Sitemap | Avanceret søgning |

Opgaver

1. Brainstorm på "Land" og "By"
Hvad ved du og dine klassekammerater om, hvordan det er at leve på landet? Og i byen?

2. Ud hvor kragerne vender - og andre talemåder
"Lars Tyndskids mark", "ud hvor kragerne vender" og "rygtet har lange ben i en lille by". Det er nogle af de talemåder, som udtrykker opfattelser om folk og livet på landet.

3. Fra land til by - årsager og konsekvenser
Når flere og flere flytter fra landet til byerne, følger en masse samfundsforandringer i kølvandet. Forandringerne skaber det, der kaldes "det skæve Danmark".

4. Hvad er et yderområde?
Danmarkskortet kan inddeles i flere typer områder - fra "yderområder" til "storbyregioner".

5. Køb et hus

Boligpriser er et udtryk for forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Det vil sige, at de fortæller, hvor folk gerne vil bo. Med ejendomsmæglernes søgemaskine på nettet kan du finde priser på boliger i hele Danmark.

6. Hvad er værdi?
Når en ejendomsmægler skal sælge en bolig, vil han eller hun fremhæve de ting, der opfattes som positive ved boligen og dens omgivelser.

7. Industrilandbrugets indtog
På få årtier er der blevet langt færre landbrug i Danmark. Til gengæld er de blevet meget større.

8. Fra landbruget til andre jobs
For 100 år siden havde rigtig mange arbejde inden for landbruget. Sådan er det ikke mere.

9. Færre gårde producerer mere
For 100 år siden var mere end halvdelen af Danmarks befolkning tilknyttet landbruget.

10. Bondegårdens historie
Gennem flere århundreder har den danske bondegård ændret udseende mange gange. Byggestilen har været afhængig af økonomi, påvirkning fra udlandet og udviklingen i landbrugets teknologi.

11. Bindingsværk
Bindingsværk er smidigt og fleksibelt at arbejde med, og man kan nemt tilføje ekstra rum til sit hus. Det var den mest almindelige byggemåde i Danmark fra senmiddelalderen og frem.

12. Besøg en bondegård
Måske ender det med, at man skal på museum for at se, hvordan den typiske danske gård med stråtag så ud. Flere gamle gårde er allerede omdannet til museer. Hestebjerggård er en af dem.

13. Fra stavnsbånd til fæstebrev
Indtil stavnsbåndet blev ophævet, var de fleste mennesker på landet bundet til et af de store godser.

14. Nyt liv i gamle bondegårde
Det er en stor udfordring at finde nye måder at bruge de gamle bondegårde på - og dermed bevare en vigtig del af bygningskulturen. Kongsgården ved Sorø er en af de gårde, der bliver restaureret og indrettet til nye formål.

15. Hvad er demografi?
Når demografer skal måle og forudse befolkningens vækst, bevægelser og sammensætning, bruger de statistik for en række aspekter af befolkningens adfærd og udvikling.

16. Befolkningstilvækst og -fald
Selv om en del ting tyder på, at udviklingen er ved at vende, er der stadig en decideret fraflytning fra Danmarks yderområder.

17. Danskerne i pyramider
Befolkningspyramider viser sammensætningen af befolkningen efter fx alder, køn, by og land, uddannelse eller indkomst. Sammenligner man pyramider over en årrække, kan man se de demografiske forandringer.

18. Danmark i 2030
Danmarks Statistik beregner, hvor meget befolkningen i Danmark vokser. De forudser, at visse områder vil opleve en meget større stigning i befolkning end landet som helhed.

19. Hvor er de unge?
Der mangler unge mennesker i yderområderne. I storbyerne fylder indbyggerne mellem 18 og 29 år til gengæld godt i gadebilledet.

20. Ung i en afkrog af Danmark
Stine går i 10. klasse og lever i et område, der betegnes som en af Danmarks fjerneste afkroge. Men Stine vil ikke være en af de unge, der forlader yderområdet og aldrig vender tilbage.

