Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 63: Flere byer i én

Folk fra Amager og Hellerup er ikke ens. Det har Maja opdaget, efter at hun kom til København fra Lolland. Fra den ene ende af byen til den anden er der f.eks. store forskelle i indkomst.

Opgave

Læs artiklen "De kalder mig bonderøv" og brug Statistikbanken. Brug også figuren i "Danmark under forandring".

1) Forklar, hvad der ligger i udsagnet: "Folk fra Amager og Hellerup er ikke ens".
Overvej hvilke demografiske forskelle i f.eks. indkomst, bolig og uddannelsesniveau, der kan være mellem de to områder.

2) Sammenlign gennemsnitsindkomsten i Tårnby kommune på Amager og Gentofte kommune, som Hellerup ligger i.

Brug statistik over "Indkomst, forbrug og priser", og vælg "Personer efter område, enhed, køn og indkomsttype". Her finder du "Gennemsnit for alle personer" og "Indkomst i alt" for 2006. Søg først for Gentofte og derefter for Tårnby under Område.

Hvor mange procent højere er gennemsnitsindkomsten i Gentofte?

3) Sammenlign med figuren over Personindkomst (2003) i artiklen "Danmark under forandring". Hvor ligger Lolland, som Maja kommer fra, indkomstmæssigt? Hvor er områderne med de højeste indkomster?

Links

Statistikbanken (Dansk)
Statistikbanken fra Danmarks Statistik indeholder officiel statistik over en lang række forhold, som beskriver det danske samfund. Den er gratis at bruge og data kan vises som diagrammer eller landkort.

Temaartikler

Danmark under forandring
Aldrig før har Danmark forandret sig så hurtigt. Flere og flere mennesker bor i de største byer, mens færre og færre vælger at leve på landet og i landsbyer.

De kalder mig bonderøv!
Maja Skaaning på 15 år kommer fra en gård på Lolland, men tog på idrætsefterskole i København, fordi hun ville afprøve sine storbydrømme. I byen har hun oplevet fordomme, men også en ny stolthed over at være fra landet. Alligevel skal Maja aldrig være landmand som sin far og farfar.

Undervisningsartikel
De kalder mig bonderøv!
Maja Skaaning på 15 år kommer fra en gård på Lolland, men tog på idrætsefterskole i København, fordi hun ville afprøve sine storbydrømme. I byen har hun oplevet fordomme, men også en ny stolthed over at være fra landet. Alligevel skal Maja aldrig være landmand som sin far og farfar.

'