Sitemap | Avanceret søgning |

Småøer under stort pres

På de fleste danske småøer falder befolkningstallet, der er for mange ældre beboere, for få yngre tilflyttere og en færgedrift, der giver underskud. Jyllands-Posten fokuserer i en temaserie på livet i disse yderste yderområder.

Af Jørgen Kaarup
Publiceret 08-08-2010

Mange danske småøer er kommet i klemme mellem landspolitikernes løfter om at bevare livet på dem som en del af vores kulturarv og kravene til kommunerne om at spare penge. Det er nemlig kommunerne, der betaler for driften af færger og skoler, men disse to afgørende områder for liv og vækst på øerne er truet af spareplaner.

»Om 20 år vil nogle øer nok være totalt affolket, medmindre der sættes handling bag og penge af til at nå regeringens generelle målsætning om at opretholde liv i de danske yderområder,« siger Flemming Just fra Syddansk Universitetscenter.


Bro på Fejø

Foto: Henrik Kastenskov
 

Men der er ingen konkret, politisk handlingsplan for de danske småøer. Øerne er omfattet af det generelle mål for yderområderne om at være attraktive at bo og arbejde i, og både øernes minister, indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), og formanden for Folketingets Økontaktudvalg, Preben Rudiengaard (V), er varme fortalere for liv og en fremtid på de danske øer:

»Det er en del af vores nationale arv,« siger de.

Statens tilskud til øerne er efter kommunalreformen blevet en del af bloktilskuddene, og derfor er det kommunerne, der i praksis skal sikre den nationale arv. Men det kan være svært, når spareplaner i Lollands Kommune har ramt færgedriften til Fejø, Femø og Lilleø i Smålandshavet. Her er billetpriserne steget med 25 pct.

»Færgerne bør betales af staten, for færgen er jo øens landevej,« siger Lollands borgmester, Stig Vestergaard (S).

Hans kommune har ud over at hæve prisen for at sejle til de tre øer også truet med at lukke skolen på Fejø.

»Hvis staten dækker underskuddet på færgerne, skal vi nok tage os af skoler, børnepasning og anden service på øerne,« siger Stig Vestergaard.

Hans kommune står midt i en spareplan til 305 millioner kr., som skal være på plads inden 2013. Derfor skærer politikerne på Lolland i hele det kommunale budget - også på øerne. Bertel Haarder (V) siger, at det er en kommunes fulde ansvar at sikre, at det er muligt at bo på en ø - også som en erhvervsaktiv børnefamilie.

»Det er kommunerne, der prioriterer, og de får kompensation af staten, fordi der er ekstra udgifter ved at være en ø-kommune,« siger Bertel Haarder.

Han vil ikke bestride, at en kommune som Lolland måske skal have flere penge fra staten - men statsdrevne færger afviser han helt.


Femøfærgen
Det tager 50 minutter at komme til Femø.
Foto: Henrik Kastenskov

Ingen tilflyttere
Midt i slagsmålet om penge og ansvar står øboerne, som i tilfældet Fejø har lagt et stort arbejde i at tiltrække nye beboere. Det frivillige arbejde har båret frugt, så en del børnefamilier nu er flyttet til øen.

Nu frygter mange på Fejø, at de bebudede kommunale spareplaner vil betyde, at alt går i stå igen.

»Når færgen bliver dyrere, og der er trusler om at lukke skole og ændre børnepasning, får vi ingen nye indbyggere til øen,« siger formanden for Fejø Beboerforening, Kasper Tøgern.

På en gård midt i Østerby på Femø, nabo til Fejø, går Chris Pedersen og klipper hæk. Hun er lærer og pendler til Lolland sammen med sine to børn på 11 og 14 år. Otte er de på færgen om morgenen. Familien er den ene af to børnefamilier, der er tilbage.

»Der er ingen børnefamilier flyttet hertil, siden skolen blev lukket for 15 år siden,« siger Chris Pedersen.

I dag er Femø en "seniorø", hvor de fleste tilflyttere er gået på efterløn.

»Det er samhørigheden, hjælpsomheden og stilheden, der gør det attraktivt at bo her", siger hun.

Som så mange andre yngre ø-boere har Chris Pedersen familiebånd til Femø. Hendes mor er født på Femø, og derfor er der mange minder og relationer fra barndommen og besøgene på øen. En scooter kører ind på gårdspladsen, og hendes mand Flemming Bech har fået fri fra sit arbejde som vejmand på Femø og Fejø. Et arbejde, der passer ham godt, for det giver mulighed for at være hjemme oftere, end hvis han skulle til fastlandet for at arbejde.

Perfekt for børn
Parret er enige om, at det er godt for børn at vokse op i det lille og trygge samfund, hvor også farmor bor.

»Det er ikke svært at få kammerater med hjem, som jo nærmest synes, at det er som at komme til udlandet, når de besøger os. Og børnene har historien med sig, fordi de omgås ældre mennesker og hører om livet i gamle dage. F.eks. sagde vores datter Johanne på 14 år, at hun i år var glad for, at vi skulle være hjemme hele ferien,« fortæller Chris Pedersen.

