Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 91: Indvandrer på land og i by

Tilflyttere til Danmarks yderområder sammenligner nogle gange deres erfaringer med indvandrere fra andre lande, som kommer til Danmark. Men indvandrere fra udlandet tager typisk ikke til yderområderne.

Opgave

Brug nøgletal om integration fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

1) Undersøg hvor stor en procentdel af befolkningen i Bornholms Kommune, som er indvandrere eller efterkommere.

2) Sammenlign tallet med landsgennemsnittet.

3) Find det samme tal for Københavns Kommune. Derefter for Århus Kommune. Sammenlign med Bornholm.

4) Vælg en kommune i et andet yderområde og find ud af, hvor stor en procentdel af befolkningen der, som er indvandrere eller efterkommere.

5) Diskuter det billede, der tegner sig af befolkningens sammensætning. Hvad er årsagerne til, at indvandrere bosætter sig i byer fremfor på landet? Begrund fx ud fra job, bolig, kulturelle tilbud og sociale relationer. Er det de samme årsager, som gør, at etniske danskere flytter til byen fra landet? Findes der andre forklaringer?

Links

Nøgletal om integration (Dansk)
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations statistik over en række forhold, som vedrører indvandrere og deres efterkommere i Danmark.

Hvis du vil vide mere
'