21. Børns kulturvaner i by og på land
Stine, som optræder i artiklen "Jeg vil kæmpe for lokalområdet", er aktiv i et kulturhus. Her skal du undersøge, hvilke kultur- og fritidsaktiviteter unge rundt om i landet bruger deres fritid på.

22. Lav en kulturstatistik i klassen
Undersøg, hvilke kultur- og fritidsaktiviteter I bruger jeres fritid på i klassen, og sammenlign med den officielle statistik.

23. Uddannelse på Danmarkskortet
Hvis man vil have en videregående uddannelse, må man tage til en af de byer, hvor universiteter og andre uddannelsesinstitutioner findes. Det gør mange unge fra yderområderne, uden at vende tilbage.

24. Uddannelse til landmand M/K
Hos Danmarks Statistik kan du se, hvor mange unge kvinder og mænd der er i gang med en uddannelse inden for jordbrug.

25. Hvordan bliver man landmand?
At drive landbrug i dag er at drive moderne virksomhed. Men selv om arbejdet er meget mekaniseret og kræver en del papirarbejde, er man også i nær kontakt med jord og dyr. Uddannelsen til landmand afspejler de forskellige dele af jobbet.

26. Landmand - et job med mange sider
Pers far og farfar var landmænd, så Per kendte til jobbet, da han som 25-årig overtog familiegården sammen med sin bror.

27. Jorden kalder - kampagne
Jorden kalder er en ny kampagne, der skal få flere unge til at vælge en landbrugsuddannelse. Baggrunden er, at der er hård konkurrence om de små ungdomsårgange, og at der mangler elever på landmandsuddannelsen.

28. Find den rigtige uddannelse
Per har altid vidst, at han ville have sit eget landbrug. Har du en drømmeuddannelse?

29. Lav en kampagne for din drømmeuddannelse
I 2008 kører landbrugsskolerne en stor kampagne for at få flere unge til at uddanne sig inden for landbrug. Hvordan ville du lokke flere til at vælge din drømmeuddannelse?

30. Lægemangel i yderområder
Der mangler læger i Danmark, og især i yderområder som Nordjylland er det meget svært at tiltrække praktiserende læger til de tomme praksisser.

31. Dialekter - dansk på mange måder
Fra Gedser til Skagen, fra Vollsmose til Hørsholm og fra Nørrebro til Aabenraa tales dansk på mangfoldige måder.

32. Dansktoppen - hitliste over dialekter
Hvordan man taler, har betydning for, hvordan andre opfatter en. For der er mange holdninger til dialekter, både bevidste og ubevidste. Dem har sprogforskerne undersøgt.

33. Fra Ishøj til Langeland
Da Lonnie kom til Langeland fra en københavnsk forstad, var det med visse forventninger til området og dets beboere.

34. Sammenlign Ishøj og Langeland
Forstaden Ishøj er vokset kraftigt de seneste 30 år. Langeland tilhører derimod de yderområder, som har svært ved at fastholde og tiltrække beboere. Hvordan er de forskellige? 

35. Shopping som fritidsaktivitet
I provinsen er der ikke de samme muligheder for at shoppe som i storbyen, og indkøbsmulighederne er en del af byens attraktions for mange ligesom for Lonnie. Men hvad handler shopping om, ud over at skaffe sig det, man har brug for?

36. Forbrug og identitet
Vi udtrykker noget om, hvem vi er - eller gerne vil være - gennem de ting, vi køber, mener eksperterne. Forbrug skaber med andre ord identitet.

37. Teenageres økonomi og forbrug
Danske unge arbejder betydeligt mere i deres fritid end unge i resten af Norden. Men der er lidt forskel mellem unge i storbyer og andre dele af landet - også når det gælder lommepenge.

38. Tryghed og udfordringer i en lille by
Thomas har tilbragt en stor del af sit liv i den købmandsbutik, han som kun 26-årig blev chef for. Der er både særlige udfordringer og fordele ved at drive forretning i en lille by.

39. Butiksdød
Mange købmandsbutikker i landsbyerne lukker i disse år, fordi konkurrencen fra byerne er stor. Købmændenes brancheorganisation og landsbyboer rundt omkring i landet forsøger at bekæmpe de små butikkers død.

