Sitemap | Avanceret søgning |

Unge

Omkring 10,3 millioner mennesker i alderen 15-24 lever med HIV eller AIDS. Halvdelen af alle nye smittede er i denne aldersgruppe. Det drejer sig om mere end 7000 dagligt.

Publiceret 19-02-2001

Unges viden om HIV og AIDS bliver mange steder ved med at være lille. I Mozambique ved 74% af de 15-19 årige piger ikke, hvordan de kan beskytte sig. Tallet for drengene er 62%. Halvdelen af teenagepigerne i Afrika syd for Sahara tror ikke, at man kan blive smittet af en person, der ser rask ud.

Mange unge tror ikke, at de risikerer at blive smittet. I Zimbabwe drejer det sig om halvdelen af de seksuelt aktive piger på 15-19 år.

Nogle unge bliver seksuelt aktive så tidligt, at de faktisk er for unge til at have fået nogen informationer om, hvordan de kan beskytte sig.

Sex blandt unge er tit ikke planlagt - og nogle gange heller ikke ønsket af begge parter. Hvis man tvinges til sex, kan man få indvendige skader, der øger risikoen for, at man bliver smittet med HIV eller andre kønssygdomme, fordi man så vil have sår eller skrammer, hvor virus nemmere kan trænge ind.

Kilde: UNAIDS

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Facts
Få fakta om HIV og AIDS, hvordan sygdommen smitter og læs om konsekvenserne for befolkningen i det sydlige Afrika.
Gå til tema
'