Sitemap | Avanceret søgning |

1989 - Tidslinje

Året 1989 var verdenshistorisk. Følg udviklingen dag for dag i de begivenheder, der blandt andet førte til Berlin-murens fald og det kommunistiske systems kollaps.

Af Jens Kaiser
Publiceret 12-08-2009

Januar:

1.: Polske intellektuelle kræver valgsystemet demokratiseret.

2.: Pravda skriver i Sovjetunionen, at kommunistpartiet halter bagefter, når det gælder gennemførelsen af glasnost (åbenhed, red.) og perestrojka (omforandring, red.).

3.: Den sovjetiske regeringsavis Isvestija optager som den første sovjetiske avis tekstsideannoncer.

4.: Amerikanske jagerfly nedskyder i selvforsvar to libyske jagerfly over Middelhavet.

5.: Den sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov nomineres som kandidat til det nye parlament, De Folkedeputeredes Kongres.

7.: Japans 87-årige kejser Hirohito dør.

8.: Sovjets leder Mikhail Gorbatjov bebuder nedskæringer af forsvarsudgifterne på grund af økonomien. Udenrigsminister Eduard Sjevardnadze oplyser, at Sovjet har indstillet produktionen af kemiske våben.

9.: Ni østtyskere nægter at forlade Vesttysklands repræsentation i Østberlin. De kræver udrejsetilladelse.

10.: I Tjekkoslovakiet bliver forfatteren Vaclav Havel fængslet. Hastigheden på et tog i Frankrig måles til 410 km/t, hvilket er verdensrekord.

11.: Ungarns parlament vedtager at fremskynde lovforslag, der skal gøre politiske partier lovlige. »Vi havde til hensigt at ændre en nation, i stedet ændrede vi en verden,« sagde den afgående amerikanske præsident Ronald Reagan i afskedstalen til kongressen.

13.: Polens regering er villig til at anerkende den frie fagforening Solidaritet, hvis den vil hjælpe med at gennemføre politiske og økonomiske reformer.

15.: Voldsomme kampe mellem politi og demonstranter i Prag i Tjekkoslovakiet: 4000 mindes studenten Jan Palach, der i 1968 begik selvmord, da Sovjet invaderede landet for at kvæle de reformer, der blev kaldt foråret i Prag .

16.: Uroen i Prag fortsætter, og i Polen meddeler landets stærke mand, general Jaruzelski, at kommunistpartiet kan acceptere frie fagforeninger og større politisk frihed under forudsætning af, at roen i landet ikke forstyrres.

17.: 14 ledende systemkritikere tilbageholdes fortsat i Prag.

18.: 5000 demonstrerer i Prag. I Østtyskland udtaler udenrigsminister Oskar Fischer: »Muren er ikke et levn fra Den Kolde Krig, men en faktor til stabilitet i Europa.«

20.: George Bush indsættes som præsident i USA. Han afløser Ronald Reagan, der i den sovjetiske avis Pravda får eftermælet, at han i sin præsidenttid gik bort fra stereotype opfattelser.

23.: Østtysklands stats- og partichef Erich Honecker bebuder, at DDR's militærudgifter i løbet af to år vil falde 10 procent.

24.: Amnesty International kritiserer Østtyskland for at straffe borgere for alene at have kontakt med udenlandske organisationer.

27.: Polens indenrigsminister Czeslaw Kiszczak og Solidaritets Lech Walesa diskuterer legalisering af Solidaritet og en eventuel koalition. I Tjekkoslovakiet bebuder regeringen, at forsvarsudgifterne skal reduceres med 15 pct. de næste to år.

28.: Solidaritet ønsker ifølge Lech Walesa, at forhandlingerne skal være begyndelsen på at fjerne det kommunistiske magtmonopol.

29.: Vesttysklands forsvarsminister Rupert Scholz kræver en reduktion af Natos atomvåben i landet. Under parolen "Ned med kommunisterne" demonstrerer hundreder af unge i Gdansk i Polen. Systemkritiker Andrej Sakharov opfordrer til, at der gennemføres en offentlig retssag mod Josef Stalin. CDU og FDP taber valget i Berlin, mens SPD frem.

30.: Kohl erkender nederlaget i Berlin og siger, at man vil tage fat på spørgsmålene om gæstearbejdere, asylsøgere og immigrationen fra østlandene. I Jugoslavien bebuder admiral Petar Simic, at hæren er parat til at gribe ind i den politiske magtkamp.

Februar:

1.: Jugoslaviens Kommunistiske Parti vil fremrykke sin kongres i forsøg på at stoppe den voksende splittelse i landet.

5.: Den sidste sovjetiske soldat har forladt Afghanistans hovedstad Kabul. I Polen siger præsident Wojciech Jaruzelski, at Solidaritet kan gøres lovlig, fordi den nu arbejder forretningsmæssigt og konstruktivt.

6.: I Østtyskland skyder grænsebetjente Chris Gueffroy. Han bliver det sidste dødsoffer i forsørget på at flygte fra Øst til Vest.

7.: Kosovo-albanere i Jugoslavien nedlægger arbejdet i protest mod manglende selvstyre.

8.: Rundbordssamtalerne mellem regering og opposition, først og fremmest Solidaritet, indledes i Polen.

9. I Polen er repræsentanter for regeringen og fagforeningen optimister efter møder om fagforeningsfrihed. Sovjets forsvarsminister Dmitrij Jasov foreslår, at Nato og Warszawa-pagten forhandler om begrænsninger af flådestyrken.

10.: Den kendte tjekkoslovakiske forfatter Vaclav Havel tiltales for at have anstiftet kriminelle handlinger og risikerer to års fængsel. Lech Walesa opfordrer i Polen til seks ugers strejkestop for at give plads til forhandlinger mellem regeringen og oppositionen.

11.: I Ungarn vedtager kommunistpartiets centralkomité et kompromis. Opstanden i 1956 skal i fremtiden betegnes som "en folkeopstand, der efter voldsomme sammenstød tog karakter af en kontrarevolution."

12.: Centralkomiteen i Ungarns Kommunistiske Parti har besluttet, at landet ikke er rede til et flerpartisystem, men at et sådant gradvist skal indføres. Tusinder af pakistanere angriber det amerikanske kulturcenter i Islamabad med krav om, at Salman Rushdies "De Sataniske Vers" bliver forbudt i USA.

14.: Iran religiøse overhoved ayatollah Khomeini beordrer trosfæller over hele verden til at opspore Salman Rushdie og henrette ham.

15.: Billedet af general Boris Gramov går verden rundt. Som den sidste sovjetiske soldat forlader han Afghanistan. I Polen siger ministerpræsident Mieczyslaw Rakowski, at Polen ikke vil følge Ungarns spor og indføre et politisk system med flere partier.

16.: For første gang offentliggør en polsk avis med myndighedernes accept beviser for, at det var Sovjetunionen, der stod bag Katyn-massakren mod polske officerer under Anden Verdenskrig.

17.: Irans præsident Ali Khamenei udtaler, at dødsdommen over Salman Rushdie kan ophæves, hvis han undskylder over for alle muslimer, at han har fornærmet deres tro. I Polen vil de love, der forbyder fagforeninger, blive ændret.

18.: Forfatteren Salman Rushdie beklager, at hans bog har stødt mange troende.

19.: Ayatollah Khomeini fastslår, at det er enhver muslims pligt, at sikre, at Salman Rushdie bliver sendt til helvede.

20.: EF's udenrigsministre fordømmer Khomeinis dødsdom og trækker deres ambassadører hjem fra Teheran.

21.: Iran svarer igen ved også at kalde sine ambassadører hjem fra EF-landene. Forfatteren Vaclav Havel bliver idømt ni måneders fængsel og siger efter dommen: »Jeg føler ikke, at jeg er skyldig. Og jeg fortryder intet. Men når jeg skal straffes, vil jeg acceptere min straf.«

22.: I Moskva sikrer Boris Jeltsin sig ved et valgmandsmøde stemmer nok til, at han er kandidat ved det kommende valg.

23.: Gruppen Islamisk Jihad truer i Libanon med at dræbe 17 vestlige gidsler, hvis ikke Vesten fordømmer Salman Rushdie og hans bog "De Sataniske Vers".

24.: I Indien kommer det til demonstrationer og uroligheder mod "De Sataniske Vers", og politiet skyder 10 muslimske demonstranter. Kosovo i Jugoslavien er lammet af generalstrejke.

25.: Voldsomme uroligheder hærger Krakow i Polen i anledning af sammenstød mellem politi og studenter. 500 mennesker danner i Ungarn landets første frie fagforening.

26.: Ayatollah Khomeini siger under et møde med Sovjetunionens udenrigsminister Eduard Sjevardnadze: »Stærkere bånd mellem Iran og Sovjetunionen vil hjælpe i kampen mod det djævelske Vesten.«

27.: Iran indenrigsminister Ali Akbar Mohtashemi oplyser, at alle fængslede modstandere af det islamiske regime nu er henrettet. I Kosovo i Jugoslavien er der indført undtagelsestilstand, og provinsens partileder trækker sig tilbage.

