Sitemap | Avanceret søgning |

Norge kæmper for yderområder

Norge har gennem årtier kæmpet for at holde liv i små, isolerede samfund i landets yderområder. Trods de politiske bestræbelser og store økonomiske tilskud stemmer nordmændene med fødderne - og flytter mod de større byer.

Af Agnete Stoffregen
Publiceret 19-07-2010

Udkantsområder, isolerede landsbyer og småøer står nordmændenes hjerte nær. Og det er der historiske årsager til ifølge professor Tore Hansen, som forsker i kommunal forvaltning ved Universitetet i Oslo:  

»Norge har aldrig haft en feudalstruktur, vi har ikke haft mange landarbejdere. Langt de fleste mennesker har ejet deres egen lille jordlod - og derfor er de fleste nordmænd stadig utrolig knyttet til det lokalområde, de stammer fra.« 

Bygdenorge 
De varme følelser for yderområderne giver sig konkret udslag i norsk politik. For at holde liv i isolerede, små samfund og lokkes veluddannede nordmænd med lavere skatter og med delvis eftergivelse af studielån - hvis de altså er villige til at tilbringe nogle år højt mod nord eller på en forblæst ø i Vestlandet.  


Nordmænd søger mod de større byer
Folk flytter hellere fra Norges udkanter og ind mod byerne end omvendt. Her er en færge på vej ind i Oslofjorden.
Foto: Carsten Ingemann

Den økonomiske understøttelse af "Bygdenorge", som de små udkantssamfund kaldes, er så fasttømret et begreb i norsk politik, at ingen politiske partier tør trække tæppet væk under støtteordningerne.  

Ikke desto mindre flytter folk stadig fra udkanterne ind til byerne, og Tore Hansen tegner et pessimistisk billede af fremtiden for de norske udkantsområder:  

»Norges omfordelingspolitik har været rettet mod at bevare bosætningen, som den var. Den politik har svigtet. Vi må spørge, om det i det overhovedet er muligt at opretholde et acceptabelt niveau af sundhedssystemer, skoler, ældrepleje og kultur i de små kommuner.«

Kommunale indtjeningskilder
Svaret blæser i vinden over de norske fjeldsider. En kommunalreform, som den Danmark gennemførte i 2007, er utænkelig i Norge. Her har Stortinget vedtaget, at alle kommunesammenlægninger skal ske frivilligt.

I stedet har de enkelte kommuner grebet til at danne fælles firmaer, der for eksempel står for ældreplejen i to eller tre kommuner. Andre udkantskommuner har overlevet ved at tjene penge på modtagelsescentre for asylmodtagere og flygtninge.

Den bedste forretning for de små norske kommuner udgøres af deltidsbeboere. Mennesker, som deler deres tid mellem livet i storbyen og hytten eller sommerhuset i yderområdet.

Norge affolkes
Mange små øer i Oslofjorden oplever en opblomstring takket være velbeslåede deltidsbeboere, men de en undtagelse fra den generelle regel: Norges yderområder affolkes.

I de senere år viser heller ikke ældre nordmænd interesse for at flytte ud til bygderne, når de når pensionsalderen, siger Tore Hansen:

»Livet i Norges yderområder kan være barsk. Om vinteren er mange øer helt isoleret af sne og is. Hvis folk drømmer om at flytte et andet sted hen, når de bliver ældre, så er det til et varmere sted - en ø i Spanien for eksempel.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Udfordringerne
Hvordan hænger øernes økonomi sammen, hvad betyder kommunalreformen for øerne, hvordan går det tilflytterne - og hvad hvis man bor på en ø og bliver syg? Find svar på disse og mange andre spørgsmål her.
Gå til tema
Hvis du vil vide mere
'