40. Red en butik
Thomas' forretning i Asaa går godt. Andre steder har beboerne i et område taget kampen op, når den lokale dagligvarebutik var lukningstruet.

41. Janteloven
- Der er ekstremt meget Jantelov her, siger en tilflytter til Møn. Begrebet har navn efter den fiktive by Jante, men er inspireret af en virkelig by i et andet af Danmarks yderområder.

42. Iværksættere og livskvalitet
Når flere iværksættere slår sig ned på landet, er det med til at sprede det moderne liv fra hovedstaden til provinsen, mener nogle eksperter.

43. Nye boligmuligheder på landet
På Møn har Charlotte Wiegand og hendes familie forvandlet en gammel gård til bolig, moderne systue og kursuslokaler. Rundt om i landet er der flere gode eksempler på forladte landbrugsbygninger, der har fundet nye formål.

44. En bonderøv vender tilbage
Den kendte tv-kok Claus Meyer er opvokset på Lolland og siger, at han altid har følt sig som en bonderøv. Men da han kom tilbage til Lolland, var det alligevel ret anderledes end det, han var vant til fra København.

45. En lille ø i Smålandsfarvandet
Lilleø er en af Danmarks mindste, beboede øer. Øen er tre kilometer lang og 600 meter på det bredeste sted.

46. Det gastronomiske landkort
Claus Meyer vil gerne sætte Lilleø på det gastronomiske landkort på grund af øens fine frugter. Men landkortet rummer også variationer ifht. de retter, der er tradition for i forskellige områder.

48. Tilflyttere med noget at tilbyde
Yderområderne mangler tilflyttere - men nogle typer tilflyttere ses som attraktive, mens andre opfattes som problematiske.

49. Fra den lille til den store skole
Det kan være noget af en omvæltning at komme fra en lille landsbyskole til en stor skole med over 500 elever. Søren har allerede prøvet det, og snart er det Sofies tur.

49. Sociale nomader og "taberlandsbyer"
Ifølge en forsker er nogle landsbyer i yderområderne inde i en "dødsspiral". Det handler bl.a. om de mennesker, der bor der.

50. Skoler lukker
I det sidste par år er mange skoler blevet lukket. Og flere hundrede skolelukninger er på vej, mener eksperter.

51. Skoler forsvinder fra Danmarkskortet
Når indbyggertallet i yderområderne falder, er det en grund til at lukke skoler. Men det er ikke kun i de mest affolkede områder, at der bliver færre skoler.

52. Debat: For og imod skolelukninger
En undersøgelse viser, at 65 procent af danskerne ikke mener, at det er bedre med færre og større skoler. Og rundt om i landet protesterer forældre mod planlagte skolelukninger.

53. Liv i landsbyen med it
Landsbyen Klim i Nordjylland var en del af projektet "De Digitale Landsbyer". Ideen bag det var, at it ville skabe mere liv i landsbyerne - også in real life.

54. Unges skærmtid
Emil i Klim er bidt af at spille computerspil. Og han er ikke den eneste. Men hvor meget tid bruger unge egentlig foran computerskærmen?

55. At falde til som tilflytter
For Camilla var det i starten svært at komme ind i det lokale fællesskab, da hun flyttede til Lolland.

56. Dyrlæge m/k
Der bliver flest kvinder uddannet fra dyrlægestudiet. Men Camilla er ikke noget typisk eksempel på en nyuddannet dyrlæge. Hun var nemlig ikke interesseret i storbyens dyr.

57. Efterlyses: Kvinder der vil bo på landet
Kvinder - især unge og ugifte - er en mangelvare på landet. Pigerne forlader landdistrikterne i større omfang end drengene og er svære at lokke tilbage.

58. Hvad er økologisk landbrug?
Det tager tre år for Susanne at gøre hele sit landbrug økologisk. Men hvordan adskiller det sig egentlig fra almindeligt landbrug?

59. Økologi på hylderne - fra land til by
Når man som forbruger køber en økologisk vare , har den haft en anden vej til butikken end den ikke-økologiske vare ved siden af.

