Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 34: Sammenlign Ishøj og Langeland

Forstaden Ishøj er vokset kraftigt de seneste 30 år. Langeland tilhører derimod de yderområder, som har svært ved at fastholde og tiltrække beboere. Hvordan er de forskellige? 

Opgave

Læs artiklen "Fra københavnershopping til langelandsk hygge" og brug Kommunefakta, kommunernes hjemmesider og Fakta om Danmark.

1) Find indbyggertal og areal for Ishøj og Langelands kommuner. Udregn befolkningstætheden. Gør derefter det samme for Danmark som helhed.

2) Find antal skoler i de to kommuner, skolernes gennemsnitlige størrelse og klassekvotient. Sammenlign med landsgennemsnittet.

3) Hvilken af de to kommuner ligner gennemsnittet mest ud fra de to spørgsmål?

4) Se på de to kommuners hjemmesider, hvordan de præsenterer sig selv. Hvilke kvaliteter fremhæver de? Find mindst 5 positive egenskaber eller tilbud for hver.
Diskuter forskellene i forhold til de forskelle, Lonnie beskriver i artiklen.

Links

Fakta om Danmark (Dansk)
På borger.dk kan du finde fakta om befolkning, geografi, politisk styreform m.m.

Ishøj Kommune (Dansk)
Ishøj Kommunes hjemmeside med information om befolkningen, aktiviteter m.m. i kommunen.

Kommunefakta (Dansk)
Her kan du sammenligne nøgletal for fx befolkning, skoler og fritid for kommuner.

Langeland Kommune (Dansk)
Den første januar 2007 blev de tre kommuner - Sydlangeland, Rudkøbing og Tranekær - forenet til Langeland Kommune. Hjemmesiden informerer om aktiviteter, tilbud til borgerne m.m.

Temaartikler

Fra københavnershopping til langelandsk hygge
Lonnie Wendt Lundin elsker shoppingture i storbyen, men der er langt mellem indkøbsmulighederne på Langeland, hvor hun nu er taget på efterskole. De få butikker og tomme gader er kommet lidt bag på Lonnie, ligesom hun er blevet overrasket over, at der findes bøller på Langeland og ikke bare bonderøve.

'