28.: Iran stiller Storbritannien overfor et ultimatum: Hvis ikke landet inden for en uge ændrer den umoralske holdning overfor islam, vil Iran afbryde alle diplomatiske forbindelser med landet. Polens præsident Jaruzelski er parat til at bruge hæren mod oppositionen, hvis den prøver at overtage magten.

Marts:

1.: Myndighederne indfører undtagelsestilstand i Kosovo. DDR vil udvikle en ny strategi for militæret, så det kan operere mere defensivt.

2.: Jugoslavisk militær arresterer strejkelederne i Kosovo.

3.: Lederen af Solidaritet, Polens frie fagforening, Lech Walesa, modtager en menneskerettighedspris af Europarådet. Ungarn og en række vestlige lande anmoder en om FN-undersøgelse af påståede krænkelser af menneskerettigheder i Rumænien.

5.: Libyens leder Muhammar Kaddafi bakker op om ayatollah Khomeinis dødsdom over Salman Rushdie. Kaddafi betegner "De Sataniske Vers" som et zionistisk-imperialistisk komplot, og islam tilgiver ikke frafaldne. Tysklands forbundskansler Helmut Kohl er optimistisk før de kommende dages nedrustningskonference i Wien. Han øjner muligheden for, at Øst og Vest kan skabe et godt og vedvarende naboskab. I Kosovo er de væbnede styrker sat i højeste alarmberedskab, og der er også udbrudt voldsomme kampe i Tibet mellem demonstranter og politi.

6.: Uroen fortsætter i Tibet med nyt sammenstød. I Letlands hovedstad Riga afbryder massive politistyrker en demonstration mod censur og for pressefrihed.

7.: Sloveniens kommunistiske parti opfordrer til, at Jugoslaviens etpartisystem erstattes med et pluralistisk system med flere partier. Kina indfører undtagelsestilstand i Tibets hovedstad Lhasa.

8.: Storbritannien udviser et stort antal iranere. I Tibet fængsles flere hundrede tibetanere.

9.: De jugoslaviske styrker anholder adskillige albansk-orienterede forretningsfolk og politikere. Alle udlændinge bliver udvist fra Tibet, og i Polen er der opnået enighed mellem regeringen og Solidaritet om frie valg til et nyoprettet senat.

10.: Tibets eksilleder Dalai Lama opfordrer verdens ledere til at hjælpe med at stoppe den kinesiske undertrykkelse. Irans parlament vedtager et ultimatum til Vesten: Enten indsamles alle eksemplarer af "De Sataniske Vers" og brændes, eller også vil striden mellem muslimer og Vesten fortsætte i al evighed.

11.: Solidaritet og regeringen i Polen enes om en dyrtidsregulering af lønnen.

13.: Kina tilbyder forhandlinger med Dalai Lama om Tibets fremtid. Tysklands kansler Helmut Kohl erkender at hans parti, CDU, er i krise efter nyt valgnederlag i Hessen.

14.: Saudi-Arabien erklærer, at det ikke umiddelbart er parat til at støtte Irans fatwa mod Salman Rushdie.

15.: I Sovjet er der for første gang offentliggjort statistikker over indsatte i fængsler og arbejdslejre. I Ungarn demonstrerer tusinder til ære for landets fortid og for en bedre fremtid.

16.: Walter Momper, SPD, bliver Berlins nye overborgmester.

17.: I kvarterer med mange muslimske beboere, forbyder den belgiske regering højtlæsning af Salman Rushdies bog "De Sataniske Vers".

19.: Forud for valget demonstrerer tusinder af mennesker i Moskvas gader til fordel for Boris Jeltsin.

20.: EF-landene sender sine ambassadører tilbage til Iran.

21.: Boris Jeltsin advarer mod risikoen for valgsvindel ved det kommende valg og opfordrer til at holde vagt ved hvert eneste valgsted.

22.: Tibets eksilregering benægter, at der er direkte kontakt mellem de kinesiske myndigheder og Dalai Lama.

23.: Stanley Pons og Martin Fleischmann oplyser, at de har gennemført fusion ved stuetemperatur ved Utahs Universitet. Der udbryder voldsomme kampe i Kosovo mellem albanere og jugoslaviske politifolk. Lech Walesa advarer regeringen om, at befolkningen er parat til at kæmpe for reformer i gaderne, hvis regeringen ikke er parat til ændringer. I Ukraine er der fundet en massegrav med ofre for Stalintidens hemmelige politi. Ungarns parlament vedtager en lov, der tillader strejker.

24.: Supertankeren "Exxon Valdez" støder på grund ud for Alaskas kyst. Skibet lækker råolie, og der er frygt for en miljøkatastrofe.

25.: Tusinder af tilhængere af Boris Jeltsin er atter på gaden i Moskva før morgendagens valg.

26.: Boris Jeltsin vinder en jordskredssejr ved parlamentsvalget. I Moskva opnår han 89,2 pct. af stemmerne.

27.: Tre mennesker bliver dræbt ved nye sammenstød i Kosovo.

28.: Etniske albanere stormer en politistation i Kosovo, og én bliver dræbt.

29.: Overhovedet for de muslimske menigheder i Belgien, Holland og Luxembourg, imam Abdullah al Ahdal bliver dræbt med to nakkeskud. I Kosovo stiger dødstallet, og den aktuelle konflikt har kostet 23 mennesker livet.

30.: Mikhail Gorbatjov meddeler førende avisredaktører i Moskva, at de ikke skal dramatisere resultatet af parlamentsvalget.

31.: Den muslimske gruppe "Sandhedens Soldater" tager ansvaret for mordet på imam Abdullah al Ahdal i Bruxelles. Serbien udlover boliger og dobbelt løn til serbere, der vil bosætte sig i Kosovo.

April:

1.: Sovjetunionen sender et miljøskib til Alaska for at hjælpe med oprydningen efter "Exxon Valdez"' grundstødning og olieudslip. Tibetanske demonstranter angriber Kinas ambassade i New Dehli, Indien.

2.: Yassir Arafat udnævnes til præsident for Palæstina af PLO's centralkomité. I Kosovo rystes samfundet af to bombeeksplosioner. Det ungarske husmandsparti erklærer, at Ungarn skal forvandles til et neutralt og demokratisk land.

3.: EF-Kommissionens viceformand Martin Bangemann erklærer, at EF i fremtiden i højere grad skal beskæftige sig med sikkerheds- og forsvarsspørgsmål.

4.: Manfred Wörner, Natos generalsekretær, advarer mod overdreven optimisme i forhold til udviklingen i Sovjetunionen. Pravda skriver i anledning af Natos 40-års jubilæum, at organisationen bør arbejde seriøst for nedrustning.

5.: Regeringen og oppositionen i Polen enes om politiske og økonomiske reformer.

6.: Aftalen mellem regeringen og Solidaritet får ros i den sovjetiske regeringsavis "Isvestija". Lech Walesa kommenterer aftalen med, at den er første skridt på vejen mod demokrati, men vejen er meget lang. Vesttyskland ønsker at begrænse tilstrømningen af asylsøgere fra Polen.

8.: Et sovjetisk atomubåd synker i Norskehavet ud for Tromsø.

9.: Voldsomme uroligheder i Tbilisi i den sovjetiske republik Georgien med 16 dræbte.

10.: Undtagelsestilstand i Tbilisi. Andrej Sakharov indstilles af Videnskabernes Akademi til en plads i den nyvalgte kongres.

11.: I alt 20 er dræbt under urolighederne i Tbilisi i Georgien.

12.: Fire af de 11 medlemmer i det ungarske kommunistparties politbureau bliver udskiftet.

13.: Lech Walesa bekendtgør, at han stiller op til valget til det polske senat.

16.: Uroligheder på Vestbredden med sammenstød mellem israelske styrker og palæstinensere. Tre bliver dræbt.

17.: "Længe leve demokrati. Længe leve frihed" er parolerne for tusindvis af kinesiske studenter, der demonstrerer på Tiananmen Pladsen i Beijing. En domstol i Polen giver Solidaritet tilladelse til at operere landsdækkende.

18.: Demonstrationerne i Beijing fortsætter. Præsident Jaruzelski og Lech Walesa mødes for at besegle aftalerne om liberalisering af forholdene i Polen.

19.: Lech Walesa besøger Italien og mødes med udenrigsminister Andreotti og præsident Cossiga. I Kina fortsætter demonstrationerne. Der er 15.000 på gaden med krav om frihed og demokrati. Sovjets forsvarsbudget nedskæres med 144 mia. kr. over de næste to år.

20.: Politiet splitter demonstrationerne i Beijing. I Sovjet giver Mikhail Gorbatjov tilladelse til at agitere for andre politiske opfattelser. Sakharov bliver valgt til De Folkedeputeredes Kongres i Moskva.

21.: Nye demonstrationer på Tiananmen Pladsen i Beijing med 40.000 deltagere.