60. Økologi og sundhed
Der er kommet mange økologiske varer i butikkerne de senere år. Det er godt for miljøet, men er økologiske fødevarer også sundere? 

61. Praktik i et yderområde
Mille har fundet et spændende praktiksted i en af Danmarks fjerne afkroge. Der er gode muligheder både for at holde ferie og arbejde inden for hotel- og servicebranchen i yderdistrikterne.

62. Tryghed på landet
Når alle kender hinanden i et lille samfund, er trygheden større end i storbyen, mener Mille. Og omfanget af straffelovsovertrædelser er også forskelligt alt efter landsdel.

63. Flere byer i én
Folk fra Amager og Hellerup er ikke ens. Det har Maja opdaget, efter at hun kom til København fra Lolland. Fra den ene ende af byen til den anden er der f.eks. store forskelle i indkomst.

64. Hvor kommer fordommene fra?
Da Maja kom til storbyen, opdagede hun, at hendes fordomme om københavnere ikke havde hold i virkeligheden. Der var flere ligheder end forskelle mellem folk fra forskellige steder.

65. Fremtidens byer
En fremtidsforsker mener, at fremtidens storbyer både bliver mere ens og kommer til at rumme større forskelligheder.

66. Naturen - et fristed
At stå ved havet og lade tankerne flyve med de hurtige skyer er livet for Keen.

67. Ønskes: interesse for yderområderne
Der er ikke noget, der kommer automatisk til dem, der lever på landet. De skal kæmpe for at skabe og bevare livet i landsbyen.

68. Hvor er mediernes interesse?
Mange mennesker i yderområderne efterlyser mere interesse for og viden om deres del af samfundet. Hvor meget interesserer medierne sig for livet på landet ifht. storbyen?

69. Lykke og sladder i provinsen
Provinsen har sine særlige fordele, ikke mindst folks interesse for hinanden, mener en læserbrevsskribent. Hun er træt af at skulle forsvare sin drøm om at flytte på landet over for vennerne i storbyen.

70. Ude hvor udviklingen vender
Hvorfor klarer nogle udkantssamfund sig bedre end andre? Indbyggernes forhold til hinanden og til området ser ud til at have større betydning, end man troede.

71. Slum - fra by til land
Byfornyelsen i Københavns mest nedslidte områder har fjernet slummen og gjort fx Vesterbro til et attraktivt boligområde. Folk på landet efterlyser en tilsvarende indsats.

72. "Vindere" og "tabere"
Når man taler om prioritering af penge til udviklingen rundt om i Danmark, kan det lyde som en konkurrence mellem land- og byområder.

73. Sociale problemer med i flyttelæs
Storbyen eksporterer sine sociale problemer til yderområderne, mener Morsøs borgmester.

74. Fremtidens luksus
De værdier, der findes i landområderne, er fremtidens luksus, siger en fremtidsforsker.

75. Bornholm i tal
Bornholm kæmper med mange af de samme problemer som andre yderområder. Men regionskommunens borgmester tror på, at øen kan knække kurven.

76. Pendling uden for Danmarkskortet
Bornholm ligger så langt væk fra resten af Danmark, at den falder uden for det almindelige landkort. Alligevel er det nemmere at komme til København fra øen end fra Køge, siger en optimistisk borgmester.

77. En eksotisk ø
Bornholm er både kendt og eksotisk. Det er en landmand og en borgmester enige om, og det betyder noget for øens evne til at sælge sine produkter - og tiltrække tilflyttere.

78. Ferieminder i indkøbskurven
Det sælger godt, at rapsolie kommer fra Bornholm. En tur i supermarkedet afslører, at mange andre madvarer fortæller, hvor de kommer fra, for at forbrugerne skal få lyst til at købe dem.

79. Selvlavet er bedst
"Det arbejde, man selv laver med sine hænder er meget mere værd end det arbejde, man får løn for," siger Frank Erichsen.

80. Billeder af en ny tids husmand
Frank bruger traditionelt håndværktøj, har heste som trækdyr og lever efter en filosofi, som ligner de gamle husmænds. Frank og Therese lever det, som mange med et moderne begreb ville kalde "det simple liv".

