Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 37: Teenageres økonomi og forbrug

Danske unge arbejder betydeligt mere i deres fritid end unge i resten af Norden. Men der er lidt forskel mellem unge i storbyer og andre dele af landet - også når det gælder lommepenge.

Opgave

Svar på spørgsmålene. Læs derefter artiklen om en undersøgelse af teenageres økonomi og forbrug, som Nordea har fået lavet.

1) Hvor mange penge tror du, at unge mellem 13 og 17 år har til sig selv om måneden?

2) Hvor mange tror du har arbejde i fritiden? Tror du, at storbyteenagere arbejder mere eller mindre end andre unge?

3) Hvor mange af de 13-17-årige tror du regelmæssigt får lommepenge hjemmefra? Tror du, at unge i storbyen får mere eller mindre i lommepenge end andre? Tror du, at drenge får mere eller mindre end piger?

4) Undersøgelser viser, at piger og drenge bruger deres penge forskelligt. Nævn tre ting, som du tror henholdsvis drenge og piger bruger deres penge på.

5) Tjek dine svar med resultaterne fra undersøgelsen, som de er beskrevet i artiklen. Er der noget, der overrasker dig? Find mulige forklaringer.

Links

Teenagerøkonomi - undersøgelse fra Nordea (Dansk)
De 13-17-årige i Danmark har i gennemsnit 1.134 kr. hver måned til sig selv, inkl. lommepenge og indkomst fra fritidsjob, viser en undersøgelse af unge i hele Norden fra 2007.

Undervisningsartikel
Fra københavnershopping til langelandsk hygge
Lonnie Wendt Lundin elsker shoppingture i storbyen, men der er langt mellem indkøbsmulighederne på Langeland, hvor hun nu er taget på efterskole. De få butikker og tomme gader er kommet lidt bag på Lonnie, ligesom hun er blevet overrasket over, at der findes bøller på Langeland og ikke bare bonderøve.

Hvis du vil vide mere
'