22.: Vesttysklands udenrigsminister Hans-Dietrich Genscher og forsvarsminister Gerhard Stoltenberg mødes med præsident George Bush for at hindre et brud i Nato omkring moderniseringen af de kortrækkende raketter. Lech Walesa er begejstret for Gorbatjovs reformer i Sovjetunionen og siger, at det er vigtigt for Polen, at fornyelserne lykkes. Nye demonstrationer i Beijing, hvor studenterne forlanger at komme i dialog med lederne.

23.: Politi og studenter kommer i kamp i to kinesiske byer, og flere end 100 bliver såret.

24.: De kinesiske studenter kritiserer Deng Xiaoping for passivitet.

25.: Sovjetunionen indleder den bebudede tilbagetrækning af styrker fra Østeuropa. Folkets Dagblad i Kina opfordrer den kinesiske befolkning til at vende sig mod studenterne.

26.: Det polske parlament indleder en debat, der skal give den katolske kirke legal status.

27.: Flere hundredetusinde mennesker kræver reformer ved en demonstration i Beijing.

28.: De kinesiske studenter overvejer tilbuddet om forhandlinger, som myndighederne har fremsat. DDR's hær skæres ned med 11.500 værnepligtige, oplyser stats- og partichef Erich Honecker.

29.: Studenterne i Beijing i Kina afslår at forhandle på myndighedernes betingelser.

30.: I den schweiziske kanton Appenzell Ausserrhoden vedtager mændene ved en folkeafstemning med snævert flertal at give kvinderne stemmeret.

Maj:

1.: 1.-maj møderne er præget af uro. I Kina opfordrer talerne befolkningen til at bakke landets ledelse op. I Moskva handler Mikhail Gorbatjovs tale om forandring og handling, mens politi og demonstranter, der kræver overholdelse af menneskerettighederne i Tjekkoslovakiet, kommer i slagsmål.

2.: Talsmænd for de demonstrerende studenter i Kina overrækker en liste med krav til myndighederne og truer med nye demonstrationer, hvis de ikke får svar hurtigt. På en konference i American Physical Society bliver det betvivlet, at det er lykkedes at gennemføre en kold fusion.

3.: I fransk tv erklærer Yassir Arafat, at PLO's charter fra 1964, der opfordrer til ødelæggelse af staten Israel, er forældet. Udtalelsen skaber furore blandt radikale palæstinensiske grupper som PFLP.

4.: Tusinder af studenter trænger gennem politiets afspærringer og demonstrerer på Tiananmen Pladsen i Beijing.

5.: Formanden for det iranske parlament Ali Akbar Hashemi Rafsanjani opfordrer under fredagsbønnen i Teheran palæstinenserne til at hævne deres dræbe ved at slå vesterlændinge ihjel, kapre fly, sprænge virksomheder i luften, så Israel er parat til indrømmelser.

6.: Solidaritet beskylder den polske regering for at sabotere valgkampen ved at fjerne oppositionens annoncer.

8.: I en udtalelse fra EF's udenrigsministre hedder det, at man betragter Rafsanjanis udtalelser som en krigserklæring. I Polen indleder Solidaritet udgivelsen af Østeuropas første ikke-kommunistiske dagblad "Gazeta Wyborcza".

9.: Det ungarske kommunistparti beslutter, at Janos Kadar, der blev indsat af russerne, efter at opstanden var knust i 1956, skal fratages titlen som ærespræsident for partiet og heller ikke længere være medlem af centralkomiteen.

10.: I Europarådet siger Lech Walesa, at den polske nation har løftet jerntæppet, men ikke kan nå frem til demokrati uden hjælp fra Vesten. Samtidig oplyses det, at der er fundet aflytningsudstyr i flere af Solidaritets mødelokaler. I Nagorno Karabakh i Sovjetunionen er der kampe mellem armeniere og azerbajdjanere.

13.: 1000 studenter indleder en sultestrejke på Tiananmen Pladsen i Beijing i protest mod manglende demokrati og dialog med myndighederne.

15.: Sovjets stats- og partileder Mikhail Gorbatjov indleder et officielt besøg i Kina. Her fortsætter de store studenterdemonstrationer.

16.: De kinesiske myndigheder indrømmer for første gang, at der deltog store kinesiske troppestyrker i krigen mod USA i Vietnam. Over en halv million kinesere demonstrerer i Beijing for demokratiske reformer.

17.: Mikhail Gorbatjovs rundtur i Beijing aflyses som følge af de mange demonstranter. Denne dag er over en million mennesker på gaderne. I Polen vedtager parlamentet at give den katolske kirke legal status. Vaclav Havel prøveløslades i Tjekkoslovakiet.

18.: Kinas ministerpræsident Li Peng afviser ved et møde med de demonstrerende studenter alle deres krav.

19.: Beijing erklæres i undtagelsestilstand. Store troppestyrker ankommer til byen.

20.: Sammenstød mellem demonstranter og politi i Beijing. Myndighederne forbyder presserapporter fra de kvarterer, hvor der er erklæret undtagelsestilstand.

21.: Præsident George Bush tror på en velovervejet skridt-for-skridt tilnærmelse i Øst-Vest-relationerne. Ændringerne i Sovjetunionen er dramatiske, men endnu ikke komplette. I Kina beder en talsmand for hæren om folkets forståelse og samarbejde.

22.: Det kommer til slagsmål mellem soldater og demonstranter i Beijing i Kina, da hæren rydder en barrikade.

23.: 89-årig Ayatollah Khomeini opereres for indre blødninger. I Kina demonstrerer en million mennesker for demokrati og frihed.

24.: Det Internationale Institut for Strategiske Studier advarer om, at Mikhail Gorbatjov spiller højt spil ved at fortsætte det nuværende reformtempo trods etniske spændinger, økonomiske problemer og usikkerhed i Østeuropa.

25.: De Folkedeputeredes Kongres i Moskva vælger Mikhail Gorbatjov til landets første udøvende præsident.

27.: Studenterne vil afslutte besættelsen af Tiananmen Pladsen med en march gennem Beijing.

28.: I Moskva demonstrere 10.000 mennesker mod resultatet af valget til Den Øverste Sovjet. Historikeren Jurij Afanasjev siger, at Den Øverste Sovjet, hvad angår niveau og profession, svarer til Stalin- og Bresjnev-tiden.

29.: Jeltsin bliver medlem af Den Øverste Sovjet. Ungarns vicepræsident Imre Pozsgay mener, at det kommunistiske system i Østeuropa og Sovjet bør afskaffes og i Ungarn afløses af en bevægelse, der ligger nærmere de vesteuropæiske socialdemokratier.

30.: På et topmøde i Nato bliver der indgået en kompromis om de kortrækkende atomvåben. I udtalelsen fra mødet hedder det: »Vi ønsker at bringe den pinefulde deling til ophør, en deling vi aldrig har accepteret. Muren, der deler Berlin, er et uacceptabelt symbol på Europas deling. Vi søger frem imod en europæisk fred, hvorved det tyske folk opnår dets enhed gennem fri selvbestemmelse.«

Juni:

1.: Ungarn har ansøgt Europarådet om medlemskab. De kinesiske myndigheder forbyder udenlandske journalister at rapportere om studenterdemonstrationerne og urolighederne uden forudgående tilladelse. I parlamentet i Moskva forlanger digteren Jevgenij Jevtusjenko, at præsidentvalget skal annulleres, fordi der kun var en kandidat.

2.: Demonstranter stopper 3000 soldater, der marcherer mod Tiananmen Pladsen i Beijing.

3.: Flere end 25 bliver dræbt og flere hundrede såret, da soldater stormer Tiananmen Pladsen i Beijing.

4.: Røde Kors anslår, at 2600 er døde og flere end 10.000 sårede, da militæret i Kina rydder Tiananmen Pladsen i Beijing. Reaktionerne i mange lande er forfærdelse. I Iran dør Ayatollah Khomenei, og den 49-årige Ali Khamenei vælges som landets nye åndelige leder. I Sovjetunionen omkommer 650 mennesker ved en jernbaneulykke.

5.: I sit testamente betegner Ayatollah Khomenei Saudi-Arabiens kong Fahd som en gudsbespotter og USA's ledende politikere som terrorister. Solidaritet har vundet en jordskredssejr ved valget i Polen til både underhuset og senatet. EF-kommissionen fordømmer Kinas blodige undertrykkelse af studenterne.

6.: I Beijing fortsætter uroen, og der meldes, at den har bredt sig til andre kinesiske byer. Polens regering opfordrer Solidaritet til at tage del i magten. 20.000 mennesker demonstrerer i Moskva til fordel af Andrej Sakharov.

7.: I Shanghai opfører kinesiske studenter forsvarsværker på universiteterne. Det sovjetiske telegrambureau TASS oplyser, at 67 har mistet livet ved kampe i Usbekistan mellem meshketere og usbekere.