81. Bondekultur, bygninger og nostalgi
Efter et helt liv på Kragemosegård er det vigtigt for Lis Kragemose, at gården bliver bevaret. Eksperterne er helt enige med hende. For bygninger er en vigtig del af både den personlige og kulturelle historie - og nostalgi.

82. Hvad er kulturarv?
Det er måske lettere at se, hvorfor man skal passe på en lille stråtækt bindingsværksgård end en stor grå fabrik. Men begge dele kan være en del af den danske kulturarv.

83. Kulturarv på landkort og tidslinje
De kulturværdier, som er en del af kulturarven, afspejler Danmarks historie helt tilbage til oldtiden. Og de findes både på landet, i byen - og i vandet.

84. Novelle fra landlivet
Knud Sørensen er kendt som udkanternes og det underspilledes digter. Forfatteren har selv udtalt, at de mennesker som bor der, er "mærkeligt overset i den almindelige samfundsdebat".

85. Mødet mellem "de gamle" og "de nye"
Man skal ikke længere bo på landet i flere generationer for at blive accepteret, siger forfatter Knud Sørensen, der har skrevet om livet på landet i mange år.

86. Miljø koster penge
Prisen for et landbrug er steget meget. Det skyldes bl.a. kravene til forholdet mellem areal og antal dyr.

87. Gylle - fra stank til stuevarme
Med nye teknologier og måder at bygge på er det muligt at spare både på miljøet og pengene i landbruget.

88. Fra råvarer til regional udvikling
Tidligere havde Bornholm masser af de samme problemer som andre yderområder. Nu er den negative spiral næsten vendt. Små firmaer, der laver god mad af lokale råvarer, er en del af forklaringen.

89. Mad som oplevelse
Når det regner på Bornholm, behøver turisterne ikke gå på museum. Mange virksomheder inviterer inden for, så man kan se, hvordan de lokale madvarer bliver fremstillet.

90. Indvandrere starter forretning
Ligesom mange indvandrere fra andre lande, har en del tilflyttere til Bornholm og andre yderområder startet egen forretning. Også dem, der har lange uddannelser i noget helt andet.

91. Indvandrer på land og i by
Tilflyttere til Danmarks yderområder sammenligner nogle gange deres erfaringer med indvandrere fra andre lande, som kommer til Danmark. Men indvandrere fra udlandet tager typisk ikke til yderområderne.

92. Bøger, internet og en landsbys skæbne
Hay-on-Wye i Wales er blevet en meget attraktiv landsby at besøge og bo i, siden den blev udnævnt til verdens første bogby. I dag spiller internettet en dobbelt rolle i landsbyens fremtidsudsigter.

93. Lokale ildsjæle, embedsmænd og EU-projekter
I Wales er der ligesom i Danmark en række offentligt støttede projekter, der skal hjælpe yderområderne.

94. Den frie fisker
Indtjeningen er ikke så ringe, men det bedste ved jobbet som fisker er de frie forhold og arbejdstider, siger en af de unge fiskere ved Torup Strand.

95. Kystfiskeri
Før i tiden var der flere steder på den jyske vestkyst, hvor fiskerne tog ud med deres både fra stranden. I dag er Torup Strand det sidste sted i Danmark med erhvervsfiskeri fra stranden.

96. Billeder fra Torup Strand
Jesper Olsen har fisket, siden han var 16 år. Nu planlægger han at overtage sin fars båd, når han går på pension.

97. Indkomst og udgifter i et yderområde
Der er lavere status i at bo i Stokkemarke på Lolland end i København, selvom man har samme udfordrende jobmuligheder, siger Niels Borre. Han er glad for at slippe for "huslejestress".

98. Ragelse eller råd til renovering
Heidi og Niels er vendt hjem til Lolland med lange uddannelser i bagagen og de økonomiske ressourcer til at sætte et hus i tip top stand - i modsætning til de mange andre huse, som står og forfalder i området.