Ægteparret er typiske repræsentanter for de børnefamilier, som Jyllands-Posten har mødt på en rundtur til en række af de danske småøer. De er flyttet tilbage til en ø, som de kender, fordi de har eller har haft familie på øen. De husker barndommen som tryg og overskuelig med mange kvaliteter i og store fordele i, at de fleste kender hinanden på en mindre ø.

De er flyttet tilbage efter at have taget en uddannelse og måske været ude at rejse. De har fundet en partner, og enten har den ene eller begge tilknytning til øen, når de vælger at flytte tilbage og etablere sig som øboere.

Som Søren og Helle Svennesen på Barsø ved Aabenraa med kun 22 beboere. De er begge landmænd. Derfor besluttede de at købe den gård, der var Sørens barndomshjem, hvor de nu bor med Caroline på 11 år og Frederikke på 9 år. Da begge forældre arbejder hjemme, er det til at håndtere, at pigerne skal hentes fra skole. Om morgenen tager de selv færgen og bliver hentet af en taxa. Eller Brian og Rie Zenica Selle på Sejerø ved Kalundborg med 370 beboere. Hun er malermester, han vejmand, og de har tre børn. På Sejerø er der skole, og derfor er flere børnefamilier de senere år flyttet tilbage til den ø, hvor bedsteforældrene stadig bor.

»Det er det perfekte sted for børn, fordi de lærer at løse konflikter på en helt anden måde,« siger Rie Zenica Selle.

»De er jo tvunget til at være sammen på tværs af alder og køn, og det giver en anderledes respekt - og en konflikt, der ikke løses, betyder, at der én mindre at lege med - derfor løses den.«

Den onde cirkel
Problemet er, at der er for få øboere af deres slags. Befolkningstallet falder støt på de fleste småøer. Der bor nu halvt så mange på de 27 småøer, som der gjorde i 1950.

Hovedårsagen er, at landbrug og fiskeri ikke længere beskæftiger særlig mange mennesker. Især landbrugets store ændring til store brug på få hænder har kostet øerne mange arbejdspladser og beboere.

Næste skridt i den onde cirkel er kendt fra mange landsbyer og landområder: Børnetallet falder, skolen og købmand lukker, befolkningen bliver ældre og ældre, de unge rejser væk for at uddanne sig, børnefamilier bliver en mangelvare, og pludselig er det et samfund under afvikling.

Årets succeshistorie blandt småøerne er hentet på øen Endelave ud for Horsens, som på et år har øget befolkningstallet med knap 15 procent eller 29 nye ansigter på øen. Fra 168 beboere i 2009 til nu 197. Og væksten er sket på trods af en times sejlads, som normalt er alt for lang sejltid, hvis en ø skal tiltrække nye, især yngre, beboere.

Endelaves yngste tilflytter, Anders Møller på 23 år, forklarer det sådan her.

»Vi har skole, læge og købmand og et meget aktivt foreningsliv. Det er en ø i fremdrift, og de første familier trak andre med. Og med en færge, der sejler tre gange om dagen og fem kvarter til Horsens, er det jo ikke anderledes at bo her end i en forstad til Århus eller København,« siger den unge it-supportelev.

Endelave skole har 15 børn, der går til 7. klasse. Uden skolen ville det ikke være muligt at tiltrække nye familier, og kommunen har aldrig overvejet at spare den væk.

»Vi får jo ingen nye skatteydere til øen, hvis skolen er lukket,« siger formanden for Børne og Ungeudvalget i Horsens Kommune, Peter Sørensen (S).

»For os er det en prioritering at bevare et levende samfund på en ø som Endelave,« siger Peter Sørensen.

Kun syv af de 27 småøer har fået flere beboere det seneste år, og Endelave er mest markant med sine 29 nye endelavitter.

Alle elsker øerne
To forskere, som kender problemerne i Danmarks landdistrikter godt, er Hanne W. Tanvig fra Københavns Universitet og Flemming Just, der leder Syddansk Universitets Center for Landdistriktsforskning.

De er enige om, at øernes grundproblem er det samme som i Danmarks yderområder - bare lidt værre på grund af færgetransporten, og fordi båndbredden på internettet til øerne ofte er for ringe.

Bredbåndet blev ellers af en del politikere set som øernes redning, fordi mange selvstændige ville kunne slå sig ned og arbejde hjemmefra. Det er bare ikke muligt, fordi netforbindelserne er for dårlige. F.eks. deler Agersø og Omø med 378 beboere tilsammen en forbindelse på 8 MB, svarende til hvad mange i en by har - pr. husstand.

»Alle elsker øerne, men der er bare ikke så mange, der gør noget ved det,« siger Flemming Just.

Han mener, at det bør være statens opgave at sikre infrastrukturen i form af færger og bredbånd, hvis øerne skal bevares som levende samfund.

Hanne W. Tanvig ser et håb i et projekt som Læsø Saltsyderi. Et eksempel på, at en ø trækker nye turister til. Turisterne bliver ambassadører for den gode, oplevelsesrige historie, øen bliver kendt, og det trækker både nye erhverv og mennesker til.