8.: Ministerpræsident Li Peng roser på kinesisk tv soldaterne for indsatsen mod de demonstrerende studenter. Irans parlamentsformand Ali Akbar Hashemi Rafsanjani tilbyder at hjælpe med at få de amerikanske gidsler i Libanon løsladt.

9.: Sikkerhedspolitiet arresterer flere hundede demonstranter, og i tv roser Deng Ziaoping soldaterne for at handle i folkets interesse.

10.: De kinesiske myndigheder oplyser, at der er arresteret over 400, og blandt dem lederne af de ulovlige studenter- og arbejderorganisationer. Ifølge det sovjetiske indenrigsministerium er flere end 80 mennesker dræbt i forbindelse med urolighederne i Usbekistan.

11.: Den østtyske leder Erich Honecker er tilfreds med det amerikanske udspil om konventionel nedrustning i Europa.

13.: Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov siger efter samtaler med Vesttysklands forbundskansler Helmut Kohl i Bonn, at samarbejdet mellem de to lande skal blive katalysatoren i den nye udvikling mellem Øst og Vest. Ungarsk tv transmitterer samtaler mellem partichef Karoly Grosz og oppositionen.

14.: Dronning Elisabeth adler USA's tidligere præsident Ronald Reagan. I Bulgarien siger myndighederne, at det er for stor en trussel mod økonomien, hvis for mange etniske tyrker udvandrer.

15.: I Shanghai i Kina bliver tre studenter dømt til døden for at have sat ind til en tog med soldater. Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov varsler hårde tider i forbindelse med perestrojkaen .

16.: Vestlige journalister får for første gang siden opstanden tilladelse til at besøge Tiananmen Pladsen i Beijing. I Sovjet forudser viceministerpræsident Abalkin uroligheder, hvis ikke levestandarden hæves, og der gennemføres reformer. Sovjet indrømmer, at der i 1957 skete et alvorligt atomuheld med et stort radioaktivt udslip på en militærbase ved byen Tjeliabinsk. Den ungarske leder under urolighederne i 1956, Imre Nagy, der blev henrettet, da opstanden var knust, flyttes til et nyt gravsted. 100.000 deltager i ceremonien.

17.: Otte mennesker bliver dødsdømt for deltagelse i optøjer ved en domstol i Beijing i Kina.

18.: Rumænien protesterer over genbegravelsen af Nagy. "Det er en anti-socialistisk, anti-rumænsk, anti-nationalistisk, chauvinistisk og revisionistisk manifestation," hedder det.

19.: Solidaritet har succes ved det polske valg og vinder samtlige 161 pladser, der ikke på forhånd var reserveret regeringens kandidater.

20.: USA's præsident George Bush opfordrer de kinesiske myndigheder til at omstøde dødsdommene over de dømte studenter.

21.: I Shanghai i Kina bliver tre studenter henrettet offentligt med nakkeskud.

22.: Irans parlamentsformand Ali Akbar Hashemi Rafsanjani lader under et besøg i Moskva forstå, at dødsdommen over Salman Rushdie står ved magt. Kina henretter 27 demonstranter.

23.: Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher mødes med den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper Andrej Sakharov for at tale forandringer i Sovjet. Rumænien bliver udsat for sovjetisk kritik, fordi landet er begyndt at opsætte et 2,5 m højt pigtrådshegn langs grænsen til Sovjet. I den vesttyske forbundsdag foreslår SPD, at der ikke længere må sættes spørgsmålstegn ved Østtysklands suverænitet og grænser. CDU afviser, fordi viljen til genforening er voksende i de to stater.

24.: Kinas generalsekretær Zhao Ziyang fratages alle tillidsposter og bliver erstattet med Jing Zemin. I Ungarn vælges flere nye medlemmer til centralkomiteen, der går ind for frie valg og flere partier.

26.: Rumænien opgiver sit pigtrådshegn på grænsen til Sovjetunionen.

27.: Østrigs udenrigsminister Alois Mock og hans ungarske kollega Gyula Horn klipper hul i Jerntæppet og den pigtråd, der var sat op omkring en ungarsk grænsebefæstning.

28.: Kina hjemkalder sine oversøiske ambassadører, og Amnesty International giver udtryk for stærk bekymring over udviklingen i landet.

29.: Den polske avis Tribuna Ludu skriver, at økonomien i landet er på vej mod sammenbrud.

30.: Det kinesiske kommunistparti indrømmer at have begået fejl i forbindelse med studenterurolighederne, men partiets uindskrænkede ret til at regere landet er ikke til diskussion. Jaruzelski vil ikke kandidere til posten som statspræsident i Polen.

Juli:

1.: Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov advarer befolkningen mod, at der kan ske en katastrofe, hvis de etniske stridigheder fortsætter.

2.: Gorbatjov truer med udrensninger på alle niveauer under en konference om fødevareproduktion.

4.: Det sovjetiske forfatterforbund genoptager Alexander Solsjenitsyn.

5.: Kinesiske soldater beslaglægger videokameraer og fotografiapparater på Tiananmen Pladsen i Beijing.

6.: Mikhail Gorbatjov opfordrer i en tale i Europarådet alle nationer til at arbejde foret forenet Europa. Ungarns tidligere leder Janos Kadar dør, 77 år.

7.: På Warszawa-pagtens topmøde opfordrer Gorbatjov landene til at tilpasse sig en verden i forandring.

8.: Vesttyskland gentager, at Polens vestgrænse ligger fast, og Vesttyskland vil støtte de polske reformer. I Sovjetunionen indrømmer myndighederne for første gang, at mindst 340 mennesker blev dræbt i forbindelse med en fodboldkamp på Lujniki stadion i Moskva, det tidligere Lenin stadion, i 1982.

9.: USA's præsident besøger Polen og siger, at de demokratiske forandringer i Østeuropa er en inspiration for resten af verden. I Sydafrika har præsident P. W. Botha haft møde med den fængslede ANC-leder Nelson Mandela.

10.: Præsident Bushs besøg i Polen udvikler sig til et triumftog.

11.: Præsident Bush og Solidaritets leder Lech Walesa taler ved et mindesmærke for de døde skibsværftsarbejdere i Gdansk. »Jeg har boet i Gdansk i 20 år, og jeg har aldrig tidligere set så stor en menneskemængde samlet,« siger Lech Walesa. En talsmand for styret i Kina siger, at den tidligere generalsekretær risikerer at blive tiltalt for kontrarevolutionære forbrydelser.

12.: USA's udenrigsminister James Baker siger, at Nato fremlægger planer foren konventionel nedrustning i Europa. Præsident George Bush roser i en tale i Budapest Ungarn for den begyndende demokratisering.

14.: En FN-udsending bliver nægtet indrejse i Rumænien. Rejsens formål er at undersøge menneskerettighederne i landet. 200 årsdagen for den franske revolution fejres over hele Frankrig. Præsident Francois Mitterrand forslår udvidede menneskerettigheder for den enkelte borger. Minearbejderstrejken i Sibirien breder sig til byerne i området.

15.: Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov bekræfter, at landet er parat til at deltage i det verdensomspændende økonomiske samarbejde.

16.: Frankrigs præsident Francois Mitterrand siger, at Sovjetunionen må blive et demokrati og bringe orden i økonomien, hvis det skal deltage i det økonomiske samarbejde. 30 østtyskere søger tilflugt på Vesttysklands ambassade i Budapest. Her forlanger de udrejsetilladelse til Vesten.

17.: Østrig søger om optagelse i EF. Præsident George Bush siger, at tættere bånd mellem USA og Sovjet skal være med til at støtte reformer i Østeuropa. I Kina mener iagttagere, at mindst 7000 er arresteret, fordi de er tilhængere af den demokratiske bevægelse. Minearbejderstrejken i Sovjet breder sig til Ukraine.

18.: Polens formelle leder, general Wojciech Jaruzelski meddeler, at han alligevel stiller op til præsidentvalget.

19.: Med en stemmes flertal vælges Wojciech Jaruzelski til præsident. I Sovjetunionen opfordrer præsident Mikhail Gorbatjov minearbejderne til at genoptage arbejdet. Ellers lurer risikoen for, at landet kastes ud i en social krise.

20.: Irans indenrigsminister Ali Akbar Mohtashemi fastslår, at ayatollah Khomeneis dødsdom over Salman Rushdie gælder. »Rushdie vil i nær fremtid blive henrettet af en iraner,« siger ministeren.

21.: Sovjets leder Mikhail Gorbatjov ønsker udskiftet på alle niveauer i kommunistpartiet.

24.: Greenpeace åbner en afdeling i Sovjetunionen. I Polen siger Lech Walesa, at han snarest skal mødes med præsidenten for at drøfte udnævnelsen af en ny ministerpræsident.

25.: Lech Walesa siger ved mødet med Polens præsident, at Solidaritet ikke vil indgå i en koalition med kommunisterne. I Ukraine genoptager minearbejderne arbejdet.

26.: Kampagnen mod systemkritikerne forstærkes i Kina i forbindelse med nye studenteruroligheder.

