sat et mærke i dørkarmen, da vandet stod en meter op i huset under en kraftig stormflod i 1872.


Frede og Morten henter dagens fangst
Frede og Morten Mortensen er fiskere og har boet hele deres liv på den lille ø, Birkholm. Den tredje beboer på øen er Fredes kone, Margit Juel.
Foto: Henrik Kastenskov
 

Højeste punkt på Birkholm er 1,1 meter over havoverfladen, og derfor er det lille ø-samfund ved Ærø blandt landets mest udsatte under de forudsete stadigt hyppigere storme og den stigende vandstand.

Sammen med ejerne af fritidshusene på Birkholm har de to fiskerbrødre derfor søgt staten om penge til at forstærke digerne. Men det er de ikke ene om. Beboerne på småøerne står i kø for at få tilskud til at forstærke og reparere digerne, som mange steder er hårdt medtaget eller simpelthen ikke høje nok. Normalt er det en privat opgave, men Transportministeriet har sat to gange 4 mio. kr. af i år og næste år til at sikre digerne på småøerne.

Allerede nu, inden ansøgningsfristen den 15. august, står det klart, at behovet for forstærkning af digerne er større end forudset. Øer som Anholt, Omø, Birkholm og Egholm søger tilskud, som er på 50 procent af udgifterne.

»Pengene er mere end rigeligt brugt på forhånd,« siger formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. Alene på Omø, hvor hun bor, vil et nybygget dige koste omkring 6 mio. kr.

Stormfloden 2006
Omø var hårdt ramt under en stormflod i november 2006. Det indstrømmende havvand stod op i byen, og 25-30 huse blev oversvømmet. Mange mennesker måtte genhuses i op til et halvt år, mens husene blev totalrenoverede.

Svend Erik Hansen er talsmand for det udvalg, der står for at bygge et helt nyt dige på Omø, og hos ham stod vandet 27 cm højt overalt i huset.


Birkholms ydre dige
Birkholms højeste punkt er 1,1 meter og derfor er der dige hele vejen rundt om øen - og et ekstra dige rundt om den lille samling huse og gårde på midten af øen.
Foto: Henrik Kastenskov

»Vi har både den almindelige frygt for stormflod og frygten for, at de, der taler om klimaforandringer, har ret i, at vandet stiger, og stormene bliver hyppigere, så vi tør simpelthen ikke vente med at bygge det dige,« siger Svend Erik Hansen.

Statspuljen til støtte af de private diger på småøer blev netop indført efter novemberstormen i 2006, som førte til massive ødelæggelser af diger på en række øer.

Katastrofeområde
Usikkerheden om, hvad klimaforandringerne medfører, er udtalt blandt øboerne. Især frygten for hyppigere stormfloder er stor.

Peter Larsen på Lilleø i Smålandshavet husker tydeligt novemberstormen i 2006:

»Vandet steg og steg, 5 cm i timen. Det steg op til soklen af huset, så stoppede det. Næste dag gik jeg i waders i vand til maven. Øen blev erklæret katastrofeområde, og en militærhelikopter med politimesteren landede. Vi skulle evakueres. Vi nægtede, så ingen kom herfra. Vi gravede selv store huller i digerne, så vandet kunne komme ud, og tre dage efter var det væk.«

Oplevelser som den gør, at mange øboere ikke forstår, hvorfor det ikke er en statsopgave at sikre øerne mod klimaforandringerne. Ifølge officielle danske kilder stiger havet 30-100 cm frem mod år 2100 med den konsekvens, at større arealer oversvømmes ved stormflod.

»Det bør være en offentlig opgave at sikre de danske øer mod oversvømmelse, og vi kan lige så godt komme i gang nu,« siger formanden for småøerne, Dorthe Winther.

Ingen grund til panik
Kystinspektoratet maner til besindighed:

»Der er hverken grund til panik eller forhastede beslutninger,« siger souschef Carl Christian Munk-Nielsen.

»Vi kan godt vente og se tiden an og så løbende hæve højden, hvis der er behov,« siger han.

Ifølge Kystinspektoratets souchef stiger vandet ikke så meget de første 40 år, hvorefter den forudsete stigning accelererer.

Også Transportminister Hans Christian Schmidt (V) afventer udviklingen og siger, at kystsikring og klimaændringer er en landsproblematik, som rækker langt videre end øerne. Regeringen har foreløbig ikke fundet grund til generelt at forstærke diger som følge af klimaforandringer, som man gør det i Holland.

»Holland og Danmark kan i den sammenhæng ikke umiddelbart sammenlignes,« siger Hans Christian Schmidt.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

44. Kystsikring
Flere danske øer er truet af klimaforandringerne. Hvad kan de gøre for at sikre sig mod stigende vandstand?
Læs mere

45. Fiskerbrødrene fra Birkholm
På Birkholm i det det sydfynske øhav er der kun tre faste beboere tilbage. Brødrene Frede og Morten Mortensen og Fredes kone Margit. De to brødre bruger deres tid på at fiske ål og rejer.
Læs mere

Buddiken, Birkholm og Strynø i billeder
Tre meget forskellige øer i det sydfynske øhav. Buddiken, Danmarks mindste ø, Birkholm, hvor der kun bor tre mennesker fast og Strynø med 215 beboere, hvor der både er børnehave og skole.
Se billedserie
Danske øer
Der er 1.100 kilometer diger langs den danske kyst til at beskytte mod oversvømmelser.

I de indre farvande er stort set alle diger ejet af lodsejerne, og det er derfor en privat forpligtelse at vedligeholde dem.

På Omø vil hver lodsejers udgift til at bygge et nye dige som minimum være mellem 100.000 og 150.000 kr.

Video

Mød fiskerbrødrene på Birkholm
På øen Birkholm i det det sydfynske øhav er der kun tre faste beboere tilbage. Brødrene Frede og Morten Mortensen og Fredes kone Margit. De to brødre bruger deres tid på at fiske ål og rejer. Øen er en af Danmarks mindste beboede øer på under en kvadratkilometer. 

Hvis du vil vide mere
'