»Viden, værdier og historier, der er forankret lokalt, kan sælges globalt,« siger Hanne W. Tanvig og tilføjer, at råvaren land og natur kan udnyttes på mange nye måder, når landbruget er væk som hovederhverv.

Formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, mener, at det manglende bredbånd er en stor hindring for udviklingen. Derfor har hun bedt videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) om statens hjælp til hurtig etablering af effektive netforbindelser på øerne.

»Vi bliver de sidste i dette land, der får leveret bredbånd, hvis etableringen alene skal ske på markedsvilkår. Det kan føre til en endnu hurtigere afvikling af øerne, fordi netkapacitet er afgørende for både erhverv, bosætning og undervisning på øerne,« siger Dorthe Winther.

Øer på private hænder
Privatisering kunne være en løsning for nogle af de danske øer: Fænø i Lillebælt og Vejrø mellem Lolland og Sjælland er købt af private med pengepungen i orden.

Fænø er Danmarks største privatejede ø og er købt af Flemming Skouboe, tidligere ejer af LM Glasfiber. Der er privat færge, en nybygget, arkitekttegnet "herregård" og fire nyrenoverede gæstehuse. Hele øen kan lejes til f.eks. konferencer eller jagt, der arrangeres bl.a. eksklusive middagsselskaber.

Vejrø lægger med overskriften "Tid til forkælelse, fred og fordybelse" som Fænø op til eksklusive arrangementer, møder, konferencer, jagt m.m. Den ejes af Saxo Banks direktør, Kim Fournais. På øen bygges der lejligheder, konferencelokaler, restaurant og en del andre ting. Byggeriet forventes færdigt til november, og først da er konceptet for øen fuldt udbygget, oplyser direktør Thomas Gellert Larsen, Vejrø Aps.

»Vi er i fuld gang og tror på det, herunder også på, at vi kan skabe synergi med produktion af kvalitetsfødevarer på de andre, mere "normale" øer, siger direktøren på Vejrø. Vejrøs mål om at give unikke oplevelser omfatter nemlig også kvalitetsfødevarer, som produceres i samarbejdet "Ø-specialiteter". Is fra Skarø og øl fra Fur Bryghus er blandt de mest kendte ø-specialiteter.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Links

Sammenslutningen af danske småøer (Dansk)
Sammenslutningen af danske småøer er en forening, der varetager fælles interesser for alle Danmarks mindre øer. Deres fælles Hjemmeside er også en portal med adgang til de enkelte øers hjemmesider. Sekretariatet udgiver også Ø-Posten, der udkommer 6 gange om året og giver et godt indtryk af, hvad der rører sig ude på øerne.

Smålandsøernes weblog (Dansk)
De tre lollandske øer, Askø, Femø og Fejø, blogger og samarbejder for udvikling af deres lokalsamfund.

Småøernes Erhverv (Dansk)
Hjemmesiden giver et overblik over det mylder af virksomheder, der ligger på de danske øer.

Ø-turisme (Dansk)
Her får man en oversigt over forskellige øers seværdigheder, sejlruter, hvor man kan overnatte, spise og købe ind.

Opgaver

39. Færgedrift til øerne
Statens tilskud til øerne er efter kommunalreformen blevet en del af bloktilskuddene, og derfor er det kommunerne, der i praksis skal stå for færgedriften.
Læs mere

40. Færgedrift med statstilskud
På Lolland skal politikerne inden 2013 skære i hele det kommunale budget - også på øerne.
Læs mere

41. Læs et kommunalt budget
Hvor kommer pengene fra og hvad går de til i jeres kommune?
Læs mere

Øer i Danmark

Der er 405 navngivne øer i Danmark - af dem er 82 beboede, heri medregnet øer som Sjælland, Fyn, Lolland og Falster.

Fire øer er selvstændige kommuner: Læsø, Fanø, Samsø og Ærø. Her bor 15.881 mennesker

27 øer er samlet i Sammenslutningen af Danske Småøer.
Hvad koster de 27 småøer?

Der findes ingen samlet oversigt over udgifter og tilskud, men et kvalificeret skøn er, at hver af de 4.927 beboere på de 27 danske småøer årligt støttes med 26.000 kr., inkl. drift af færgerne. Den største post er færgedriften. Billetindtægterne dækker langtfra omkostningerne. Derfor giver stat og kommuner driftstilskud til færgerne, fordelt med to tredjedele til staten og en tredjedel til kommunerne. I 2010 støttes færgerne med 100 mio. kr.

Persontransport er gratis for øboere, men de skal betale for at få bilen med færgen. Den gratis transport koster ca. otte mio. kr. om året.

Staten yder et tilskud til kommuner med særlige udgifter knyttet til øer som skoler med få elever, børnepasning, ældrepleje etc. I 2010 12 mio. kr.

Desuden er der puljer til at sætte nye projekter i gang på småøerne, i gennemsnit tre-fire mio. kr. pr. år.

Endelig får landmænd på øerne et særligt EU-tilskud, fordi det koster ekstra at fragte varer til og fra øen.
Kort

'