29.: Den iranske parlamentsformand Ali Akbar Hashemi Rafsanjani bliver med stort flertal valgt til ny præsident. I Polen træder Jaruzelski tilbage som kommunistpartiets leder og erstattes af Mieczyslaw Rakowski.

31.: Pro-iranske Hizbollah henretter det amerikanske gidsel FN-officer William Higgins i Libanon. Indenrigsminister Czeslaw Kiszczak nomineres som ny ministerpræsident i Polen.

August:

1.: Repræsentanter for 24 vestlige industrilande koordinerer på et møde i Bruxelles hjælpen til Ungarn og Polen.

2.: Generaldirektøren for FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, Eduard Saouma, siger at det haster med en global indsats, hvis miljøet skal reddes og seks milliarder mennesker, der ventes at bo på jorden ved årtusindeskiftet skal have mad nok. Czeslav Kiszczak udpeges til ny ministerpræsident i Polen. Minearbejderne i Sibirien opfordrer til oprettelse af uafhængige fagforeninger som i Polen.

3.: De ungarske myndigheder oplyser, at det overvejes at give politiske flygtninge fra Østtyskland politisk asyl. I Polen vedtager parlamentet at nedsætte en kommission, der skal undersøge, om politiet i 1980'erne har foretaget politiske henrettelser.

4.: Japans kejser Akihito udtaler, at ytringsfriheden er hellig, og at befolkningen derfor frit kan diskutere den afdøde kejsers ansvar for Anden Verdenskrig og kejserdømmets rolle i det moderne Japan.

5.: Regeringens prisforhøjelser udløser omfattende strejker i Polen. Minearbejderne i Vorkuta i Sovjetunionen nedlægger arbejdet, fordi deres krav i forbindelse med tidligere strejker ikke er opfyldt.

7.: Som følge af det store antal østtyskere, der har søgt tilflugt på den vesttyske repræsentation i Østberlin meddeler forbundskansler Helmut Kohl, at den lukkes indtil videre. Solidaritets Lech Walesa foreslår, at der dannes en regering, der omfatter Solidaritet og to mindre partier, men uden deltagelse af kommunister.

8.: Det østtyske udenrigsministerium advarer Vesttyskland om de vidtrækkende konsekvenser, det får, hvis vesttyske ambassader modtager østtyskere, der ønsker at gennemtvinge en udrejse.

9.: Den vesttyske regering opfordrer østtyskere til at undlade at bruge vesttyske ambassader i forsøg på at opnå udrejse. I Estland strejker mange russiske arbejdere, fordi en ny valglov gør det vanskeligt for dem at stemme.

10.: Ungarn fastslår, at de østtyskere, der forsøger at krydse grænsen til Østrig, overtræder ungarsk lov.

11.: I EF diskuteres et forslag til fælles asylpolitik og fælles visum til alle 12 medlemslande. Imre Szokai, medlem af det ungarske kommunistpartis centralkomité siger, at den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet i 1968 var en fejltagelse. Tre mænd, der har smidt maling på et portræt af Mao, idømmes livsvarigt, 20 og 16 års fængsel.

13.: Den vesttyske ambassade i Budapest i Ungarn lukkes, fordi den er fyldt med 180 østtyskere, der ønsker at komme til Vesttyskland.

14.: Den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl har taget kontakt til den østtyske leder Erich Honecker for at få krisen på de vesttyske ambassader i Østeuropa løst. Ministerpræsident Czeslaw Kiszczak i Polen opgiver at danne regering.

15.: Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov er bekymret over det tempo, der præger reformerne i Ungarn. I Polen mødes præsident Jaruzelski med de politiske ledere i et forsøg på at løse krisen.

17.: Præsident Jaruzelski i Polen anerkender Solidaritets ret til at danne regering uden om kommunistpartiet. Solidaritet vil danne regering med deltagelse af reformvenlige parlamentsmedlemmer.

18.: Den østtyske regering forsvarer Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet i 1968 og kritiserer Ungarn og Polen for at fordømme den. I Ungarn strejker to millioner i protest mod prisstigninger.

19.: Præsident Jaruzelski i Polen udpeger Tadeusz Mazowiecki, der er redaktør for Solidaritets ugeblad til ny ministerpræsident.

20.: Flere end 1000 østtyskere flygter via Ungarn til Østrig. Solidaritets ledelse godkender, at Tadeusz Mazowiecki danner en bred regering.

21.: 500 østtyskere flygter over den ungarske grænse til Østrig. I Azerbajdjan i Sovjetunionen strejker 100.000 med krav om økonomisk og politisk selvstyre. 3000 mennesker i Prag markerer 21-årsdagen for Sovjets invasion. Generalsekretæren for Ungarns kommunistiske parti Karoly Grosz ønsker at træde tilbage.

22.: Det polske kommunistparti fordømmer pagten mellem Nazityskland og Sovjetunionen fra 1939. Tyrkiet lukker grænsen for bulgarere uden visum.

23.: I Polen fastholder kommunistpartiet, at det skal have mindst fire ministre i en ny regering. I Estland, Letland og Litauen er der demonstrationer i anledning af 50-året for Hitler-Stalin pagten, der indlemmede de tre baltiske lande i Sovjetunionen.

24.: Tadeusz Mazowiecki godkendes med stort flertal som ministerpræsident i Polen.

25.: Ungarns ministerpræsident Miklos Nemeth forhandler i Vesttyskland om de mange østtyskere, der flygter til Vesttyskland via Ungarn og Østrig. I Polen ophører mange strejker for at vise den nye ministerpræsent Tadeusz Mazowiecki tillid.

29.: De første fødevarekonvojer sendes til Polen fra EF. Amnesty International oplyser i en rapport, at Kina gør brug af prygl, tortur og ydmygelse af politiske fanger, og der sker jævnligt både hemmelige og offentlige henrettelser. Vesttysklands præsident Richard von Weizsäcker forsikrer Polen om, at Vesttyskland ingen territoriale krav vil gøre gældende over for Polen hverken nu eller i fremtiden. USA kalder sin ambassadør i Bulgarien hjem i protest mod det bulgarske styres behandling af sit tyrkiske mindretal.

31.: Den jødiske verdenskongres oplyser, at en britisk undersøgelse viser, at Østrigs præsident Kurt Waldheim har medskyld i henrettelsen af seks britiske soldater under Anden Verdenskrig.

September:

1.: Ungarske myndigheder oplyser, at alle, der har ladet sig registrere på den vesttyske ambassade vil blive udstyret med papirer fra Det Internationale Røde Kors og dermed frit kunne krydse grænsen til Østrig. I Forbundsdagen i Bonn bekræftes i anledning af 50-året for udbruddet af Anden Verdenskrig enstemmigt Vesttysklands vilje til forsoning med Polen.

2.: Hundredvis af flygtninge fra Østtyskland melder sig dagligt i de allerede overfyldte flygtningelejre i Ungarn. I Polen accepterer ministerpræsident Tadeusz Mazowiecki, at kommunistpartiet får flere end to ministre i en ny regering.

3.: I den sovjetiske republik Azerbajdjans hovedstad Baku demonstrerer flere hundrede tusinde mennesker med krav om, at Nagorno Karabakh fortsat skal være en del af Azerbajdjan.

5.: I den østtyske partiavis Neues Deutschland skriver partichef Erich Honecker, at Østtyskland ikke har brug for radikale reformer, men kan fejre sit 40-års jubilæum med stolthed.

6.: På løbesedler, der er delt ud i Ungarns hovedstad Budapest tilbyder DDR sine borgere straffrihed, arbejde og advokathjælp i forbindelse med en lovlig ansøgning om udrejsetilladelse.

7.: Forhandlingerne om konventionel nedrustning mellem Nato og Warszawa-pagten indledes i Wien

8.: 116 østtyske forlader den vesttyske repræsentation i Østberlin. Tilsyneladende uden at have opnået noget. I Polen består Tadeusz Mazowieckis regering af 12 repræsentanter for Solidaritet, fem fra kommunistpartiet og seks fra de to små støttepartier. I Ungarn drøfter kommunistpartiet at beskære forsvarsudgifterne drastisk.

9.: I Polen bliver to af ministrene i Tadeusz Mazowieckis regering forkastet af en parlamentarisk kommission. Boris Jeltsin er bekymret for udviklingen i Sovjetunionen, der truet af krise.

10.: Ungarns udenrigsminister Guyla Horn siger i TV, at grænsen til Østrig er åben for alle. Præsident Mikhail Gorbatjov erkender, at hans reformer har det svært, men de vil blive gennemført.

11.: Ungarske myndigheder vurderer, at 10.000 østtyskere har krydset grænsen til Østrig.

12.: Gennadij Gerasimov, sovjetisk talsmand, er meget overrasket over Ungarns beslutning om at åbne sin grænse mod vest, og i en officiel note kræver DDR, at Ungarn straks lukker sine grænser, hvilket afvises. Det polske parlament godkender Tadeusz Mazowieckis regering.

