Sitemap | Avanceret søgning |

Ny på øen - en integrationshistorie

For at falde til på en ø må man give afkald på noget af sig selv og sine egne værdier, siger Malene Lundén, der som 21-årig flyttede fra København til Samsø.

Af Agnete Stoffregen
Publiceret 19-07-2010

Danmarks mindre øer satser på at tiltrække nye beboere for at opretholde velfungerende samfund. Men for tilflyttere er det ikke altid nemt at blive en del af øens liv.

For at blive optaget i et lille samfund må man selv gøre en ekstraordinær indsats. Det kan Malene Lundén tale med om. Som 21-årig brød hun op fra København for at bosætte sig alene på Samsø.

»Jeg flyttede, for at komme væk fra byens flygtighed,« siger den tidligere ærke-københavner, der har levet 23 år på den lille ø midt i Kattegat.


Tilflytter
På en ø kan man ikke gemme sig i mængden, siger Malene Lundén.
Foto: Foto: Malene Lundén

»Jeg ville kunne overskue, hvor den mad jeg spiste kom fra - og hvilke mennesker, jeg var omgivet af.«

I sin tid på Samsø har hun set mange tilflyttere komme og gå. Efterhånden er hun vokset så meget fast, at hun opfatter tilflyttere som midlertidige elementer på øen.

De fleste nytilflyttere begår den fejl, at de holder sig til andre nytilkomne. For at tilpasse sig ø-livet skal man involvere sig, også med mennesker man ellers ikke havde haft noget tilfælles med, konstaterer Malene Lundén:

»Man tvinges til at opgive en del af sine egne værdier, give afkald på noget af sig selv - eller flytte igen.«

Håndbold og menighedsråd
Malene Lundén slog rod i den lille havneby Kolby Kaas på Samsøs sydvestlige side. Hun har to børn med sin mand, der er indfødt samsing, og driver et atelier, hvor hun udstiller egne fotografiske værker.

Efter årelangt engagement i projekter, foreninger og ø-liv tør den lokale ildsjæl i dag kalde sig "halvt samsing". Men før hun kom så langt, gik en lang proces med gradvis optagelse i lokalsamfundet.

Hurtigt efter sin ankomst til Samsø opdagede Malene Lundén, at sport kunne åbne døre. Som habil håndboldspiller blev hun hurtigt en del af fællesskabet i den lokale håndboldklub:

»Når jeg fik håndboldtrøjen på, blev jeg accepteret som en del af holdet. Den første vinter var jeg som et nyt krydderi, folk kunne snakke lidt om. Det gentog sig de næste vintre, indtil de vænnede sig til mig.«

Efterhånden som hun stiftede venskab med nogle af øens ældre indbyggere, kom hun også til at forstå, hvad der egentlig foregik i det samfund, hun var ved at blive en del af.

Hun oplevede ikke længere øens liv på overfladen men hørte fortællingerne om fortiden og øens slægter, som øens gamle holder nøje rede på.

Tre år efter sin ankomst til øen blev Malene Lundén opfordret til at stille op til det lokale menighedsrådsvalg og blev valgt ind.

Sine otte år i menighedsrådet kalder hun et rent integrationskursus, som lærte hende at samarbejde på kryds og tværs af det lokale samfund.  

Siden har hun involveret sig i projekter omkring alt fra kunst til alternativ energi og arbejdet i tæt samarbejde med den ø-befolkning, hun langsomt selv blev en naturlig del af.

I øjeblikket arbejder hun på et projekt omkring infrastruktur, der skal skabe bedre forudsætninger for at drive selvstændigt erhverv på øen - og dermed forhåbentlig tiltrække flere øboere.

Sociale spilleregler
Øen har sociale spilleregler, som man ikke ustraffet bryder. I dag udgør de en naturlig del af hverdagen for Malene Lundén, men et smil spiller på hendes læber, mens hun forklarer, hvorfor man altid skal vinke til folk, når man kører forbi dem på Samsø:

»Man tilkendegiver, at man har set dem - så slipper man for at sætte unødvendige tanker i gang. På den måde bliver det tydeligt, om man er inde eller ude i samfundet - for på en ø er det en katastrofe, hvis man kommer i konflikt med hinanden.«

Man kan ikke gemme sig i mængden, anonymitet findes ikke i så lille et samfund. Derfor beskriver Malene Lundén ø-liv som det modsatte af   iscenesættelse.

»Det er anti-XFactor. Vi ser hinanden i arbejdssituationer, privat og til sport. Vi kommer helt ind i hinandens kulisser, hvor man i byer kun ser det, der foregår på de forskellige scener.«

Ø-dannelse
Gennem 23 år på Samsø har Malene Lundén tilegnet sig det, hun med sit eget udtryk kalder ø-dannelse.

Ø-dannelse tilsiger, at man må give noget tilbage til samfundet og naturen til gengæld for det, man modtager. At man skal levere det tilbage, man låner i lidt bedre stand, end man fik det.

Den forståelse har vi mistet i dag, fordi vi indgår i så store enheder, forklarer hun, men ved at flytte til en ø kan man genfinde lidt af den tabte visdom.  

På det personlige plan har ø-liv lært Malene Lundén ikke at blotte sig for hurtigt, men skabe tryghed omkring sin egen person, før hun åbner sig for meget.

I det hele taget er det et godt råd at udvise lidt tilbageholdenhed, hvis man skal begå sig som ny i et lille øsamfund, mener hun:

»For hvis man lærer at holde mund, får man også noget at vide.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Opgaver

27. Ø-integration
Hvis man flytter til et nyt sted og gerne vil falde godt til, er det ofte en rigtig god ide at involvere sig i det lokale samfund.
Læs mere

28. Flyt til Samsø
I de næste opgaver skal du forestille dig, at du skal flytte til Samsø.
Læs mere

29. Planlæg et weekendophold
Du og din familie skal på weekendtur til Samsø. Men hvad skal I lave og hvor skal I bo?
Læs mere

Udfordringerne
Hvordan hænger øernes økonomi sammen, hvad betyder kommunalreformen for øerne, hvordan går det tilflytterne - og hvad hvis man bor på en ø og bliver syg? Find svar på disse og mange andre spørgsmål her.
Gå til tema
At bo på en ø
5 hurtige spørgsmål til Malene Lundén

Hvad er det værste ved at bo på en ø?
Vi øboere er dårlige til at give og tage kritik. Man taler helst ikke om det dårlige, men venter til sidste øjeblik, før man reagerer på det, som ikke fungerer. For kritik kan let blive opfattet personligt.

Hvad vil du selv kritisere ved Samsø?
Jeg er imod, at man laver stillegader her. Folk, der kommer på besøg, skal kunne mærke, at biler og traktorer kører igennem byen, at der foregår noget - vi er jo ikke et reservat.

Hvilke midler skal der til, for at lokke folk til øen?
Mennesker, der har lyst til at komme og bo hos os, de skal ikke lokkes med penge og tilskud. Vi skal snarere sige til dem, at det koster noget. Her skal investeres rent menneskeligt - og det skal folk have at vide på forhånd.

Hvem klarer nemmest at omstille sig til ø-livet?
Som regel klarer folk det bedst, hvis de er kommet på øen i en årrække på forhånd. De er forberedt på, hvordan det er om vinteren.

Hvad får man ud af at flytte til en ø?
Man får et helle fra den selvoptagethed, der kendetegner vores kultur. På øen er man ikke "på". Man får til gengæld en synlighed, som er noget helt andet. Synlig på øen bliver du ved, at de andre stiller ind på dig.

Hvis du vil vide mere
'