Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 2: Ud hvor kragerne vender - og andre talemåder

"Lars Tyndskids mark", "ud hvor kragerne vender" og "rygtet har lange ben i en lille by". Det er nogle af de talemåder, som udtrykker opfattelser om folk og livet på landet.

Opgave

Brug Idiomordbogen på nettet.

a) Find så mange faste vendinger, du kan, der handler om byen, landet og forholdet mellem dem. Søg f.eks. på ord som "bonde", "landet" og "landbrug". Find selv på flere søgeord.

b) Hvilke opfattelser om folk og livet på landet kommer til udtryk i talemåderne? Og om folk og livet i byen?

c) Slå udtrykket "et lille guds ord fra landet" op i ordbogen. Hvilken egenskab hentydes der til? Diskuter hvorfor denne egenskab forbindes med folk fra landet. Er den modsatte egenskab mere udbredt i byer?

d) Diskuter om talemåder er udtryk for fordomme.

Links

Idiomordbogen (Dansk)
En ordbog over faste vendinger i det danske sprog. Her kan du søge på et ord - f.eks. "bonde" eller "skole" - og se alle de udtryk, ordet indgår i, med forklaringer.

Undervisningsartikel
Danmark under forandring
Aldrig før har Danmark forandret sig så hurtigt. Flere og flere mennesker bor i de største byer, mens færre og færre vælger at leve på landet og i landsbyer.

Hvis du vil vide mere
'