13.: Boris Jeltsin appellerer til USA's præsident George Bush om at hjælpe med at holde liv i forandringsprocessen i Sovjet. 50 østtyskere invaderer Vesttysklands ambassade i Polens hovedstad Warszawa.

14.: 13.000 østtyskere har nu passeret grænsen fra Ungarn, vurderer de østrigske myndigheder. USA's præsident George Bush er indstillet på at fordoble fødevarehjælpen til Polen.

15.: Slovenien, en republik i Jugoslavien, har ret til at løsrive sig af unionen, mener det regerende kommunistparti i Slovenien. I Sovjetunionen lover Mikhail Gorbatjov de tre baltiske republikker økonomisk selvstyre.

16.: Pravda, det sovjetiske dagblad, kritiserer Vesttyskland for at tage imod de mange østtyske flygtninge. Det skader stabiliteten i forholdet mellem de to lande. Ungarn meddeler, at grænsen til Østrig forbliver åben.

18.: Pravda bringer et skarpt angreb på Boris Jeltsin. I Polen foreslår kommunistpartiets politbureau at skabe et nyt socialistisk parti, der kan klare sig under de nye demokratiske forhold. Ungarn og Israel genopretter diplomatiske forbindelser.

19.: Ungarns parlamentsformand Matyas Szuros regner med, at Ungarn vil forlade Warszawa-pagten. Polens præsident Jaruzelski ønsker ikke at vende tilbage til en styreform med kun et parti, og i Sovjetunionen tilskriver præsident Mikhail Gorbatjov det årtier fejlslagne politik, at der er etnisk uro i landet.

20.: Amnesty International udtrykker frygt for den skæbne, der er overgået de 4000, der blev anholdt efter massakren på Tiananmen Pladsen i juni. Et forslag om at give de 15 republikker øget økonomisk selvstyre bliver vedtaget på et møde i det sovjetiske kommunistpartis centralkomite.

21.: I Tjekkoslovakiets hovedstad Prag huser den vesttyske ambassade flere end 500 østtyskere.

22.: Ifølge TASS havde de sovjetiske myndigheder ikke kendskab til Ungarns beslutning om at åbne grænsen mod vest. I DDR betegner Indenrigsministeriet borgerbevægelsen Nyt Forum for statsfjendtlig og forfatningsstridig.

23.: Med en beslutning erklærer Litauens parlament afstemningen i 1940, der betød at Litauen blev en del af Sovjetunionen, for ugyldig. I Ungarn vil regeringen fjerne den røde stjerne fra offentlige bygninger.

25.: Den vestlige hjælp til Polen og Ungarn skal organiseres bedre og hurtigere, siger en talsmand for EF-kommissionen. I sin tale ved åbningen af samlingen i Den Øverste Sovjet siger præsident Mikhail Gorbatjov, at økonomien og den etniske uro er forværret siden det sidste møde. I Leipzig i Østtyskland demonstrerer omkring 8000 mennesker med krav om reformer.

26.: Den østtyske advokat Wolfgang Vogel garanterer samtlige flygtninge i vesttyske ambassader fri udrejse, hvis det blot sker via Østtyskland. I Slovenien vedtager parlamentet en tilføjelse til forfatningen, der siger, at republikken efter en folkeafstemning kan forlade Jugoslavien.

28.: I Leipzig bliver flere medlemmer af Nyt Forum arresteret, mens antallet af østtyske flygtninge på de vesttyske ambassader fortsat vokser. De jugoslaviske republikker med undtagelse af Kroatien underkender Sloveniens beslutning.

29.: Vesttyskland oplyser, at der nu er over 3000 østtyske flygtninge på ambassaderne i Polen og Tjekkoslovakiet. Hærens Dagblad i Sovjetunionen, Røde Stjerne, skriver, at soldater i 1954 blev udsat for et atomvåbenangreb for at afprøve deres evne til at kæmpe i et bestrålet område.

Oktober:

1.: 6000 flygtninge fra Østtyskland ankommer til Vesttyskland i særtog fra Warszawa og Prag. I Sovjetunionen oplyses det, at flere hundrede er dræbt i forbindelse med kampe om den armenske enklave Nagorno Karabakh.

2.: Hjælpen på seks milliarder til Polen og Ungarn er kun begyndelsen, lyder det fra EF-kommissionen. 2000 østtyskere invaderer Vesttysklands ambassader i Prag og Warszawa. I Moskva opfordrer Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov til, at parlamentet giver hæren beføjelser til at overtage jernbanedriften i Kaukasus for at forhindre anarki.

3. Pravda beskylder Vesttyskland for at true stabiliteten i Europa ved at lukke de østtyske flygtninge ind på sine ambassader i Tjekkoslovakiet og Polen. Den østtyske regering er parat til at give de østtyske flygtninge på ambassaderne udrejsetilladelse. Polens Kommunistiske Parti skifter navne til Polens Socialistiske Arbejderparti.

4.: I Moskva forlyder det, at bevæbnede oprørere opretter en lejr i Nagorno Karabakh.

5.: Dalai Lama, det åndelige overhoved for de tibetanske buddhister, får Nobels fredspris for sin kamp for at befri Tibet for kinesisk overherredømme. Mindst 8000 østtyske flygtninge ankommer til Vesttyskland i særtog fra Polen og Tjekkoslovakiet. I Dresden i Østtyskland kommer det til uroligheder, da tusinder af mennesker demonstrerer og bl.a. råber: »Vi vil ud.«

6.: Ved ankomsten til Østtyskland i anledning af det østtyske 40 års-jubilæum udtaler Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov, at regimer, der ikke tilpasser sig livets ændringer, er i fare.

7.: Kina ledelse fordømmer som ventet Nobelpris-komiteen for at have tildelt Dalai Lama prisen. Kina mener, at det er indblanding i landets indre anliggender. Flere tusinde mennesker demonstrerer i Moskva mod den udbredte korruption i forvaltningen.

8.: USA's udenrigsminister James Baker siger, at Sovjetunionen er parat til at acceptere ændringer i Østeuropa. Betingelsen er blot, at landene bliver i Warszawa-pagten. Letlands Folkefront godkender en plan, der skal gøre Letland uafhængigt. Det Ungarske Kommunistparti opløser sig selv. Sidste handling er at vedtage en resolution, der fordømmer fortidens forbrydelser og diktatur. I Østberlin arresterer politiet flere hundrede demonstranter.

9.: Rezso Nyers bliver formand for Ungarns Socialistiske Parti. Mange tusinde demonstrerer med krav om demokratiske reformer i Østberlin og Leipzig. Råbet i gaderne lyder: »Wir sind das Volk.«

11.: EF-kommissionen frygter, at situationen i Polen er så alvorlig, at der er brug for en rekonstruktion af landets styre. Demonstranter og sovjetiske soldater kommer i kamp i Nagorno Karabakh.

12.: Natos generalsekretær Manfred Wörner er åbenhjertig: »Vesten er slået ind på en langsigtet og muligvis risikabel strategi, der har til formål at fremme, at kommunismen i østblokken forsvinder fredeligt.« Ledende medlemmer af det østtyske socialistiske enhedsparti, SED, udtaler, at der er behov for fornyelse af samfundet.

13.: Den russisk-ortodokse kirke får tilladelse til at fejre 400 året for Moskva-patriakatet.

14.: Flere end 3000 demonstrerer i Østberlin for at få landets politiske fanger frigivet.

15.: I Leipzig demonstrerer flere tusinde mennesker med krav om reformer.

16.: 100.000 er på gaden i Leipzig til den ugentlige mandagsdemonstration med krav om politiske reformer.

17.: USA's udenrigsminister James Baker siger, at genforeningen af de to tysklande må ske på baggrund af vestlige værdier. Det skal være ét folk, som er integreret i de vestlige nationers fællesskab.

18.: På et hasteindkaldt møde bliver DDR's hidtidige leder Erich Honecker afsat. Han afgiver samtlige tillidsposter. Ny generalsekretær det socialistiske enhedsparti bliver den 52-årige Egon Krenz. USA's præsident George Bush venter ikke de store ændringer, da Egon Krenz hidtil har bakket Honeckers politik op. Boris Jeltsin beskylder Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov for at stå bag en kampagne, der skal udrense ham.

19.: Avisens Pravdas chefredaktør Viktor Afanasjev bliver afsat.

20.: Ungarns Socialistiske Parti fordømmer Sovjets invasion i 1956. Estlands regering meddeler Moskva, at Estland vil indføre sin egen valuta. I Østtyskland siger myndighederne, at der er brug for enhver borger, og man vil analysere baggrunden for de seneste måneders masseflugt.

21.: I Dresden og Leipzig er der mange tusinde mennesker til demonstration mod det kommunistiske system.

22.: Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov lykønsker Egon Krenz med valget og indbyder den nye leder til drøftelser i Moskva. Nyt Forum i Østtyskland regner med at få tilladelse til at holde en offentlig kongres.