99. En lille øs lange landbrugshistorie
Siden 1995 har Jesper Paulsen produceret vin på den gamle slægtsgård i Pedersker. Han er med til at skrive det nyeste kapitel i Bornholms tusindårige landbrugshistorie.

100. Fra sild til bornholmerure
Allerede i bronzealderen havde Bornholm stor kontakt over havet til fremmede egne, og gennem årtusinder har der været efterspørgsel udefra efter øens særlige produkter.

101. Årets landsby
Ballum ligger i et af de mest ultimative yderområder i Danmark, men blev i 2006 udnævnt til Årets landsby.

102. Unge i Ballum
Tre unge, som er vokset op i et af Danmarks yderområder, har valgt at vende tilbage. De har været ude at se sig om og synes både, der er store forskelle og ligheder mellem livet på landet og i en by.

103. Faktaboks om Den selvforsynende Landsby
På Den selvforsynende Landsbys hjemmeside kan man finde en lang række oplysninger om både det praktiske og principielle grundlag for livet i landsbyen.

104. Hvad er selvforsyning og permakultur?
De fleste har hørt om økologi, men hvad med selvforsyning og permakultur? I Den selvforsynende Landsby på Fyn arbejder man aktivt for at gøre noget ved de globale miljøproblemer.

105. Alternativ livsform
Beboerne i Den selvforsynende Landsby vil gerne vise, at der findes alternativer til de moderne livsformer, som skaber miljøproblemer. 

106. Faktaboks om storkollektivet Svanholm
På Svanholms hjemmeside kan man finde en lang række oplysninger om både det praktiske og principielle grundlag for livet i storkollektivet.

107. Fællesskabet på Svanholm
Birgitte på 24 bor i storkollektivet Svanholm og er landbrugselev. "Det er tit ensomt at være almindelig landmand, men her på Svanholm er vi mange om at løfte i flok - derfor bor jeg her," fortæller hun.

108. Ikke de typiske hr. og fru Danmark
Helle og Jens Peter skiftede faste jobs og parcelhus ud med et par skurvogne og et nyt liv i landsbyen Friland.

109. Ikke som alle andre huse
Landsbyen Friland er bygget af natur- og genbrugsmaterialer. Og halm- og træhusene ligner heller ikke de fleste andre huse.

110. Afsluttende brainstorm på "Land" og "By"
Hvad ved du og dine klassekammerater om livet på landet og i byen efter at have arbejdet med undervisningsmaterialet?

Reportager

Danmark er under hastig forandring. I artikelserien Land-By ser Jyllands-Posten på det nye Danmarkskort og en ny tendens: lave boligpriser og muligheder for erhverv i gamle landbrugsbygninger lokker nye beboere til.
Læs artikler

Temaartikler

I en række temaartikler sættes fokus på baggrunden for udfordringerne i de danske yderområder, og vi møder en række unge, som fortæller om deres hverdag.
Læs artiklerne

Video

Torup Strand på den jyske vestkyst er det sidste sted i Danmark, hvor fiskerbådene stadig slæbes på stranden i stedet for at ligge i havn. Mød fiskeren Jesper eller nogle af de andre mennesker, der optræder i videoerne her på sitet.
Se tv-indslag

Billedserier

I billedserierne har vi samlet alle de fotos, der er taget til artiklerne rundt om i hele Danmark. Mød bl.a. Frank og Theresa, der lever som husmændene gjorde for 60 år siden.
Se fotos

Opret dit eget projektrum

Et projektrum på viden.jp.dk giver dig mulighed for at uploade filer, som du gerne vil dele med andre. Du kan også lave dit eget udvalg af dokumenter fra portalen.
Opret projektrum

Videnbanken

Videnbanken er indgangen til Morgenavisen Jyllands-Postens verden af viden. Her er samlet tusindvis af artikler, fotos, grafikker, undervisningsforløb, digitale kort og meget andet.
Gå til vidensbanken

Quiz og spil

Find et land i Afrika, tag Jorden rundt med Galathea - eller test din paratviden. Her finder du Jyllands-Postens videnspil, hvor du kan prøve dig selv eller udfordre en ven.
Læs mere