Sitemap | Avanceret søgning |

Pigerne ringer ikke mere

Boekie Khumalos sidste håb ligger i troen på Gud og en mirakelkur.

Af Henrik Thomsen
Publiceret 30-11-1999

PHALABORWA - Mobiltelefonen er tavs. Pigerne ringer ikke rigtig til Boekie Khumalo mere.

»Før var jeg smuk og stærk. Jeg er stadig smuk, men ikke stærk,« siger den selvbevidste charmør på 28.

Boekie troede aldrig, det skulle ske for ham. Men det skete. Han fik AIDS - sygdommen, han ikke troede eksisterede.

»Det er min egen skyld, jeg bollede til højre og venstre, tog ind til Johannesburg for at være sammen med pigerne. Mange sorte tror ikke på den sygdom. Det var dumt,« siger han.

Boekie trækker frisk luft foran det lille bushhospital i et fjernt hjørne af Sydafrika. På en gren over ham hænger posen med saltvandsdrop; han er mager, radmager, og kan kun med besvær gå selv.

Pengene slap op

Boekie klamrer sig til livet, og som en af meget få sydafrikanere har han selv haft råd til at købe de dyre livsforlængende præparater, som anvendes i Europa.

I Sydafrika koster kuren 3000 kroner om måneden, og Boekie havde penge til at tage medicinen i 60 dage. 60 dage, hvor han følte livet vende tilbage, 60 dage, hvor alting næsten var som før. Men så slap pengene op, og i dag er han syg - meget syg. Og bitter over, at medicinen, som gjorde så godt, er uden for rækkevidde.

Hans kæreste eje

Han kunne sælge sit kæreste eje, en Golf GTI.

»Men så dør jeg helt sikkert,« siger han med et skævt smil og demonstrerer det overskud, som trods alt holder ham oppe.

Han taler gerne og længe om de mange piger, han har nedlagt. Eller som nedlagde ham.

»Med sådan en bil er pigerne helt vilde, de ville have mig og var fuldstændig ligeglade med kondomer og risikoen for både AIDS og graviditet. De boller bare, sådan er de,« siger Boekie.

Han ved ikke præcis hvem, der smittede, men har mistanke til en pige fra Johannesburg. Skal man tro Boekie, så blev han nærmest voldtaget af hende.

Tavshed om AIDS

Boekie har mange venner, men er også ensom. Ingen i hans omgangskreds taler om AIDS. Han kan se, at nogle af vennerne også er syge - og ingen kan være i tvivl om hans tilstand. Men ingen snakker om det, selv om alle ved det.

»Man tør ikke sige det, fordi ingen kan stole på hinanden. Selv din bedste ven kan finde på at sprede rygter blandt pigerne, fordi fyrene er jaloux på hinanden. Og at foreslå en partner at bruge kondom vækker mistanke. Mon han eller hun har HIV,« siger Boekie, som dog - siger han selv - nu konsekvent bruger gummi.

Bøn om et langt liv

»Jeg er en mand og skal nok klare mig. Jeg accepterer, hvad der er sket, men jeg beder hver dag om et langt liv. Men tænk, hvis uret kunne stilles tilbage, så ville jeg leve et stille, roligt og lykkeligt liv.«

AIDS har bragt Boekie tæt på Gud, han går i kirke hver søndag, hans sidste håb ligger i kirken. Og troen på et medicinsk mirakel.

»Jeg tror, kuren mod AIDS kommer. Den må komme, forhåbentlig inden jeg dør. Jeg er ikke bange,« siger Boekie.

Han har formentlig højst seks måneder igen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Skæbner
AIDS er en sygdom, der fejer gennem hele Afrika. Her kan du møde nogle af sygdommens skæbner i Sydafrika og Zimbabwe. Læs om minearbejderne, der tager smitten med hjem fra bordeller omkring deres arbejdsplads, om den popsmarte fyr, der troede, at AIDS aldrig ville ramme ham, om de HIV-smittede forældreløse og om folkene i bageriet, hvor de ansatte enten er syge eller går til begravelse.
Gå til tema
Hvis du vil vide mere
'