23.: Den sovjetiske udenrigsminister Eduard Sjevardnadze siger i en tale til Den Øverste Sovjet, at det var en ulovlig beslutning at sende soldater til Afghanistan. I Tjekkoslovakiet udtaler ministerpræsident Ladislav Adamec sig nedværdigende om forfatteren og systemkritikere Vaclav Havel. I Ungarn udråbes landet som republik, og det hedder at der er tale om en uafhængig og demokratisk stat, hvor borgerligt demokrati bliver værdsat side om side med den demokratiske socialisme. I mange byer i Østtyskland er der demonstrationer for demokrati og fri udrejse. I Berlin er der dannet en fri fagforening. Den hedder Reform.

24.: Folkekammerat i DDR vælger Egon Krenz til statschef.

25.: I en tale i EF-parlamentet siger den franske præsident Francois Mitterrand, at Europa må hjælpe og bistå Mikhail Gorbatjov i hans arbejde for demokratisering.

26.: Polen vil afvikle fire afdelinger af sikkerhedstjenesten. Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov siger, at det sovjetiske atombevæbnede atomubåde i Østersøen bliver fjernet, og i Ukraine demonstrerer minearbejdere for højere løn.

27.: Egon Krenz udsteder amnesti til alle flygtninge og demonstranter, der er dømt for at krænke staten.

28.: En stor gruppe delegerede skriver i den polske avis Tribuna Ludu, at tiden er ved at løbe ud for Polens Forenede Arbejderparti. I Tjekkoslovakiet demonstrerer flere end 10.000 med krav om, at kommunisternes partichef Milos Jakes træder tilbage.

29.: En sovjetisk talsmand siger, at Kreml ikke har indvendinger imod, at Ungarn forlader Warszawa-pagten, eller at de to tysklande bliver genforenet. Den bulgarske stats- og regeringschef Todor Zhivkov udtaler, at flere partier er nødvendigt i ethvert civiliseret samfund. I Østberlin mindes tusinder de landsmænd, der mistede livet under flugtforsøg.

30.: I Leipzig samles 300.000 for at demonstrere med krav om demokrati.

31.: USA's præsident George Bush og Sovjets Mikhail Gorbatjov skal mødes til topmøde i december på flådefartøjer i Middelhavet.

November:

1.: Den nye østtyske leder Egon Krenz udtaler efter et tre timer langt møde med den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov, at de sovjetiske reformer er inspiration for fornyelsen af Østtyskland. »Mange mennesker er på gaden for at vise, at de ønsker en bedre socialisme og fornyelse af samfundet. Og det, mener jeg, er et godt tegn og en antydning af, at vi er ved et vendepunkt i Østtyskland,« sagde Egon Krenz.

2.: Den østtyske statschef Egon Krenz mødes med Polens regering.

3.: Sovjetunionen og USA fremsætter for første gang en fælles resolution i FN. Den skal tilskynde alle nationer at efterleve principperne i FN's charter. De østtyske myndigheder giver fri udrejse til alle, der har søgt tilflugt på den vesttyske ambassade i Prag. Østtysklands Liberale Parti, der traditionelt accepterer kommunisternes ledende rolle, kræver overraskende regeringens afgang.

4.: I Østberlin demonstrerer over en million mennesker for politiske reformer.

5.: De østtyske myndigheder meddeler, at alle østtyske flygtninge i Vesttyskland trygt kan vende hjem.

6.: EF-kommissionens viceformand Martin Bangemann frygter, at det østtyske opbrud risikerer at ende i et blodbad. Den vesttyske kansler Helmut Kohl opfordrer de østtyske myndigheder til reformer, så flygtningestrømmen fra øst til vest kan ophøre.

7.: 10.000 demonstrerer i Moskva for demokratiske reformer i forbindelse med revolutionsparaden. Den østtyske regering træder tilbage.

8.: Bladet Moskva Nyt skriver, at 250 ansatte på atomkraftværket i Tjernobyl døde i forbindelse med ulykken natten til den 26. april 1986. I Østberlin indstilles den reformvenlige Hans Modrow til posten som ministerpræsident.

9.: Sent om aftenen går det op for den østtyske befolkning, at politbureauet har vedtaget at åbne Muren. Det skyldes en beslutning om fri ud- og indrejse i Østtyskland. Tidligere har Natos generalsekretær Manfred Wörner givet udtryk for, at der er mulighed for, at de to tysklande kan genforenes. Den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl indleder et officielt besøg i Polen.

10.: Berlin er en by i eufori. Overalt bliver der slået hul i Muren, og titusinder af mennesker besøger den anden side. Foran Vestberlins rådhus udtaler Helmut Kohl: »Vest og Øst hører sammen, og vi vil blive sammen. Vi er én nation, og vi vil forblive én nation.« Sovjets udenrigsminister Eduard Sjevardnadze roser Østtysklands beslutning om at åbne grænsen. Han kalder den klog .

11.: Østtysklands statschef Egon Krenz kæmper for sin nation. Han fremhæver, at der findes to uafhængige tyske stater, som skal komme godt ud af det med hinanden. Genforening er ikke et tema og kan ikke diskuteres. I Moldavien er der kampe mellem demonstranter og politiet.

12.: Den svenske udenrigsminister Sten Andersson er foruroliget ved tanken om en genforening af de to tysklande, siger han under et besøg i Moskva. Vestberlins borgmester Walter Momper mødes med sin østlige kollega Erhard Krack for at drøfte fremtiden for et samlet Berlin. De østtyske kommunister indkalder til ekstraordinær kongres for at drøfte landets fremtid.

13.: EF's ledere samles i Paris for at drøfte omvæltningerne i Østeuropa. I Polen siger den vesttyske kansler, at delingen af Tyskland er i strid med historien og ikke realistisk. Det østtyske Folkekammer udpeger Hans Modrow til ministerpræsident.

14.: Den vesttyske forbundskansler Helmut Kohl besøger Auschwitz og påhører med bøjet hoved overrabbiner Pinchas Menahems mindetale. I Tjekkoslovakiet siger ministerpræsident Ladislav Adamec, at borgerne ikke længere behøver en tilladelse for at rejse til Vesten eller Jugoslavien.

16.: Vesttyskland er klar med omfattende økonomisk hjælp, når Østtysklands myndigheder tager skridt mod pressefrihed og frie valg. I Polen, Sovjet, Tjekkoslovakiet, Ungarn og Østtyskland er der demonstrationer mod Nicolae Ceaucsescus manglende reformer i Rumænien. I Moldavien bliver den lokale partichef Stefan Grossu fyret på grund af de voldsomme kampe.

17.: Vatikanet oplyser, at paven og Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov skal mødes. Der er voldsomme kampe mellem politi og demonstranter i Tjekkoslovakiets hovedstad Prag. Ved præsentationen af den nye regering i Østtyskland erkender ministerpræsident Hans Modrow, at landet er i store økonomiske vanskeligheder og har akut behov for hjælp.

18.: EF er klar med hjælp til Østeuropa, men betingelsen er demokrati, frie valg og respekt for menneskerettighederne. I Bulgarien kræver 100.000 demonstranter øjeblikkelige demokratiske reformer. I Tjekkoslovakiet arresterer politiet 100 demonstranter - blandt dem landets tidligere leder Alexander Dubcek. I Østtyskland oplyser politikeren Manfred Gerlach, at Erich Honecker i forbindelse med demonstrationerne i Leipzig havde givet skriftlig ordre om at slå de kontrarevolutionære demonstrationer ned under fuld magtanvendelse.

19.: 300.000 demonstrerer i Riga for Letlands selvstændighed. I Prag i Tjekkoslovakiet er 50.000 på gaden i protest mod politiets brutalitet. I Østtyskland kræves der ved demonstrationer over hele landet frie og hemmelige valg.

20.: Præsident Nicolae Ceausescu opfordrer ved åbningen af Det Rumænske Kommunistpartis kongres til at styrke hæren for at forsvare socialismen.

21.: Tjekkoslovakiets ministerpræsident Ladislav Adamec er klar til at forhandle med oppositionen.

22. Alexander Dubcek opfordrer de kommunistiske ledere i Tjekkoslovakiet til at træde tilbage. 250.000 mennesker demonstrerer med fællesråbet: »Frihed, frihed.«

I Østtyskland er Egon Krenz klar til at holde møde med oppositionen.

23.: På et møde i Socialistisk Internationale betoner Willy Brandt, at den vestlige hjælp til støtte for reformerne i Østeuropa ikke må gives på bekostning af udviklingsbistanden. Den tjekkoslovakiske forsvarsminister er parat til at forsvare socialismens bedrifter. I Østtyskland indklager Egon Krenz sin forgænger Erich Honecker for Det Socialistiske Enhedspartis kontrolkommission.

24.: Polens ikke-kommunistiske ministerpræsident Tadeusz Mazowiecki besøger Sovjetunionen og møder Mikhail Gorbatjov. I Tjekkoslovakiet træder kommunistpartiets generalsekretær Milos Jakes og hele politbureauet tilbage. Karel Urbanek bliver ny generalsekretær.

