Artikler fra JP's arkiv

20 år i den hemmelige tjeneste
Den danske efterretningstjeneste sendte ham til DDR og Polen for at samle informationer om landenes militære udstyr. Under dække af at være rallykører tog Hans Christian Nielsen billeder af Warszawa-pagtens hemmeligheder. Han var dansk spion under Den Kolde Krig.

Alvor og glæde i Berlin
Historien trådte ind i den tyske parlamentssal i går. Statscheferne fra de bevægede dage i 1989 mødtes til den officielle side af festlighederne, mens berlinerne senere på dagen festede på gadeplan.

Arbejder-oprøret i arbejder-paradiset
50-året for arbejderopstanden i DDR 17. juni 1953 markeres i en udstrækning som aldrig set før. Ny forskning viser, at der var tale om et spontant oprør, og at det var ren propaganda, når de kommunistiske magthavere beskyldte Vesten for at have forsøgt et »imperialistisk kupforsøg« og sat »kriminelle forbryderbander« på opgaven. Opstanden drejede sig ikke kun om arbejdsnormer, men også om frihed og demokrati.

Berlin-murens mange ofre
Antallet af dødsofre ved Berlin-muren og DDR's grænse er større end hidtil antaget.

Brødrene Zmudzinski
50 år efter folkeopstanden i Østberlin tog de tre brødre Zmudzinski med Jyllands-Postens korrespondent på en tur gennem gaderne, hvor de dramatiske begivenheder udspillede sig.

Da Kohl regerede DDR Tyskland
Undersøgelse af berlinske skoleelevers historiske viden giver forrygende resultater.

DDR-magthavere på plejehjem eller i fængsel
Den tidligere chef for Stasi, Erich Mielke, er kommet på plejehjem, og Egon Krenz bor blandt tyveknægte og andet godtfolk som en af kun 16 fra det gamle DDR's ledelse, der har fået fængselsstraf. Nu kan der gøres status over det retslige opgør med DDR.

De døde postkassers klub
Mens fredsaktivister og politikere sloges om atomvåben og Danmarks forhold til NATO, arbejdede Warszawa-pagten stille og roligt på at opbygge et net af døde postkasser og spioner i Danmark. Spioner havde de tilsyneladende kun ringe held med at rekruttere. På fredag offentliggøres den længe ventede udredning om Den Kolde Krig i Danmark. Jyllands-Posten tegner et billede af en tavs krig mellem Øst og Vest.

Det sidste offer
Den 13. august for 40 år siden byggede DDR's kommunistiske regime Berlin-muren, hvorved Tysklands og Europas deling blev endeligt beseglet. Folk, der søgte friheden, blev skudt ned. I februar 1989 blev den 20-årige Chris Gueffroy dræbt som det dødsoffer for Muren. Vi har talt med hans mor, Karin Gueffroy.

Det sidste vagttårn vakler
Der er kun få rester tilbage af Berlin-muren. Men nu er det sidste af murens vagttårne kommet i vejen for en udbygning i den tyske hovedstads centrum.

Dommen over Muren
BERLIN - »Den store kærlighed blev slået i stykker,« siger hun.

Exile on Sonnenallee
Grass' åndelige barnebarn. Sådan betegner "Der Spiegel" den 35-årige Thomas Brussig. Han er aktuel med "I den korte ende af Sonnenallee", en roman om folks daglige færd i Østberlin. Historierne skal fortælles nu, ellers går de tabt, mener han.

Fire dage i november
BERLIN - Jeg mødte dem, netop som de rundede et hjørne.

Genforeningens børn
Philipp Kadelbach flyttede som den første i sin vennekreds til Østberlin fra det vestberlinske velhaverkvarter. Selv om den unge jurist er en varm EU-tilhænger, er han også bekymret for, hvad EU's udvidelse kommer til koste.

Kamp om hvert eneste ord
Interview med Thomas Reschke fra Klaus Rifbjergs østtyske forlag Volk und Welt, hvor det vrimlede med stikkere. Men censuren kunne omgås, hvis man havde civilcourage. De vestlige forfattere lod DDR's kritiske intellektuelle i stikken.

Kampen om eftermælet

Kampen om fortiden
Stridspunkt: Det tidligere varetægtsfængsel Hohenschönhausen i Berlin er i dag et mindested, som man frit kan besøge. Men det er også genstand for en stadig kamp mellem gerningsmænd og ofre fra DDR-tiden.

Kronik: Folket åbnede det tyske vindue
Da jeg Kristi himmelfartsdag 1991 sad i den gamle rådhushal i Aachen, slog det mig - midt i højtideligheden - hvor menneskene ofte er nogle utaknemmelige skarn.

Kronik: Jeg - en ambassadebesætter
Det er 20 år siden, at den danske ambassade i DDR blev besat af en gruppe østtyskere. Gruppens leder fortæller her om besættelsen og den magtanvendelse, afslutningen blev præget af, og som står i skærende kontrast til den officielle danske redegørelse.

Kronik: Løsladelse, forfølgelse og udrejse
Wolfgang Mayer var leder af den gruppe østtyskere, der for 20 år siden besatte den danske ambassade i Østberlin. I en tidligere kronik fortalte han om selve aktionen. I denne beretter han om tiden, der fulgte, mens kasernestaten DDR gik sin opløsning i møde.

PET fulgte polske spioner tæt
Politiets Efterretningstjeneste gjorde det svært for fremmede agenter at operere i Danmark - men polakkerne havde udlagt et omfattende netværk af postkasser og kontaktpunkter, der om nødvendigt kunne aktiveres.

Sagen Manfred Meier
Manfred Meier var 23 år i 1962, der skulle blive et skelsættende år for hans liv. Han var arkitektstuderende ved Freie Universität (FU) i Vestberlin. Opførelsen af Berlin-muren i 1961 havde skilt ham fra kæresten Britta i Østberlin.

Spionchefen der forsøgte at komme ind fra kulden
I to timer lyttede Markus Wolf tilbagelænet og ubevægelig, med sammenkneben mund og uden at fortrække en mine, mens dommer Ina Obst-Oeller læste dommen op.

Spionerne, der gik fri
Sag nummer 3719/60 om agenten Flame handler om en ung dansker, der blev betaget af spændingen og kvinderne, de døde postkasser og den usynlige blæk.

Stasi-spionen, der fortrød
Fundet af en ældre mand på en bænk i Berlin gav anledning til efterforskning i Stasi-arkivet.

Stolthed og kritik blandt unge tyskere
Tyskland: Forældrenes forventninger og skuffelse spores i den nye generation 18 år efter Tysklands genforening.

Ti år efter 1989 - det magiske år

Vesttysk terror - set fra Øst
Politikeren Arnold Vaatz fra Dresden troede det værste om DDR's hemmelige politi, Stasi. Alligevel overtraf virkeligheden hans vildeste fantasi, da det blev afsløret, at Stasi aktivt havde støttet Rote Armee Fraktion.