25.: En halv million hylder i Tjekkoslovakiet Alexander Dubcek ved en demonstration. Vaclav Havel betegner de hidtidige ændringer som utilstrækkelige. I Østtyskland vil alle partifunktionærer, der er skyldige i magtmisbrug, korruption og berigelse blive straffet.

26.: Nicalae Ceausescu lover i Rumænien at knuse ethvert skridt taget af imperialistiske eller reaktionære kræfter. I Prag lover ministerpræsident Ladislav Adamec reformer. Ungarn holder folkeafstemning om, hvordan en ny præsident skal vælges.

27.: Den sovjetiske ledelse forsikrer Polens ikke-kommunistiske ministerpræsident Tadeusz Mazowiecki, at Polen har sin frihed til at vælge sin egen fremtid. Den Øverste Sovjet vedtager at give Estland, Letland og Litauen økonomisk selvstyre. Tjekkoslovakiet er lammet af strejker: Arbejderne kræver frie valg.

28.: Tjekkoslovakiets ledelse lover, at alle politiske fanger vil blive løsladt. Vesttysklands forbundskansler Helmut Kohl præsenterer sin plan for tysk genforening. Den får støtte af hele forbundsdagen med undtagelse af De Grønne.

29.: Det sovjetiske udenrigsministerium fordømmer Helmut Kohls plan for en føderation mellem de to tyske stater. I Polen kommer det til slagsmål mellem demonstranter og politi, da demonstranter forsøger at vælte en statue af Lenin. Tjekkoslovakiets parlament vedtager at ophæve de passager i forfatningen, der sikrer kommunistpartiet den ledende rolle. I Østtyskland fastslår Egon Krenz, at DDR vil forblive en selvstændig stat.

30.: Sovjetunionen præsident Mikhail Gorbatjov foreslår et europæisk topmøde i Helsingfors, hvor ændringerne i Østeuropa kan drøftes.

December:

1.: I forbindelse med et møde mellem Paven og Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov bliver det aftalt at etablere diplomatiske forbindelser mellem verdens største og mindste stat. Kommunistpartiets præsidium i Tjekkoslovakiet erklærer, at Sovjetunionens invasion i 1968 var en fejltagelse. Visesanger Wolf Biermann optræder igen i Østberlin efter at have været forvist til Vesttyskland. Det østtyske Folkekammer beslutter, at enhedspartiet ikke længere skal have magtmonopol.

2.: USA's præsident George Bush og hans sovjetiske kollega Mikhail Gorbatjov mødes på to krigsskibe i havet ud for Malta. En debat i det østtyske folkekammer om fortidens synder udvikler sig så følelsesladet, at den må afbrydes og udsættes.

3.: »Vi forlader Den Kolde Krig og går ind i en ny epoke,« siger Mikhail Gorbatjov efter topmødet. George Bush ser en ny æra i forholdet mellem de to lande, efter at Sovjetunionen har iværksat reformer. Tjekkoslovakiets ministerpræsident Ladislav Adamec offentliggør en ny ministerliste, som Borgerforum betegner som uacceptabel. Det Socialistiske Enhedspartis centralkomité og politbureau i DDR træder tilbage.

4.: Warszawa-pagten fordømmer i enighed Sovjetunionens invasion af Tjekkoslovakiet i 1968. I den tjekkoslovakiske hovedstad Prag demonstrerer 150.000 mod medlemmerne af den nye regering.

5.: Repræsentanter for Øst- og Vesttyskland bliver enige om, at der skal være fri ind- og udrejse mellem de to lande fra årsskiftet. Østtysklands tidligere leder Erich Honecker sættes i husarrest.

6.: Efter et stærkt pres fra oppositionen meddeler ministerpræsident Ladislav Adamec, at han vil danne en ny regering. I Østtyskland vælges Manfred Gerlach til fungerende statschef.

7.: De kommunistiske partier i Estland og Litauen accepterer flerpartisystemer. Marian Calfa bliver ny ministerpræsident i Tjekkoslovakiet.

8.: Tjekkoslovakiet får en ny regering, hvor halvdelen af ministrene ikke er kommunister. Ifølge ministerpræsident Hans Modrow er Østtysklands fred og eksistens truet.

9.: I Østtyskland bliver den 41-årige advokat Gregor Gysi formand for enhedspartiet. I Moskva modsætter præsident Mikhail Gorbatjov sig, at de folkedeputerede skal tage stilling til kommunistpartiets forfatningsgaranterede magtmonopol.

10.: 50.000 demonstranter kræver frie valg i Bulgarien. I Tjekkoslovakiet meddeler systemkritikeren Vaclav Havel, at landet har fået en ny ikke-kommunistisk regering, som vil forberede frie valg. Efter udnævnelsen træder præsident Gustav Husak tilbage.

11.: Tjekkoslovakiske soldater begynder at fjerne pigtrådshegnet langs grænsen til Østrig.

12.: USA's udenrigsminister James Baker udtrykker på et møde med Østtysklands ministerpræsident Hans Modrow tillid til reformprocessen.

13.: De vesttyske socialdemokrater opsiger det mangeårige samarbejde med de østtyske kommunister i Sozialistische Einheitspartei Deutschlands . SPD's tidligere leder Willy Brandt siger, at Sovjetunionen hindrede et blodbad under demonstrationerne i oktober. Bulgariens tidligere stats- og partichef Todor Zhivkov ekskluderes af kommunistpartiet.

14.: Andrej Sakharov dør i Sovjetunionen, 68 år.

17.: USA's præsident og hans franske kollega Francois Mitterrand anser begge en tysk genforening for uundgåelig. Op mod 100.000 mennesker defilerer forbi, da han ligger på lit-de-parade i Ungdommens Palads i Moskva. Det Østtyske Kommunistparti ændrer navn og vedtægter.

18.: SPD udsender en erklæring om, at de vesttyske socialdemokrater går ind for genforening.

19.: Sovjetunionens udenrigsminister Eduard Sjevardnadze og Natos generalsekretær Manfred Wörner er enige om, at både Nato og Warszawa-pagten spiller en væsentlig rolle for Europas sikkerhed. Under et besøg i Østtyskland, er forbundskansler Helmut Kohl optimistisk: »Jeg lover jer, at sammen vil vi finde en tysk fremtid.« Forinden har Kohl lovet, at landsmændene i Øst ikke bliver ladt i stikken. Det oplyses, at Brandenburger Tor bliver åbnet til jul. Til gengæld lukker Rumænien sine grænser, og en talsmand afviser, at der har været uroligheder noget sted i landet.

20.: Rumæniens præsident Nicolae Ceausescu erklærer Timisoara-området i undtagelsestilstand. Litauen arbejder mod selvstændighed. Ungarns ministerpræsident Miklos Nemeth træder tilbage, da hans økonomiske reformer ikke får støtte.

21.: Under en tale i Bukarest bliver Rumæniens præsident Nicolae Ceausescu flere gange afbrudt af krav om frihed. Han afbryder talen og drager bort i en ventende helikopter. Sikkerhedstjenesten skyder på demonstranterne, og det vurderes, at mindst 50 bliver dræbt.

22.: Brandenburger Tor i Berlin bliver åbnet af Østtysklands Hans Modrow og Vesttysklands Helmut Kohl. Komiteen til National Frelse i Rumænien styrter Nicolae Ceausescu, og i radioen opfordres der til, at alle militære enheder nedlægger våbnene.

23.: Sovjetunionen og medlemslandene i Warszawa-pagten indleder en hjælpe-aktion i Rumænien. Rumænsk tv meddeler, at præsidentparret vil blive stillet for en domstol.

24.: Kampene mellem hæren og Ceausescu-tro sikkerhedsstyrker fortsætter.

25.: Rumænsk radio meddeler, at Nicolae og Elena Ceausescu er blevet henrettet, efter at en domstol kendte parret skyldigt i forbrydelser mod fædrelandet. I Moskva drøfter kommunistpartiets centralkomite det litauiske søsterpartis selvstændighedserklæring.

26.: Komiteen til National Frelse i Rumænien udpeger den 56-årige Ion Iliescu til præsident. Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov rejser til Litauen i et forsøg på at få litauerne til at blive i Sovjetunionen.

27.: Regeringen i Rumænien giver de Ceausescu-tro styrker en sidste chance for at overgive sig. Ellers risikerer de dødsstraf.

28.: Boris Jeltsin oplyser, at han vil forsøge at blive Ruslands præsident. I Tjekkoslovakiet bliver den tidligere partileder Alexander Dubcek valgt til formand for parlamentet.

29.: Forfatteren Vaclav Havel vælges til Tjekkoslovakiets præsident. I Østtyskland bliver flere ledende officerer i hæren udrenset på grund af deres tætte samarbejde med tidligere statschef Erich Honecker.

30.: Parlamentet i Polen fjerner bestemmelserne i forfatningen om kommunistpartiets ledende rolle, og Polen er heller ikke længere defineret som en socialistisk stat.

Kilder: Avisårbogen, Hvem Hvad Hvor, diverse søgemaskiner, Den Store Danske Encyklopædi

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere
'